Annonce
Odense

HCA's barndomshjem ikke fredet: - Det må være en fejl

Museet i Munkemøllestræde blev restaureret og indviet som musem i 1931. Nu vil Venstre bygningen fredet. Arkivfoto

Ved en tilfældighed faldt by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) over, at digterens hjem i Munkemøllestræde ikke var omfattet af fredning. Det vil hun nu ændre på.

Siden Odense Byforening satte en fredning af bygningen med Fyns Kunstmuseum på dagsordenen, har fredninger fyldt mere for By- og kulturrådmand Jane Jegind (V). Og i forbindelse med at hun kiggede efter hvilke bygninger i Odense, der er omfattet af fredning, kom hun tilfældigvis til at se, at en vigtig bygning manglede:

- Jeg sad med en liste over de bygninger, Odense Bys Museer har, og så kunne jeg ikke finde H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde. Det studsede jeg over, fortæller hun, som efterfølgende fik bekræftet, at det gule bindingsværkshus ikke har status som fredet.

- Da jeg ikke fandt huset på listen, tænkte jeg, at det måtte være en fejl, og det tror jeg, at alle vil være enig med mig i, siger Jane Jegind, der derfor straks fik sat et punkt på den kommende udvalgsdagsorden, der skal rette op på det.

Annonce

Da jeg ikke fandt huset på listen, tænkte jeg, at det måtte være en fejl, og det tror jeg, at alle vil være enig med mig i.

By- og kulturrådmand Jane Jegind (V)

V vil frede bygning

På det kommende udvalgsmøde i By- og Kulturudvalget har Venstre stillet forslag om at frede H.C. Andersens Barndomshjem.Argumentet er, at barndomshjemmet "er et nationalt, kulturhistorisk mindesmærke, der bør fredes. Det er en bygning, der er med til at fortælle en historie om Odenses fortid og ikke mindst om Odenses verdensberømte eventyrforfatter".

Huset ejes af Odense Bys Museer, som har postet millioner af kroner i at restaurere den, så den fremstår som på H.C. Andersens tid, men institutionen har ikke indstillet ejendommen til fredning på samme måde som Møntergården og H.C. Andersens fødehjem i Hans Jensens Stræde.

Er der flertal for forslaget i udvalget, indstilles bygningen til fredning i Slots- og Kulturstyrelsen.

I forvejen er der 100 fredede enkeltstående bygninger og ejendomme - cirka halvt af hver - i Odense Kommune. Det ser man, hvis man søger på styrelsens hjemmeside www.kulturarv.dk

Samme sted ser man, at der er 6885 bevaringsværdige ejendomme i kommunen, som har en save-score på mellem 1 og 9. Her af er knap halvdelen bevaringsværdige i de højeste kategorier - 1-4 - som er de mest interessante. (Save er en forkortelse for "Survey of Architectural Values in the Environment" og bruges til at beskrive bygningers arkitektoniske kvaliteter.)

Kilde: www.kulturarv.dk og Jens Toftgaard, Odense Bys Museer

Inden bygningen blev købt af kommunen og sat tilbage til den oprindelige stand, havde det nået at ændre karakter. Det skal ikke ske, lyder det fra Venstrerådmand Jane Jegind. Arkivfoto: Odense Stadsarkiv

Drøm om museumsstrøg

Af dagsordenen til mødet, der finder sted på tirsdag 15. maj, fremgår, at Venstre på samme vis som Odense Byforening agter at markere 100-året for den første danske bygningsfredningslov med en fredningssag. Der står blandt andet, at "Venstre er optaget af, at der passes på vores definerende kulturarv" og "H.C. Andersens Barndomshjem er et nationalt, kulturhistorisk mindesmærke, der bør fredes. Det er en bygning, der er med til at fortælle en historie om Odenses fortid og ikke mindst om Odenses verdensberømte eventyrforfatter".

Men ifølge Jane Jegind stopper Venstres ambitioner om at passe på den lokale kulturarv ikke dér. Ligesom folketingsmedlem Alex Ahrendtsen (DF), der forleden fortalte avisen, at han ønsker at sætte fokus på hele kvarterer i byen frem for enkeltstående huse, har rådmanden også kig på et særligt område.

- Det er Venstres gamle drøm at få et kulturstrøg ned gennem Jernbanegade med alle dens bevaringsværdige ejendomme. Både fordi vi kan se, at gaden repræsenterer en spændende byhistorie, men også fordi det er en linje, der forbinder city med havnen, siger hun.

I knap 90 år har H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde været ført tilbage til sit oprindelige udseende. Arkivfoto

44 kvadratalen

Det er knap 90 år siden, Odense by kunne fejre åbningen af et nyt museum lokaliseret i Munkemøllestræde.

Odense Bys Museers hjemmeside beretter museumsinspektør Ejnar Askgaard om huset, der på det mest nænsomme var blevet ført tilbage til sin oprindelige skikkelse til åbningen 4. juni 1931. Han skriver: "Men megen plads var der ikke: Ligesom ved opmålingen i 1804 var der tale om 44 kvadratalen fordelt på stue, køkken og "halv gang", det vil sige en lille forstue, som adskilte den ene lejebolig fra den anden lidt mindre, der også indgik i museumsarealet".

Ifølge museumsinspektøren skrev Fyens Stiftstidende dagen efter ikke meget om begivenheden, men konstaterede det "desværre er ugørligt at genskabe et møbleret Interiør, hvis Tilforladelighed i nogen Grad kan svare til selve Bygningens. Der kan ikke fremskaffes nogen som helst af de Genstande, der fandtes i den fattige Stue med det lille Køkken ... en Rekonstruktion i alt for høj Grad blive præget af fri Fantasi".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kemisagen: Odense Kommune har været absurd langmodig

Det er overraskende og opsigtsvækkende, at der stadig ikke findes en plan for, hvordan de efterladte kemikalier fra den krakkede virksomhed Printline i det nordøstlige Odense vil blive bortskaffet. Overraskende, fordi problemet har været kendt i årevis. Opsigtsvækkende, fordi kommunen har udvist en helt absurd langmodighed med ejeren af den industribygning, hvori kemikalierne opbevares. Realiteten er, at der siden 2016 – nu skriver vi som bekendt 2020 – har stået tonsvis af kemikalier i en erhvervsejendom beliggende tæt ved et boligkvarter i Seden. Til overflod er der, som avisen beskriver i dag, øjensynligt ikke udsigt til, at kemikalierne kommer væk foreløbig. Det bør Odense Kommune ærlig talt håndtere bedre. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er Odense Kommunes skyld, at kemikalierne står, hvor de står. Ansvaret er først og fremmest Printlines, for man burde, da konkursen nærmede sig, have afsat midler fra virksomhedens side til at få bortskaffet kemikalierne. Det havde ethvert moralsk ansvarligt firma gjort. Det gjorde Printline bare ikke. Og det gjorde Seden Ejendomsinvest, der ejer den pågældende industribygning, heller ikke. Det er ryggesløst. Der er overhovedet ingen tvivl om, at det direkte ansvar for, at kemikalierne ryddes på forsvarlig vis, hviler på de to private virksomheder. Odense Kommune har imidlertid et ansvar for borgerne i området, og derfor er det på sin plads, at kommunen påtager sig opgaven med at få ryddet grunden for de mange ton kemikalier, herunder stærke koncentrationer af salpetersyre og svovlsyre. Også selv om kommunen ikke mener, at "der er en overhængende miljørisiko ved opbevaringen af kemikalierne", sådan som en kontorchef i Odense Kommune forklarer i dagens avis. Regningen må man efterfølgende få kradset ind fra de ansvarlige virksomheder. Sagen bør give myndighederne anledning til at gennemtænke, hvordan man skærper kravene til virksomheder, der anvender eller opbevarer kemikalier. For sådanne virksomheder skal drives ansvarligt. Også i Seden.

Odense

En søndag med fitness i Korup

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];