Annonce
Danmark

Podcast: Helles søn døde i ulykke - jeg var nødt til at rejse i hans fodspor

Sidste år i juni mistede Helle Sørensen sin søn, Jonas, da han døde i en ulykke i New Zealand. Jonas var en eventyrer og elskede at rejse jorden rundt, gå på jagt og gå på opdagelse i den vilde natur.

Men den vilde natur blev også hans skæbne. I juni 2019 var Jonas alene i det New Zealandske vildnæs og ville krydse en flod. Men Jonas nåede aldrig over floden. Formentlig faldt han og slog hovedet og drev efterfølgende med vandmasserne længere ned ad floden, hvor han senere blev fundet død.

Helle Sørensen fortæller i dagens podcast om, hvordan hun valgte at rejse i sin søns fodspor, for at få afklaring på hvad der skete med Jonas og for at forstå, hvad det egentlig var, Jonas var så tiltrukket af.

Du kan høre hende fortælle om ulykken og om hendes sorg, som fylder utroligt meget den dag i dag.

Annonce
Her er det stykke af Karangarua-floden, hvor Jonas blev fundet død. Den øverste sorte streg viser, hvor Jonas forsøgte at krydse floden, og den nedersted sorte streg, viser, hvor han blev fundet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce