Annonce
Odense

Efter kikset generalprøve gik premieren godt: Hvis I står det rigtige sted er "Klokken" mageløs

"Klokken" er sine steder helt uhyggelig. Billedet er fra generalprøven tirsdag. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Onsdag aftens premiere på "Klokken" i Munke Mose så ud til at forløbe helt efter bogen og bevægede sig medrivende hen mod et flot højdepunkt.

Først et tip til de kommende dages publikum: I skal sørge for at stille jer det rigtige sted i Munke Mose, hvis I vil have det fulde udbytte af "Klokken". Gør I det, bliver det en spektakulær oplevelse af lys og vand, der veksler mellem det neddæmpede og det spektakulære.

Det helt rigtige sted er på den vestlige side af den asfalterede sti, der går gennem parken. Sådan at man står og har Åfartens landingsplads skråt til højre i synsfeltet.

På vej hjem fra onsdag aftens premiere på "Klokken" talte jeg med mange og hørte flere, der havde fået en sådan lidt flad oplevelse, fordi de stod forkert. Og det var synd.

"Klokken" minder selvfølgelig om HCA Festivals' tidligste år, hvor det var rådhusets facade, der blev brugt som baggrund for de projicerede animationer. Men at det denne gang er en mægtig vandfontæne, billederne bliver vist på, og at det foregår i netop Munke Mose, hvor lyssatte træer skaber en fortryllet stemning, gør "Klokken" til noget helt særligt. Lysets spil i kaskader af vand og den illuminerede park gør, at man skal huske at se sig lidt omkring og ikke altid have blikket stift rettet mod vandfontænens særegne lærred.

Annonce
Der er masser af ballet både musikalske og på det mægtige vandfontæne-lærred. Billedet er fra generalprøven tirsdag. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Som to udstillinger

Efter den helkiksede generalprøve tirsdag så det ud til, at alt klappede til premieren. På grund af vandets flygtige karakter, står de 3d-animerede billeder ikke altid knivskarpt, men der er noget fascinerende i, hvordan lærredet og billederne i nærmest bogstavelig forstand flyder ud.

Forestillingen, fortællingen, bygger meget løseligt på HCA-eventyret "Klokken", og den falder så at sige i tre afdelinger. Man kan bruge en maleriudstilling som billede på, hvad der foregår i Munke Mose. Først er vi i en sal fyldt med romantiske 1800-tals-malerier i pastelfarver med balletdansere som det foretrukne motiv. Akvareller ligger af mere end én grund lige for som sammenligningsgrundlag.

Den første godt og vel tredjedel af "Klokken" er neddæmpet og musikalsk med populær-klassiske toner over højttalerne. Dog med enkelte eksplosioner af lys som sceneskift.

Klokken lokker som i eventyret børnene ud i skoven og her bliver det hele mere uhyggeligt. Havde det været en maleriudstilling havde man nu bevæget sig ind i et rum med mere moderne billeder, hvor hverken Hieronymus Bosch eller surrealisterne havde levet forgæves. Monstre og en forhekset skov manifesterer sig på vandfontænens lærred.

Spektakulær finale

Den uhyggelige midterfase er relativt kort, og inden vi har set os om, er vi inde i et helt tredje rum. Her bliver billederne nonfigurative. Her er hverken balletdansere eller monstre, men skiftende geometriske former. Samtidig med at den ledsagende musik forvandler sig fra klassisk til bastant rytmisk.

Fire akrobater bliver inddraget i forestillingen, og vi bombarderes med lys fra alle sider. I slutfasen af "Klokken" er det vigtigt for tilskuerne at vende og dreje sig. "Klokken" munder ud i en formidabel 360 graders oplevelse, som er en fejende flot finale.

Dette abstrakte rum måtte for min skyld godt have fyldt mere, for det er som sansemættende totaloplevelse absolut højdepunktet i "Klokken" og giver appetit på mere, end de relativt få minutter - 18 helt præcist - forestillingen i alt varer.

Det paradoksale ved premieren var, at der faktisk var masser af plads i den mest tilskuervenlige del af Munke Mose. Vi stod ikke som sild i en tønde. Vi stod under et dække af lys og vanddamp, hvor vi blev en smule fortryllede. Den mulighed er der fortsat de kommende aftener, hvor man sagtens kan få den komplette visuelle oplevelse ved at komme i god tid og finde det rigtige sted at stå: Vest for den asfalterede sti, hvis I skulle have glemt det.

"Klokken" kan opleves i Munke Mose torsdag kl. 22 samt fredag-lørdag kl. 22 og 23.30

De illuminerede træer i Munke Mose er absolut også en del af totaloplevelsen. Billedet er fra generalprøven tirsdag. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce