Annonce
Kerteminde

Hele Danmark er inviteret: Kerteminde holder grønt folkemøde i 2020

Borgmester Kasper Olesen ved det fynske grønne topmøde på Lundsgaard Gods, hvor han afslørede, at Kerteminde i 2020 bliver vært for et nationalt grønt folkemøde.. Foto: Nils Svalebøg
Til sommer bliver Lundsgaard Gods ved Kerteminde rammen for et nyt nationalt Folkemøde om bæredygtighed. - Jeg har et håb og en drøm om, at når man snakker FN verdensmål og bæredygtighed, så er det Kerteminde og Lundsgaard Gods, man i fremtiden tænker på, siger borgmester Kasper Olesen.

Kerteminde: Borgmester Kasper Olesen (S) kunne servere en god nyhed, da han fredag åbnede det fynske topmøde om en fælles grøn vision på Lundsgaard Gods.

- Jeg er glad for at kunne offentliggøre, at Kerteminde Kommune næste år lægger rammer til et nyt nationalt bæredygtighedsmøde under navnet Tomorrow. Det finder sted 28.-29. august her på Lundsgaard Gods, fortalte borgmesteren.

Bæredygtighedsmødet kommer til at bestå af tre dele. Tomorrow Festival. Tomorrow Summit, der er et erhvervsarrangement, og Imagine Tomorrow, der er en tænketank.

Efter talen fortalte borgmesteren, at mødet eller festivalen vil henvende sig til både borgere og erhvervsliv.

- Det er netop derfor, det er et folkemøde. For det er ligegyldigt, hvad for en hat du har på, så kan du komme herud og få noget konkret, du kan tage med hjem og være med til at ændre "tomorrow."

- Hvorfor hedder folkemødet Tomorrow?

- Det er dem (foreningen bag folkemødet, red), der har valgt titlen, men jeg har da en idé om, hvorfor de har valgt at kalde det Tomorrow. Det er fordi, det er det, der sker i morgen, der skal på dagsordenen, forklarer Kasper Olesen.

Annonce

Man tænker på Kerteminde

Det er en privat forening med Caroline Søeborg Ahlefeldt i spidsen, der står for at arrangere folkemødet.

Det første år forventer foreningen, at der vil være cirka 5000 besøgende.

- Det er noget, der forhåbentligt kan vokse. Den dagsorden, der er for mødet, er jo noget, der involverer en hel by, en hel kommune, ja et helt område, der gerne skulle nyde godt af at komme på landkortet den weekend.

- Hvad betyder det for Kerteminde, at kommunen skal være vært for et folkemøde om bæredygtighed?

- Jeg har et håb og en drøm om, at når man snakker FN verdensmål og bæredygtighed, så er det Kerteminde og Lundsgaard Gods, man i fremtiden tænker på. Det er der, vi kan give noget. Det er der, vi skal være med. Og det er det, vi skal være kendte for, siger Kasper Olesen, der kalder mødet for en kæmpe gave til kommunen.

- Akkurat som når folk tænker på folkemødet på Bornholm, hvor man kan komme over og få nogle drøftelser, så er det Kerteminde, man tænker på, når man taler om bæredygtighed,

- Det her møde kan være med til at gøre klimadebatten helt konkret for den enkelte. Når du kommer herud, så får du en masse viden omkring bæredygtighed, og du bliver inspireret af nogle gode eksempler helt nede på det lavpraktiske niveau, fortæller Kasper Olesen, der forventer, at der vil komme gæster fra hele landet til folkemødet næste år.

2,5 millioner kroner til udvikling af mødet

Hvor stort budgettet er for folkemødet, holder arrangørerne indtil videre tæt til kroppen.

Kerteminde Kommune gav allerede i juni 500.0000 kroner i støtte til mødet, og ved det fynske topmøde på Lundsgaard Gods afslørede Kasper Olesen, at organisationer som UNDP, Innovationsfonden, Vækstfonden og Carlsbergfondet har meddelt deres opbakning til mødet.

- Arrangørerne har peget på, at de skulle bruge 2,5 millioner kroner til udviklingen af mødet. Fra Kerteminde Kommune har vi sagt, at vi ville lægge 500.000 kroner. Vi har så sagt, at de ikke må begynde at bruge de penge, vi har stillet til rådighed, før de har de sidste penge hjemme. Så det er minimum to millioner, de har fundet, forklarer Kasper Olesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce