Annonce
Indland

Heavy metal-bandet Iron Maiden spiller på Copenhell 2020

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hovednavn på den københavnske metalfestival Copenhell vil levere et fantastisk sceneshow, mener arrangør.

Det verdenskendte heavy metal-band Iron Maiden bliver hovednavnet på den københavnske metalfestival Copenhell i 2020.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

- Iron Maiden er et af de mest banebrydende, stilskabende og største band inden for hård rock og metalgenren.

- Og at vi kan bringe dem til vores gæster på Refshaleøen næste sommer, det er bare så stort - vi er så stolte, siger Jeppe Nissen, der er arrangør og booker på Copenhell.

Iron Maiden blev dannet i maj 1975 af bassisten Steve Harris og guitaristen Dave Murray. Begge stiftere er stadig en del af bandet, der ellers har haft stor udskiftning.

Bandet har solgt mere end 100 millioner album og regnes som et af de største heavy metal-band i verden.

Iron Maiden har den karakteristiske maskot, Eddie, der også er kendt som "Eddie the head". Maskotten er en stor del af bandets sceneshow, men optræder også på covere til bandets plader.

Når Iron Maiden gæster Copenhell, bliver det som en del af "Legacy of the Beast Tour", hvor bandet rejser rundt i hele verden.

Sceneshowet på turnéen er ifølge Jeppe Nissen helt fantastisk, og det kommer festivalgæster på Copenhell også til at kunne opleve.

- De kommer med et af deres største sceneshow nogensinde. Iron Maiden er i sit livs form, siger han.

Koncerten med Iron Maiden kan opleves på Copenhells sidste aften, lørdag 20. juni 2020.

Copenhell 2020 finder sted fra 18. til 21. juni 2020 på Refshaleøen i København. Her kan gæsterne blandt andre opleve Judas Priest, Emperor og Mercyful Fate.

Jeppe Nissen oplyser, at mange flere bands vil blive offentliggjort i de kommende måneder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce