Annonce
Kerteminde

Hele Danmark er inviteret: Kerteminde holder grønt folkemøde i 2020

Borgmester Kasper Olesen ved det fynske grønne topmøde på Lundsgaard Gods, hvor han afslørede, at Kerteminde i 2020 bliver vært for et nationalt grønt folkemøde.. Foto: Nils Svalebøg
Til sommer bliver Lundsgaard Gods ved Kerteminde rammen for et nyt nationalt Folkemøde om bæredygtighed. - Jeg har et håb og en drøm om, at når man snakker FN verdensmål og bæredygtighed, så er det Kerteminde og Lundsgaard Gods, man i fremtiden tænker på, siger borgmester Kasper Olesen.

Kerteminde: Borgmester Kasper Olesen (S) kunne servere en god nyhed, da han fredag åbnede det fynske topmøde om en fælles grøn vision på Lundsgaard Gods.

- Jeg er glad for at kunne offentliggøre, at Kerteminde Kommune næste år lægger rammer til et nyt nationalt bæredygtighedsmøde under navnet Tomorrow. Det finder sted 28.-29. august her på Lundsgaard Gods, fortalte borgmesteren.

Bæredygtighedsmødet kommer til at bestå af tre dele. Tomorrow Festival. Tomorrow Summit, der er et erhvervsarrangement, og Imagine Tomorrow, der er en tænketank.

Efter talen fortalte borgmesteren, at mødet eller festivalen vil henvende sig til både borgere og erhvervsliv.

- Det er netop derfor, det er et folkemøde. For det er ligegyldigt, hvad for en hat du har på, så kan du komme herud og få noget konkret, du kan tage med hjem og være med til at ændre "tomorrow."

- Hvorfor hedder folkemødet Tomorrow?

- Det er dem (foreningen bag folkemødet, red), der har valgt titlen, men jeg har da en idé om, hvorfor de har valgt at kalde det Tomorrow. Det er fordi, det er det, der sker i morgen, der skal på dagsordenen, forklarer Kasper Olesen.

Annonce

Man tænker på Kerteminde

Det er en privat forening med Caroline Søeborg Ahlefeldt i spidsen, der står for at arrangere folkemødet.

Det første år forventer foreningen, at der vil være cirka 5000 besøgende.

- Det er noget, der forhåbentligt kan vokse. Den dagsorden, der er for mødet, er jo noget, der involverer en hel by, en hel kommune, ja et helt område, der gerne skulle nyde godt af at komme på landkortet den weekend.

- Hvad betyder det for Kerteminde, at kommunen skal være vært for et folkemøde om bæredygtighed?

- Jeg har et håb og en drøm om, at når man snakker FN verdensmål og bæredygtighed, så er det Kerteminde og Lundsgaard Gods, man i fremtiden tænker på. Det er der, vi kan give noget. Det er der, vi skal være med. Og det er det, vi skal være kendte for, siger Kasper Olesen, der kalder mødet for en kæmpe gave til kommunen.

- Akkurat som når folk tænker på folkemødet på Bornholm, hvor man kan komme over og få nogle drøftelser, så er det Kerteminde, man tænker på, når man taler om bæredygtighed,

- Det her møde kan være med til at gøre klimadebatten helt konkret for den enkelte. Når du kommer herud, så får du en masse viden omkring bæredygtighed, og du bliver inspireret af nogle gode eksempler helt nede på det lavpraktiske niveau, fortæller Kasper Olesen, der forventer, at der vil komme gæster fra hele landet til folkemødet næste år.

2,5 millioner kroner til udvikling af mødet

Hvor stort budgettet er for folkemødet, holder arrangørerne indtil videre tæt til kroppen.

Kerteminde Kommune gav allerede i juni 500.0000 kroner i støtte til mødet, og ved det fynske topmøde på Lundsgaard Gods afslørede Kasper Olesen, at organisationer som UNDP, Innovationsfonden, Vækstfonden og Carlsbergfondet har meddelt deres opbakning til mødet.

- Arrangørerne har peget på, at de skulle bruge 2,5 millioner kroner til udviklingen af mødet. Fra Kerteminde Kommune har vi sagt, at vi ville lægge 500.000 kroner. Vi har så sagt, at de ikke må begynde at bruge de penge, vi har stillet til rådighed, før de har de sidste penge hjemme. Så det er minimum to millioner, de har fundet, forklarer Kasper Olesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce