Annonce
Odense

HCA Marathon startede tørt, men sluttede vådt: Tusindvis af løbeskridt gav genlyd i ny p-kælder

Frontfeltet i maraton bestod ikke overraskende at løbere fra Etiopien og Kenya. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Søndag blev 6000 løbere sendt afsted i Odenses gader, da HCA Marathon blev afholdt for 20. gang. Turen gik blandt andet gennem tværs gennem TBT-parkeringskælderen, hvor løberne kæmpede sig op af rampen ved den nye udkørsel syd, der ikke er åbnet endnu.

Odense: Søndag blev HCA Marathon skudt i gang for 20. gang. Knap 6000 mennesker havde meldt sig til én af de tre distancer: Maraton, halvmaraton eller 10 kilometer.

Præcis klokken 10.00 blev omkring 1000 løbere sendt afsted på 10 kilometer ruten fra Flakhaven, mens maraton og halvmaraton blev sendt afsted fra Odense Idrætspark.

Kort før løbsstart blev der kigget vurderende mod himlen, men alle løbere endte med at smide de gule regnslag, før de løb afsted.

Annonce

De løb hurtigst

Få her et overblik over vinderne af den 20. udgave af HCA Marathon.

Maraton for mænd:

1. Meseret Yitbarek Aregaw, Etiopien, med tiden 2:16:26

2. Masresha Bere Bisetegn, Etiopien

3. Paul Katisa Matheka, Kenya

Maraton for kvinder:

1. Jerubet Perez, Kenya, med tiden 2:30:48

2. Etalemahu Zeleke Habtewold, Etiopien

3. Gelane Senbete, Etiopien

DM i maraton for mænd:

1. Simon Holbek Kønigsfeldt, med tiden 2:20:22

DM i maraton for kvinder:

1. Nanna Løvborg Hansen, med tiden 3:00:58

Halvmaraton for mænd:

1. Dmytro Didovodyuk, Ukraine, med tiden 1:06:14

2. Mark Olsen, Danmark

3. Andreas Lommer, Danmark

Halvmaraton for kvinder:

1. Oksana Raita, Ukraine, med tiden 1:17:04

2. Henriette Andersen, Danmark

3. Sisse Bogetoft Simonsen, Danmark

10 km for mænd:

1. Elias Shifris, Danmark, med tiden 31:52

2. Julius Schröder, Tyskland

3. Mads Skaaning, Danmark

10 km for kvinder:

1. Mie Gam, Danmark, med tiden 37:10

2. Emilie Christiansen, Danmark

3. Ida Nymann Petersen, Danmark

Minimaraton (4,2 km) for drenge:

1. Lasse Bjørn Jensen, Danmark, med tiden 14:14

Minimaraton (4,2 km) for piger:

1. Alma Høj Andersen, Danmark, med tiden 14:17

Ny p-kælder

En del tilskuere havde vovet sig ud i det grålige vejr, og flere havde taget opstilling ved rampen op fra TBT-parkeringskælderen ved Albani Torv. Flere måtte søge lidt, før de fandt stedet i byggekaosset.

Løberne fik nemlig, som nogle af de første, lov til at passere p-kælderen fra nord til syd-delen, der ikke er åbnet endnu. Efter blot 33 minutter kom den første halvmaratonløber til syne på rampen fra p-kælderen, langt foran resten af feltet. Med løftet pande modtog han klapsalver fra publikum, før han næste sekund var væk igen.

Kort efter kom frontfeltet af maratonløbere, der - ikke overraskende - bestod af løbere fra Etiopien og Kenya. Også de modtog opmuntrende tilråd fra publikum, ikke mindst fra 6-årige Holger og 9-årige Alfred, der sammen med deres bedsteforældre ventede på, at mor og far kom forbi.

- Min mor har løbet flere halvmaraton end min far, konstaterede Holger på seks år, mens han ivrigt slog løs på en trafikkegle, hver gang nye løbere kom op ad rampen.

Søndag var det nemlig tilladt at larme - man skal faktisk larme så meget som muligt.

Knap en time efter løbsstart væltede løberne forbi i en lind strøm. Og det blev ved og ved.

Ups et snubletrin

Godt halvanden time inde i løbet kom regnen silende, selvom vejrudsigten først havde varslet regn efter løbet. Heldigvis var der tørvejr i p-kælderen. Her var også larmende stilhed, og det eneste man kunne høre var løbernes åndedræt og de taktfaste skridt, der gav genlyd mellem væggene.

Flere løbere stødte dog - bogstaveligt talt - på en udfordring på vej ud af p-kælderen, hvor flere snublede over et interimistisk dørtrin i træ. En af løberne måtte desværre ned og bide i betonen efter mødet med trinnet, men han var heldigvis hurtigt på benene igen.

Der bliver da også straks sat en kvinde på sagen, da problemet bliver opdaget.

- Pas på trinnet, råbte hun flittigt til mange løbere.

Løberne kæmpede sig op ad den stejle og våde rampe fra TBT-parkeringskælderen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ingen rekord

Søndagens HCA Marathon stod i rekordjagtens tegn. Man ville nemlig gerne have rekorden tilbage som Nordens hurtigste maratonløb.

Rekorden blev nemlig snuppet til Copenhagen Marathon i maj måned, da kenyaneren Jackson Kibet Limo løb den hurtigste maratontid nogensinde på dansk grund. To timer, ni minutter og 54 sekunder tog det.

Den rekord måtte man dog kigge langt efter, da den første maratonløber kom i mål efter to timer, 16 minutter og 26 sekunder.

Omkring 1000 løbere tog 10 kilometerruten, der blev skudt i gang inde fra Flakhaven. Feltet var tæt på den smalle gågade. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ukrainske Dmytro Didovodyuk havde lagt god afstand til resten af feltet, og var den første til at dukke op på rampen fra p-kælderen. Han endte da også med at snuppe 1. pladsen i mændenes halvmaraton. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Frontfeltet i mændenes maraton. Vinderen blev Meseret Yitbarek Aregaw fra Etiopien. Foto: Birgitte Carol Heiberg
6-årige Holger (tv) og 9-årige Alfred (th) ventede spændt på, at deres mor og far kom løbende op ad parkeringskælderen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Løberne fik som de første lov til at passere den del af p-kælderen, der endnu ikke er åbnet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Et trin i træ i p-kælderen drillede flere af deltagerne, der snublede eller faldt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
112

Lig fundet i Munke Mose af dykkere: Formentlig den forsvundne Mark Corneliussen

Leder For abonnenter

S-tog på Vestfyn? Drøm bare videre

De fynske borgmestres drømmerier om et S-togslignende system på den nuværende vestfynske jernbane er netop det: En drøm. En smuk drøm, en god og rar og klimarigtig drøm om en stadig strøm af tog, der futter frem og tilbage over Vestfyn, mens passagerer i hobetal stiger ind og ud på vej til arbejde, skole eller fritidsinteresser. Nu er drømme som bekendt karakteriseret ved, at de er drømme, og at de ikke foregår i virkelighedens verden. For hvis man ser på realiteterne i vågen tilstand, er der, som det er fremgået af avisen i den seneste tid, mange gode grunde til, at drømmen ikke vil blive opfyldt. Først og fremmest har de vestfynske stationer på nuværende tidspunkt ikke et passagergrundlag, der berettiger til et S-togslignende system. Faktisk har stationerne på den vestfynske rute helt ned til 30-40 passagerer om dagen. Ikke i timen, ikke pr. afgang, men om dagen. Det er få. Meget få. Og derfor er det næppe realistisk, at DSB og landets transportpolitikere kommer til at se storheden i pludselig at give banestrækningen en langt bedre togbetjening. For den slags er dyrt, meget dyrt. Dertil kommer de solide argumenter, som en trafikforsker lagde frem tidligere på ugen: At endnu flere i fremtiden vil anvende den fleksible transportform, som for eksempel bilen udgør. At landets togstrækninger generelt er forsømte. At der er politisk uenighed om nyinvesteringer i jernbanedrift. At ... Det skal ikke forhindre den odenseanske borgmester Peter Rahbæk Juel eller andre i at drømme videre om S-tog på Vestfyn. Historien viser endda, at fynske pendlere tidligere har haft held med at lægge pres på politikerne: For få år siden kunne Østfyns Pendlerklub se med tilfredshed, at Langeskov Station genåbnede. Derfor kan man i teorien godt forestille sig, at man på samme måde kan få held til at presse igennem, at Bred, Skalbjerg og andre småstationer på Vestfyn får hyppigere tog. Det allerbedste vil dog være, hvis borgmestre og andre behjertede sjæle ikke blot vil drømme, men reelt skaffe bedre forhold for trafikanterne. Også på Vestfyn.

112

Dykkere i aktion: Politiet leder efter 19-årige Mark Corneliussen i Odense Å

Annonce