Annonce
Faaborg-Midtfyn

Havvindmøller: Faaborg-Midtfyns politikere kan ikke blive enige

Havvindmølle ved Helnæs? Spørgsmålet deler Faaborg-Midtfyns politikere. Arkivfoto: Søren Bidstrup.

Dansk Folkeparti, Alternativet og Venstre siger nej til havvindmøller på Lillegrunden. Radikale Venstre og Socialdemokraterne vover et ja.

Faaborg: Sønderborg Forsynings planer om at sætte 20 til 44 havvindmøller op på Lillegrunden mellem Nordals og Helnæs vækker stor modstand blandt politikerne i Assens Kommune. Også i Faaborg-Midtfyn begynder de folkevalgte at røre på sig, men her synes holdningerne delte.

Dansk Folkeparti har gjort deres modstand mod havvindmøllerne helt klar, og de får, måske lidt overraskende, opbakning fra Alternativet, og i hvert fald fra dele af Venstre, mens Radikale Venstre er tilhængere af at få de grønne energikilder op i Lillebælt. Også hos Socialdemokraterne er det, omend tøvende, støtte til Sønderborgs vindmølleprojekt.

Folketingskandidat og kommunalbestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti, René Jørgensen, Kværndrup, gør i et læserbrev partiets holdning helt klar:

- I Danske Folkeparti går vi ind for den grønne omstilling og vindmøller. De skal bare ikke stå i vores indre danske farvande. Når en fynsk kommune ikke ønsker disse vindmøller, skal vi på Fyn bakke dem op.

Den holdning lægger i tråd med, hvad partifællen Jack Odgaard, Faaborg, tidligere har lagt frem.

Alternativets Mads Holdgaard, Faaborg, erkender, han har stået i et dilemma mellem grøn energi og uberørt natur:

- Jeg har lyttet og vejet. Jeg vælger helt klart den uberørte natur denne gang. Der er brug for en stærk politisk og gerne aktivistisk stemme fra FMK lige nu. Havvindmøller på størrelse med Storebæltsbroen skal placeres på havet, ikke i et bælt der er på vej til at blive UNESCO Geopark, skriver han i et opslag hos "Vores Faaborg" på Facebook.

Venstre er er ikke kommet med en udmelding fra partiet, men den lokale folketingskandidat, kommunalbestyrelsesmedlem Ole F. Pedersen, Horne, er ikke i tvivl:

- Min personlige holdning har været klar hele tiden. Vi skal ikke klistre til i et af de skønneste steder. Turismen vil lide et knæk og ja GeoPark skal da med i denne ligning, skriver Ole Pedersen i et svar til Mads Holdgaard.

Til gengæld mener Søren Hillers, Horne, der er folketingskandidat og kommunalbestyrelsesmedlem for Radikale Venstre, at vi må tåle møllerne:

- Placering af vindmøller skaber altid debat. I dette tilfælde, så tyder alt på, at gældende lovgivning er overholdt. Derfor mener jeg, at vi skal søge indflydelse og skabe udvikling sammen og ikke blot kaste med mudder fra den fynske side af Lillebælt, skriver han i et læserbrev i avisen.

Hos Socialdemokatraterne er der lidt nølen. Borgmester Hans Stavnsager, Faaborg, har på Facebook tilkendegivet, at det er for sent at klage nu, for der blev allerede givet tilladelse til vindmølleprojektet tilbage i 2012. Adspurgt om partiets holdning, hevnviser han til gruppeformand Kim Aas Christensen, Ryslinge, der siger:

- Det er svært, når ønsket om grøn om omstilling støder sammen med naturinteresser, men når vi sagt, vi vil have grøn energi, må vi også vise vi mener det, så det er et ja til vindmøllerne, men ikke det mest stålfaste ja, jeg har givet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce