Annonce
Biler

Heftige høje Audier byder sig til

De voldsomme Audi RS Q3 og Audi RS Q3 Sportback kan kendes på bredere skærme og har sænket undervogn. Foto: Audi
Audi lancerer sportslige RS-versioner af Q3 og Q3 Sportback med 400 hk, der kan klare helt op til 280 km/t.

Det vælter frem med specialaftapninger af de høje bilmodeller i alle afskygninger. Nu er Audi på banen med et par heftige RS-versioner af Q3 og den nye Q3 Sportback. Her er dømt sport-styling over hele linjen. Således kan kendere allerede spotte, hvad vej det går ved at betragte hjulkasserne, som er gjort 10 mm bredere, mens karosseriet med RS-sportsundervogn ligeledes er sænket med 10 mm.

Hjertet i de to modeller er den femcylindrede 2,5 TFSI-motor på 400 hk. Den leverer et moment på 480 Nm og skubber de sportslige modeller 0-100 km/t. på 4,5 sek., mens topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t. og kan hæves til 280 km/t. Audis teknikerne har kræset om 2,5 TFSI-motoren, der er 25 kg lettere end i forgængermodellen. Her er krumtaphuset nu produceret i aluminium, hvilket alene sparer 18 kg i vægt. Der foreligger endnu ikke WLTP-tal for brændstofforbruget.

Annonce
Audi RS Q3 Sportback, som ses her, kan klare 0-100 km/t. på 4,5 sek. Foto: Audi

Mange indstillingsmuligheder

Quattro-firehjulstræk er naturligvis standard, mens det er muligt at sætte motoren op i seks indstillinger, hvor to nye individuelle RS-indstillinger er helt nye. Her kan føreren præcist definere, hvordan styretøj, motor, undervogn, S-tronic-automatgearkasse samt motorens karakteristik og lyd skal være sat op. Det er betjeninger, som kan reguleres med en ratbetjening.

Fælgene på 20 eller 21 tommer spiller sammen med et nyudviklet seksstemplet RS stålbremsesystem med indvendigt ventilerede og perforerede skiver for, mens de bagerste ikke er perforerede.

Inden døre dominerer det digitale Audi Virtuel Cockpit, hvor en gearskifteindikator viser med dioder, når føreren skal geare op, eller når omdrejningsgrænsen er nået. Specielle RS-visninger fortæller om dæktryk, drejningsmoment, ydelse, omgangstider og g-kræfter, mens der er mulighed for at måle accelerationen.

Helt naturligt er der sportskabine med performancerat, som er fladt i bunden, og sæder i sort læder/alcantara. Mens der inden- og udendørs er strøet rundt med detaljer i højglanssort.

De to modeller lander herhjemme i første kvartal af 2020, men danske priser og endeligt udstyr er ikke fastlagt.

Det digitale Audi Virtuel Cockpit kan give oplysning om omgangstider og g-kræfter, og det giver mulighed for at måle acceleration. Foto: Audi
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce