Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Få et rigt fugleliv i haven

Denne lille rødhals havde forvildet sig ind i drivhuset og blev så skræmt og udmattet, da jeg prøvede at fange den, at dens hjerte næsten holdt op med at slå. Fugle kan faktisk dø af skræk. Så denne lille fyr sad og kom sig over forskrækkelsen. Måske er det den, der hopper rundt på jorden under fedtkuglerne, når flagspætten har hakket dem til smadder. Foto: Helle Troelsen
Der er ikke noget dejligere, end når haven fyldes med fuglesang. Året rundt giver fuglene liv og energi i haven, og samtidig gør de stor nytte ved at spise mange skadelige insekter og smådyr.
Annonce

Om foråret piler skovspurvene ud og ind af redekasserne på gavlen af vores træhus og henter føde til fugleungerne. Med få minutters mellemrum vender de tilbage til redekassen med munden fuld af insekter og smådyr, som de finder i planterne og på jorden rundtomkring i haven. Det er ikke småting, de små spurvefamilier kan sætte til livs i løbet af foråret og sommeren.

Haver, der er indrettet fuglevenligt, kan rumme op til dobbelt så mange fugle pr. kvadratmeter som skovene. Man kan tiltrække mange forskellige fuglearter ved at indrette haven med en varieret beplantning af stauder, urter, buske og træer.

Fuglene er nemlig vidt forskellige, hvad angår deres foretrukne føde. Større fugle, såsom solsorte og drosler, elsker orme, biller, bær og frugt. Små musvitter og mejser foretrækker små insekter og frø. Solsorte bygger rede i tæt krat, og mange småfugle vælger at bo i fuglekasser højt oppe med god afstand til katte og andre rovdyr.

Hvad det er for fugle, der slår sig ned i din have, afhænger også af, hvor i landet du bor, om det er i eller tæt på skov, i et villakvarter, i åbent landskab eller ved havet. Hver fugl har sit foretrukne levested.

Sørg for vand til fuglene, når vinteren er frysende kold

Bestanden af fugle i den danske natur er truet. De mangler levesteder med mad og vand i nærheden. Om vinteren, når frosten sætter ind, er mangel på vand livstruende for de små fugle, for vand er mindst lige så vigtig som føde. Sørg for at have frisk vand til fuglene i haven hver dag, når det fryser, og hold vandet frostfrit. Der findes mange måder at holde vandet frostfrit:

Læg en opvarmet sten i et frostsikret fuglebad eller fad.

Stil varmt vand ud om morgenen og hæld kogende vand i vandfadet et par gange om dagen.

Man kan putte en akvarievarmer i vandfadet eller købe en varmeplade beregnet til hønsenes vandfad.

Man kan også købe fuglebade med indbygget varmelegeme, der kan kobles til stikkontakt

Man kan også lave en hjemmelavet løsning ved at placere mursten eller lignende på højkant i en trekant eller firkant, stille et bloklys dernede og placere en rist ovenpå. Fuglebadet, der i øvrigt skal kunne tåle varme, stilles ovenpå. Sørg for, at der er lidt luftgennemstrømning, uden dog at lyset blæses ud.

Annonce

Fugle skal have ly og skjulesteder

Fugle kan især godt lide haver med mange gode skjulesteder. Det er vigtigt med planter, der giver bær og frugt, som fuglene spiser, men der skal også være buske og træer med stedsegrønne blade og nåle, som fuglene kan gemme sig i og søge ly for vejr og vind i, eller et tæt krat, hvor de kan bygge rede.

Særligt om vinteren er det godt med stedsegrønne planter, der er gode gemmesteder, når havens øvrige planter står nøgne. Her kan fuglene også være i skjul for rovfugle og andre farlige dyr, såsom katte.

Den lille gærdesmutte, som vi ikke ser så tit i haverne længere, bygger sin kugleformede rede af mos, kviste og visne blade i træer, tæt krat eller brændestabler. I Troensehaven har de bygget rede i en brændestabel tilgroet med stedsegrøn efeu. De smutter ud og ind af deres skjulested og henter føde, og så får de en masse unger, som bor trygt og godt i haven.

Mange fugle bygger rede i store gamle træer, i huler og sprækker og højt oppe mellem grenene i redekasser. Stære ynder for eksempel at bo side om side i redekasser placeret højt oppe over jorden på pæle eller i høje træer.

Flagspætten bygger rede i huller i gamle træer.

Mange insekter, biller og larver bor i sprækker i træerne og er en vigtig fødekilde for fuglene, også om vinteren. Det er godt for haverne, at der vokser store træer. Så man skal tænke sig godt om, inden man fælder de gamle værdifulde træer, der har så meget at byde på til livet i haverne.

Mange småfugle overnatter i deres redekasser om vinteren. De er stadig fyldt med lunt redemateriale, som hjælper dem med at holde varmen i de kolde nætter. Derfor er det en god idé at vente med at tømme redekasserne til det tidlige forår, hvor de skal i gang med at bygge rede til et nyt kuld unger.

Annonce

Der skal være vand i haven året rundt

Sidste år døde mange gærdesmutter af tørst under tørken i sommerperioden. Den flyver nemlig ikke så langt for at finde føde og vand. Derfor kan det være en god idé at sørge for ekstra vand flere steder i haven, netop for at fugle, smådyr og insekter ikke skal tørste.

Hvis vinteren bliver hård med meget frost, er der også risiko for, at mange fugle dør af tørst. Mange haveejere glemmer nemlig at give fuglene vand.

I mange villakvarterer er der ikke naturlige vandhuller eller vandløb i nærheden, som fuglene kan flyve til for at slukke tørsten eller tage et bad. Det er faktisk vigtigere at sørge for vand til fuglene end foder. Overalt i naturen er der som regel føde at finde i planternes frøstande, hvor der både er frø og overvintrende insekter. Under de visne blade på jorden kan der også være føde.

Sådan holder du på fuglene i haven

Plant haven til med en variation af insektvenlige stauder, buske og træer.

Dyrk buske og træer, der bærer frugt og bær.

Bevar de gamle træer og lad endelig dødt træ blive i haven. Det tiltrækker insekter og fugle.

Sørg for skjulesteder til fuglene i form af stedsegrønne buske og tæt krat.

Sørg for, at der er vand i haven året rundt.

Sæt masser af fuglekasser op.

Giv fuglene mad, når der er strenge vintre, så de bygger fedtdepoter op til at holde varmen.

Undgå sprøjtemidler, der slår insekter og smådyr ihjel, som er vigtig fødekilde.

Annonce

Fugleliv ved foderbrættet

Der findes træer og buske, som bærer bær og frugt gennem vinteren. Nogle roser bærer hyben, visse paradisæbletræer beholder de små æbler på helt til det spæde forår, og tjørnehækken har små røde bær gennem det meste af vinteren, og dem elsker fuglene. Nogle gange slipper føden op, særligt i hårde vintre, og så kan vi hjælpe til ved foderbrættet.

Det er ikke længere så ofte, at vi har de rigtig hårde vintre. Så tænker jeg tit på, for hvis skyld er det, at jeg fodrer fuglene i haven. Det er nok mest for min egen skyld, og fordi jeg så gerne vil holde på fuglene i haven og forkæle dem lidt. Jeg nyder at sidde og kigge på dem, notere alle de forskellige slags, der besøger foderbrættet, eller spiser af fedtkugler og neg, der hænger i træerne uden for tegnestuen.

Men er vinteren hård, er det godt at fodre fuglene med et foder med højt energiindhold. Så kan de opbygge fedtdepoter, der hjælper dem med at holde varmen, når det er pivkoldt.

Foder og vand skal stilles ud regelmæssigt. Når vejret er særlig barskt, er det godt at fodre to gange dagligt. Fuglene søger især føde tidligt om morgenen. De tilpasser sig dog fodringstidspunktet, så de ikke bruger så meget energi på at søge efter føden.

Der må også være variation i foderet, hvis man vil have variation af fuglearter i haven. De foretrækker jo forskellig føde. Jeg har fedtkugler med frø og nødder til småfuglene, nedfaldsfrugt på lager til de større fugle og korn og majs til de helt store fugle. Fasanen Henry og hans koner fodres hver dag. Bliver klokken over 8, står han foran vinduet til tegnestuen og stirrer - sammen med hønsene i øvrigt.

Min erfaring er, at vildfugleblanding fra supermarkeder, som er fyldt med korn, slet ikke er populær at lægge i foderbrættet. Det er mest duerne, der spiser det, og til nøds skovspurvene, når alt andet er spist op. Jeg spreder det i stedet på jorden, og så guffer fasaner og andre større fugle det lystigt i sig.

Jeg fodrer småfuglene med fedtholdige solsikkekerner, hampefrø og hirse. Og så hænger jeg fedtkugler op i træerne. Der er rigtig mange fugle i Troensehaven, og det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Derfor laver jeg dem selv.

Paradisæblet ”Brændkjær” beholder æblerne på til det spæde forår, og giver føde til fuglene, når vinteren er særlig streng. Dette lille æble er ikke deres livret, men er et godt reservelager, når alt andet naturlig føde i haven slipper op. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Hvad spiser fuglene?

Der er forskel på, hvad de forskellige fuglearter spiser. Her er et lille udpluk af fuglenes foretrukne foder:

Fugle med store næb, såsom dompap, kernebider, stilits og bogfinke elsker solsikkefrø, som de kan knække med deres kraftige næb. De kan bedst lide at blive fodret på jorden.

Skovspurve kan lide det hele, også korn, som mejserne ikke gider at spise. Skovspurvene i Troensehaven sidder gerne ved fasanernes foderskål og guffer løs af både majs og hvedekerner. Spurvene er lidt klodsede fugle. De kan bedst lide at blive fodret, hvor der er fast grund under fødderne, enten på jorden eller i fuglebrættet. Skovspurvene er sociale, og spiser gerne i flok. De bor også tæt ved siden af hinanden på gavlen af træhuset.

Mejser og musvitter elsker solsikkefrø og nødder. De er, i modsætning til skovspurvene, ikke sociale. De bor helst for sig selv i fuglehuse langt fra andre fugle. De henter deres foder ved foderbrættet og flyver væk i sikkerhed i hækken for at spise i fred.

Mejser (topmejser, halemejser, blåmejser og sortmejser) spiser meget gerne fedt, især med hampefrø og solsikkefrø. Spætmejsen er en hertug, der hurtigt tager herredømmet over foderbrættet. Den jager de andre fugle væk, spiser sig mæt i frø og nødder og flyver hjem til boligen i hullet i det gamle træ bagerst i haven.

Flagspætten sniger sig også ofte til at sætte sig og hakke fedtkuglen til plukfisk, så det falder til jorden. Hernede hopper rødhalsen rundt og nyder at spise smuldet fra fedtkuglen.

Solsorter, drosler, stære, sjaggere og silkehaler elsker æbler og bær. De kan hurtigt rydde de nedfaldsæbler, der ligger strøet ud på plænen, de bærbærende buske for bær, eller rosenbedene for små hyben. I år er der stadig mange tilbage, for det er olden-år, og der er masser af føde i naturen.

De små hyben på rosen ”Tumbling Waters” er yndlingsmad for især solsortene. Foto: Helle Troelsen
Solsorte, stære, sjaggere og silkehaler elsker æbler og bær. De kan hurtigt rydde nedfaldsæblerne på plænen. Foto: Helle Troelsen
De sociale skovspurve deler gerne knust majs og korn med fasanerne. Det ser ud til, at de har vænnet sig til hinandens selskab. Er der mange spurve i madskålen, trækker fasanen Henry sig gerne tilbage og venter. Foto: Helle Troelsen
Hønsene tjekker hver dag for smulder og frø under foderbrættet. Foto: Helle Troelsen
Flagspætten kommer ofte på besøg i fedtkuglerne. Den hakker dem hurtigt til smadder. Men så er der en masse smulder nede på jorden, som rødhalsen og gærdesmutten med velbehag guffer i sig. Pilefletholderen til æbler er både dekorativ og praktisk, når de store fugle kommer forbi. Foto: Helle Troelsen
Stilits er flotte farvestrålende fugle i haven. De har kraftige næb, der er gode til at knække solsikkefrø og knuse nødder, hvilket også er deres yndlingsmad ved foderbrædtet. Foto: Helle Troelsen
Spætmejsen er lige landet på taget af foderbrædtet. De andre fugle ser ud til at være på vagt, for den er meget dominerende og jager alle de andre fugle væk, når den er sulten. Foto: Helle Troelsen
Blåmejse og musvit elsker fedtkugler med frø. De er adrætte fugle, der kan hænge med hovedet nedad og spise fra alverdens foderautomater. Foto: Helle Troelsen
Skovspurvene er lidt klodsede. De kan bedst lide at have fast grund under fødderne, når de skal spise. Her lykkes det godt med at holde balancen, når man er mange til at stabilisere. Foto: Helle Troelsen
Når det er vinter og rigtig koldt, skal man huske vand til fuglene. Det er næsten vigtigere end foder. Foto: Helle Troelsen
Sørg for at have frisk vand til fuglene i haven hver dag når det fryser, og hold vandet frostfrit. Der findes mange måder at holde vandet frostfrit på. Se ugens tip. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Fyn For abonnenter

Helten fra "Miraklet i Madrid" er stadig en cirkushest - efter at have været rundt i både Hannover, Kaiserslautern og senest Aarup

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Hosteklinikker skal aflaste børnelæger med coronaprøver

Kerteminde For abonnenter

Lokal håndværker vil bygge 32 huse i Langeskov - venter blot på lokalplanen: - Jeg oplever, at jeg kommer bagerst i køen

Annonce