Annonce
Fyn

Heldet tilsmiler igen en lottospiller på Fyn

For anden uge i træk har en lottospiller på Fyn vundet en million med Danske Spils millionærgaranti. Arkivfoto: P. Qvist/Colourbox.
For anden uge i træk og for sjette gang siden begyndelsen af november sidste år har en lottospiller på Fyn vundet en milliongevinst.

Odense: 2020 er begyndt, som 2019 sluttede: Heldet er tilsyneladende stadig med lottospillere på Fyn. Lørdag aften var to spillere i København ene om at have ramt de syv vindertal, og de deler derfor førstepræmiepuljen på 15 millioner kroner.

Men hver uge finder Danske Spil også to vindere af millionærgarantien, som trækkes blandt alle spillede rækker og giver en million kroner til hver vinder, også selvom der slet ikke skulle være nogen rigtige tal på spillernes kuponer.

Weekendens to vindere er fra Stevns Kommune og fra Odense - fynboen har spillet lotto via sin mobil, oplyser Danske Spil.

Også sidste lørdag kunne en heldig lottospiller på Fyn stryge en million kroner, selvom kuponen ikke havde syv rigtige tal. Millionærgarantien blev udløst til en spiller i Herning og en spiller, som havde købt en lottokupon i Dagli'brugsen i Brylle.

I løbet af efteråret smilede Fru Fortuna adskillige gange til lottospillere på Fyn. Den 4. oktober vandt en odenseaner 2,7 millioner kroner i Eurojackpot, og på fire uger løbet af november og begyndelsen af december gjorde lottokuponer købt i Kerteminde, Højby, Middelfart og Ejby spillere til millionærer.

Topscorer blandt de heldige var spilleren i Højby, som var ene om at have ramt de syv rigtige tal i lotto lørdag 16. november. Vedkommende kunne derfor se hele førstepræmien på 10 millioner kroner trille ind på sin konto.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce