Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Det forfriskende sæsonskifte

Julen er båret ud. Grangrene fra juletræet ligger i en bunke og er klar til at blive lagt som vinterbeskyttelse omkring sarte planter i havens bede. Foto: Helle Troelsen
Der er noget forfriskende ved at forlade en sæson og tage fat på en ny. For mig er sæsoner i løbet af et år ikke knyttet til måneder eller årstider, men de tidspunkter hvor jeg kan mærke dybt ind i sjælen, at noget forlades, og noget nyt er på vej. Lige nu står jeg i et af disse skift.

Jeg vil starte med den sæson, vi lige har forladt, højtiden julen. Lige så skønt det er at bygge op til julen, lige så befriende er det at bære den ud. Jeg er mæt - mæt af smagen af fed mad, af dufte fra tunge krydderier, af at se på julestads og mæt af julemusik og følelsen af overforbrug. Det var en befrielse at bære julen ud et par dage før nytårsaften. I år gik det lidt stærkt, måske for stærkt. Adventskransen, som jeg havde brugt lang tid på at binde, røg i småt brændbart til stor fortrydelse. Den kunne have prydet haven udenfor nogle uger endnu, hængt op på døren til annekset eller på hegnet ind til planteskolen. Men ud kom den altså.

Både krop og sind higer efter friskhed, lys, luft og knitrende forårstegn. Det kan ikke gå stærkt nok. Lige så ivrig jeg var med at pakke julen ned, lige så ivrig er jeg efter at skulle i gang igen udenfor. Det er lidt fjollet, men jeg tager mig selv i gang på gang at løfte på vinterdækket og lede efter forårstegn. De er her, det pibler frem, og de første påskeklokker blomstrer allerede så smukt i haven.

Når jeg hører solsorten synge for første gang i træets top, og jeg kan fornemme forårets rene sprødhed i luften, er det den bedste stjernestund på året. Sidst i februar vender lyset for alvor tilbage, for den 1. marts kan man spise aftensmad uden at tænde lyset over spisebordet.

Annonce

Genbrug dit kaffegrums

Det bliver efterhånden til mange kilo kaffegrums med de mængder kaffe, vi drikker i vores familie. Den lille kompostspand, der står ved kaffemaskinen, fyldes dagligt pænt op med grønt køkkenaffald og kaffegrums, der ryger direkte på komposten. Kaffefiltre kan gå samme vej, for papir er organisk materiale, der kan nedbrydes. Kaffegrums er et naturligt restprodukt fyldt med gode næringsstoffer til gavn for havens planter.Der er også andre gode årsager til at genbruge kaffegrums

- Nogle eksperter hævder, at kaffegrums holder skadedyr væk, blandt andet myrer på grund af duften, og dræbersnegle, da de ikke er vilde med koffein.

- Den skulle også kunne reducere svampeangreb, når kaffegrums spredes ud under roserne, og så gøder det samtidig planten på grund af den høje mængde kvælstof.

- Kaffegrums kan også bruges som scrub til hænderne, hvis de er møgbeskidte efter f.eks. havearbejde. Det tager også lugten af fingrene, når man har hakket løg eller hvidløg.

- Man kan også dyrke østershatte i kaffegrums. Der findes mange måder at håndtere dette på. Du kan finde mange artikler om dette internettet.

Summen i haven

I maj eksploderer det hele. Det går så stærkt de næste uger, at jeg simpelthen ikke kan nå at frydes over alle herlighederne i haven. Jo, når æbletræerne springer ud, samtidig med at bedene er fyldt med tulipaner, blomstrende primulaer og løjtnantshjerter. Så kan jeg først på aftenen nyde mine ture i haven og lytte til et inferno af fuglesang. Det er jo lidt af et paradoks. For det er jo denne tid, alle ens havedrømme viser sig i fuldt flor. Jeg snuser ind, øjnene og næsen mættes af farver og dufte. Det summer af insekternes og fuglenes smukke sang. De er lidt ligesom julens overflødighedshorn, bare noget mere sofistikeret og bjergtagende. Jeg mister helt pusten.

Jeg kan først rigtigt trække vejret igen i juli, hvor haven går i frø - i bogstavelig forstand. På dette tidspunkt er jeg træt af havearbejde og trænger til en pause. Fuglene er også stoppet med at synge, og haven knitrer ikke længere så tillokkende.

Jeg vågner først for alvor op igen i september, hvor morgenstunden er den smukkeste på året. Nu falder duggen. Haven indhylles i let tågedis, dugdråber lægger sig på planterne og spindelvævene, der er spundet ud overalt i haven. Jorden dufter og lokker igen til havearbejde. Her forberedes næste års havedrømme, både i hovedet, i hjertet og i hænderne. Jorden er lun og parat til at tage imod nye vækster, der skal bo lige der, hvor jeg planter dem. Der designes nye bede, der flyttes rundt og deles planter. Her lægges løg til forårets blomsterflor, lige indtil ryggen værker, og kroppen higer efter sofa og masser af næring, når vi når hen i slutningen af november.

Så nærmer julen sig. Hvor det før var de store linjer og havens design, der var i fokus samt hårdt fysisk arbejde, er det nu nusseri med de små detaljer i kreationer af kranse, dekorationer og pyntelige arrangementer ude og inde. Der tænkes i gåture i skoven og i haven efter naturmaterialer. Nu skal haven hvile sig, og jeg skal fyldes op til bristepunktet, lige indtil årets cyklus sluttes med et brag nytårsnat.

I min iver efter at rydde julen af vejen, røg til min ærgrelse denne kønne krans til ”småt brændbart” på genbrugsstationen. Den kunne have prydet udenfor i haven et par uger endnu, for helt tør og vissen var den ikke. Foto: Helle Troelsen
Under de visne blade i havens bede pibler det op med spirer fra de første blomsterløg. Det giver en dejlig kriblen i maven af utålmodighed og forårskådhed. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
På grund af den milde vinter er påskeklokkerne allerede godt på vej i blomst. Et sikkert forårstegn.
Pludselig går det stærk, så stærkt at den ene blomstring overtager den anden. Fra pinseliljer og tidlige tulipaner sidst i april, til sene tulipaner og æbleblomster i starten af maj. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Pludselig er haven et sansebombardement, hvor øjnene mættes af farver, næsen af dufte og ørerne af summen fra insekter og fuglenes sang. Et overflødighedshorn, der næsten kan tage pusten fra mig. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
I juli går haven i frø og trænger til en sommerbeskæring. Her er jeg så træt af haven og trænger til en lang pause fra havearbejdet. Haven knitrer ikke længere så tillokkende. Foto: Helle Troelsen
En stjernestund er morgenerne i september, hvor duggen falder og lægger sig på planter og edderkoppernes spind. Så vækkes haveglæden til live igen. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Nu forberedes næste års havedrømme. Der graves, flyttes, deles og plantes, indtil ryggen værker, og kroppen higer efter sofa og masser af sul på kroppen fra julens mættende måltider. Således afsluttes årets cyklus i haven hos mig. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce