Annonce
Odense

HCA Festivals: Aamanden er et af årets højdepunkter

Den fine gamle træbro i Eventyrhaven er en raffineret del af scenografien. Foto: Frederik Nordhagen
Forestillingen "Aamanden" i Eventyrhaven er et af festivalens højdepunkter, men den kræver en del af publikum og kan være svær at overskue.

Til sidst bliver det ganske mageløst. Men jeg vil ikke fortælle hvorfor.

"Aamanden" har en finale, som har givet mig den største klump i halsen under dette års udgave af H.C. Andersen Festivals. Men selv om en reporter i læsernes tjeneste bør være så oplysende som muligt, nægter jeg af hensyn til de kommende dages publikum at gå ind i en nærmere beskrivelse, fordi det ville tage luften ud af et overraskelsesmoment, der rammer lige i hjertet.

Så jeg nøjes med at konstatere, at "Aamanden" effektfuldt taler præcist ind i vor universelle bekymring over, hvad vi efterlader til de næste generationer.

Ligesom den stort anlagte "Klokken" i Munke Mose bruger Aamanden en af byens bedste parker som scenografi. Eventyrhaven er om muligt endnu mere stemningsmættet end Munke Mose, og hvor "Klokken" er massiv og digital, er "Aamanden" forfinet og organisk i dens blanding af sang, slagtøj, skuespil og fragmenterede tekster af digteren Ursula Andkjær Olsen,

Annonce
Aamanden og dens ritualer kan både opleves på afstand og ganske, ganske tæt på. Foto: Frederik Nordhagen

Rundtur i haven

Det er en lille smule vanskeligt at være publikum til "Aamanden". Hvor ender den, og hvor begynder den? Sangeren Helle Thun er den, der med en blanding af opera og dyrekald samler tilskuerne og leder os over broen ved H.C. Andersen-statuen. Herefter bevæger vi os fra tableau til tableau - gennem den cirkelrunde blomsterhave og ud i Eventyrhavens østlige del mod den minderige finale nær Albanigadebroen.

Det er nemt at miste overblikket, og "Aamanden" kan paradoksalt nok næsten risikere at drukne i den publikumssucces, forestillingen fortjener at blive. Men uanset logistiske kvaler er "Aamandens" med dens tematik kredsende om, at vi mennesker har glemt, at åen giver, og åen tager, en smuk forestilling. Den løfter ingen pegefingre, men rammer i tusmørke eller mørke en nærmest rituel stemning.

Til premieren torsdag aften var der tilfældig forbipasserende barnegråd og ængstelige kald fra rørhøns, der blandende sig med sang, tale og musik og gjorde helheden endnu mere fortættet. Aamanden er en forestilling i smuk symbiose med den gamle park.

Aamanden kan opleves i Eventyrhaven fredag og lørdag kl. 21, 22 og 23. Gratis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce