Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Haven pyntes op til jul

Vinterhaven er så smuk omkring juletid. I år har den dannet inspiration til mange af mine hjemmelavede kreationer, når der er blevet pyntet op til jul udenfor. To steder i haven har særligt været inspirationskilde. Det smukke paradisæbletræ ”Brændkjær” står nede bagerst i haven og lyser op med de fine små røde æbler. Træet er podet med en mistelten. De røde paradisæbler og hvide bær fra misteltenen klæder hinanden så fint. Foto: Helle Troelsen
Julestemningen må gerne starte ved havelågen. Men man behøver ikke at hive den store pengepung frem og investere i en masse præfabrikeret julepynt til udendørs brug. Meget kan gøres med få og enkle kneb, der tilmed giver haven et naturligt og julehyggeligt præg.

Brødtekst

Annonce

Spar på strømmen på lyskæder og julebelysning

Man kunne som det første overveje at begrænse udendørs lyskæder og julebelysning. Lidt gør også godt. Mørket hører december til, og et lille lys i mørket skaber mere julestemning end en overbelyst grund - efter min smag.

Vælg lysdioder med de såkaldte LED-pærer. De bruger op til 80 procent mindre strøm end gamle lyskæder med glødepærer, og så holder de typisk 25 procent længere.

Sæt tænd-sluk-ur på, så lyskæderne kun er tændt, når man er vågen og kan nyde dem. Mange LED-lyskæder kan købes med indbygget timer.

Mange bruger batteridrevne lyskæder, der ikke er så miljøvenlige, som hvis man bruger strøm direkte fra stikkontakten. Har man brug for batterier, så anskaf de genopladelige batterier, eller køb miljømærkede batterier med ”Svanen” eller ”Blomsten”. 

Udtjente batterier må ikke ryge ud med dagrenovationen, men kan afleveres ved miljøstationerne, på genbrugsstationerne eller i en pose på låget af skraldespanden.

Brændestakken under det gamle krogede æbletræ er filtret ind i stedsegrønt efeu og ligner en dekoration i sig selv. Foto: Helle Troelsen
Ved den smukke gamle hoveddør, når man ankommer til huset, står lanterne tændt og den store kuglebuksbom i kurven har fået snoet en lyskæde omkring sig. Så bydes gæster og beboere velkommen. Foto: Helle Troelsen
På døren hænger en krans bundet af gran, grene fra havens overvintrende eukalyptustræ, afrikanske kogler, pieris, hasselkviste og syrenhortensia fra haven. Foto: Helle Troelsen
Træhuset og det gamle hovedhus i bindingsværk er bygget sammen af en glasgang, der i dag fungerer som vores hovedindgang. Foto: Helle Troelsen
Her er de klassiske buksbomomkransede bede og pigstensbelagte stier. Det er meget nemt at skabe julestemning i netop dette hjørne af gårdspladsen ved indgangen. Foto: Helle Troelsen
Ved indgangspartiet bydes man velkommen med lys i det store gamle oliventræ.  I sommers var her et krukkearrangement af skærmliljer, mandel- og oliventræer. Nu er de skiftet ud med en lille skov af hjemmelavede træer af forskellige slags, lanterner og gamle mosbelagte trærødder fra skoven. Foto: Helle Troelsen
Vores ringeklokke består af en gammel skibsklokke. I anledning af julen har jeg hængt en simpel krans af eukalyptus i klokken. Den er bundet af eukalyptusgrene fra et overvintrende træ i haven. Foto: Helle Troelsen
Æbler er så fine og dekorative i kurve. Foto: Helle Troelsen
Omkring denne krukke pyntet med juleroser, mos, efeu og hyacinter, er der bundet en krans af kviste fra et nyligt fældet asketræ. Kransen er bundet på en renseribøjle formet i den rette diameter som krukken. Nede under mosset er lagt tulipanløg og vibeæg, der vil spire, når foråret vender tilbage til haven. På det tidspunkt plantes juleroserne ud i havens bede. Foto: Helle Troelsen
Jeg lader havemøblerne stå ude om vinteren, for jeg kan sagtens finde på at sætte mig i stolen i det bløde skind med en kop varm kaffe, når jeg alligevel går derude i haven og roder. Ved juletid pyntes terrassen op med lanterner. Foto: Helle Troelsen
Levende lys og lanterner hører julen til. Man kan selv kreere de fineste af slagsen af pilekviste stukket i en rund træklods, hvor der er forboret huller i kanten rundt. Pilekvistene pyntes med efeuranker og troldhasselgrene. I bunden har jeg lagt mos fra græsplænen, det har jeg nemlig rigeligt af. Lyset består af et brugt syltetøjsglas med fyrfadslys i. Foto: Helle Troelsen
Lanternerne står sammen med en træstrub beklædt med mos, og ovenpå er lagt to mørkerøde Ingrid Marieæbler fra køkkenhavens espalier. Så enkelt og dekorativt foran brændestablen, der fungerer som rumopdeler mellem to haverum. Foto: Helle Troelsen
Ved terrassen lader jeg også havestolene blive ude gennem vinteren, og de bliver flittigt brugt. Op til jul hænges en julestjerne med lys i vinduet.  Jeg har boet i Grønland i fem år, og dengang var der julestjerner i vinduerne i hvert et hus. Denne tradition har vi holdt fast i, lige siden vi flyttede tilbage til Danmark. Foto: Helle Troelsen
I køkkenhaven har jeg gravet to grønkålsplanter op og plantet dem i et par flettede kurve. Kål er sundt, smager fantastisk og er tilmed smukke og dekorative. Bunden har jeg dækket med grankviste. Foto: Helle Troelsen
De kønne rødkindede Belle de boskoop-æbler bruger jeg i meget af julemaden, så naturligvis skal de også dekorere grønkålskrukkerne. Foto: Helle Troelsen
I en lanterne beregnet til bloklys, har jeg placeret en gren med bær fra haven. Bunden af lanternen er beklædt med mos fra græsplænen. Hvis grenen bøjes let, så den smyger sig op ad glasset, kan man undgå at bærrene svides af i varmen fra stearinlyset. Foto: Helle Troelsen
På fine jernspyd formet som juletræer har jeg trukket pigeonæbler fra køkkenhavens espalier. Jeg plukkede i sommers en kurv fuld, som jeg har gemt i køleskabet til julens pynt og mad. Æblespydene er stukket i en lerpotte med juleroser gravet op fra et af havens bede. De er endnu ikke i blomst, men der er fine knopper i, der forhåbentlig vil springe ud inden jul. Foto: Helle Troelsen
På terrassedøren ind til tegnestuen hænger en helt enkel dobbeltkrans bundet af blød enebær og olivengrene fra haven. Foto: Helle Troelsen
Vi opholder os meget ved annekset, der rummer værksted og vaskehus. Her er mit planteværksted også placeret, og her opmagasinerer jeg frø, knolde og planter til haven. Her handles og regeres der året rundt, så her skal der også pyntes op til jul. Et krukkeespalier, hvori der slynger sig en passionsfrugt, bruges som ”juletræ” til en lyskæde. Her er krukkearrangementer med juleroser, hyacinter, mos og æbler. Foto: Helle Troelsen
Bænken udenfor annekset fyldes med grangrene og hyacinter i små gamle patinerede lerkrukker. Kurven er arrangeret med gran samt grene med små umodne figner fra vores figentræ, der trængte til en beskæring. De to lamper er batteridrevne, så jeg med ro i sjælen kan lade dem brænde uden opsyn, når de er placeret på et brændbart underlag af gran. Foto: Helle Troelsen
Ved siden af døren ind til værkstedet hænger en krans bundet af lange kviste fra en vildtvoksende kaprifolie, der trængte til en kraftig beskæring. Jeg har stukket mistelten ind i kransen sammen med små æblekviste dækket af lav. I mange af æbletræerne i haven har jeg podet mistelten med stor succes. De har vokset sig store og har bredt sig så meget, at jeg må fjerne mange af dem. I år har jeg fyldt en hel trillebør med mistelten, så der er rigeligt til både kranse og ophæng over køkkenvasken og mandens yndlingsstol. Så må der kysses. Foto: Helle Troelsen
På havebordet udenfor køkkenvinduet står et stort zinkfad arrangeret med små lygter, krukker med mos og hyacinter, husløg og fine mosbelagte æblegrene. Det lille juletræ er lavet af blød ene, der er bundet omkring et blomsterstativ. Med en limpistol har jeg klistret en stjerne på toppen. Hasselnødder, valnødder og små paradisæbler er strøet ud over dekorationen, så det får et naturligt præg. Så kan det ikke blive mere julet. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce