Annonce
Indland

Havternen og klyden kan spænde ben for udrejsecenter

Havternen (billedet) og klyden har gode forhold på øen Lindholm, som regeringen ønsker at omdanne til udrejsecenter. (Arkivfoto).

Etablering af udrejsecenter på øen Lindholm kan ifølge biolog påvirke to udsatte fuglearter negativt.

To udsatte fuglearter kan muligvis spænde ben for regeringens planer om at etablere et udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt.

Det skriver Berlingske.

Det drejer sig om havternen og klyden, der har så gode forhold på øen, at de nævnes i grundlaget for fredningen af dele af Lindholm som Natura 2000-område.

- Hvis udrejsecenteret havde karakter af et fængsel med en gård, hvor fangerne kun lige netop kunne gå ud, havde det nok ikke udgjort et problem for fuglene.

- Men bliver det sådan, at man kan færdes frit på hele øen, vil det være meget alvorligt, siger Knud Flensted, der er biolog ved Dansk Ornitologisk Forening, til Berlingske.

Både havternen og klyden er opført i EU's fugledirektiv, som foreskriver at man skal sikre særlige beskyttelsesområder til fuglene, fordi de er i tilbagegang i Danmark.

Ingen af dem er på nuværende tidspunkt på Miljøstyrelsens rødliste, som registrerer plante- og dyrearter, som er sjældne eller i fare for at forsvinde.

Indtil nu har forholdene for fuglene været gode på Lindholm, hvilket blandt andet skyldes fraværet af rovfugle samt restriktive færdselsbestemmelser, der har betydet, at offentligheden ikke har adgang til at færdes på øen.

Men det kan hurtigt ændrer sig, hvis der kommer mere aktivitet på øen.

- Det betyder en masse forstyrrelser for ynglefuglene. Fuglene yngler på jorden og har reder og unger frit eksponeret for vejr og vind, så de er ekstra udsatte i yngletiden. De er afhængige af fred og ro, siger Knud Flensted til Ritzau.

ifølge biologen betyder hensynet til fuglearterne, at man kun bør opholde sig tæt på bygningerne eller inden døre den tredjedel af året, når fuglene yngler.

Lindholm huser i dag DTU Veterinærinstituttets forskningslaboratorie. Aktiviteterne bliver dog nedlagt næste år.

Herefter er det planen, at der skal etableres et udrejsecenter for udvisningsdømte udlændinge, afviste asylansøgere dømt for visse typer af kriminalitet og personer på tålt ophold.

Ifølge DTU arbejder der i dag 35 personer på Lindholm, men planen er, at udrejsecenteret skal have en kapacitet til 100 personer samt en buffer på yderligere 25 pladser.

Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, siger til avisen, at en konsekvensvurdering for påvirkningen af fuglelivet bliver afgørende i forhold til planerne for Lindholm.

Det vil koste 759 millioner kroner at etablere udrejsecenteret, som efter planen skal modtage de første beboere i 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce