Annonce
Livsstil

Haven: Rododendronbølgen

Hvis man lader sine rododendron får lov til at blive store, smider de bladene for neden, men bliver som store buskede træer med blomster. Foto: Grøn Kommunikation
Rododendronblomsterne er visnet, men er det spild af tid at nippe de visne hoveder af?

Havearbejde kaldes det, og hvorfor nu arbejde, når det at gå i haven er en ren lyst, nærmest leg, ja ligefrem godt for sjælen? Leg og arbejde er to modsatrettede begreber. For nogle er arbejde dog leg, og for andre er det vitterligt arbejde.

At det at gå i haven også er arbejde, fandt jeg ud af en dag, hvor jeg have været ude at sejle. Jeg er lystsejler, og skønt det at sejle også er arbejde, så kaldes det lyst.

”Nu kan du godt gå ud og nippe hovederne af alle rododendron-planterne”, lød det fra den kvindelige kaptajn på den hjemlige kommandobro.

Det startede den evige diskussion, om det nu er nødvendigt eller ej. Selv blandt fagfolk og specialister er det en stående diskussion ikke blot i Danmark, men også blandt mine kolleger og specialister i udlandet. Nu er man jo i dag allerede specialist, når man ved mere om et bestemt emne end fem af sine nærmeste naboer.

De fleste specialister, og de, der ved mere end naboen, er ret enige om, at man skal nappe de visne hoveder af, hvis man altså kan nå dem. De tager energi fra planten til en frøsætning, man alligevel ikke bruger, og nipper man ikke, får man færre blomster. Vrøvl, siger andre, og det endegyldige svar får man aldrig. Der er ingen, der reelt har forsket i det. Det er en måske forkert viden, der går igen generation efter generation.

Annonce

Sådan klipper jeg

Vedligeholdelse: Af æstetiske grunde nipper jeg de visne blomsterstande, jeg orker. Lige efter blomstring er de bløde og lette at klemme af med tomlen og pegefingeren. Kommer jeg lidt sent i gang, bruger jeg en saks for at undgå at ødelægge nye skud.

Døde grene skæres ned til sundt ved, og det skal ske lige efter en knop. Knopperne er ganske små. Det sker efter blomstring og ellers hele året for døde grenes vedkommende, men dog ikke i frost.Formgivning: Nogle af mine rododendron skal have en mere kompakt tæt form. Her klipper jeg lige over et sæt blade. Jeg ser ned gennem etagerne, så jeg når til det sted, jeg gerne vil have busken til at skal starte igen. Det er lidt, som når man nipper skud af fyrbusken for at få den tæt. Sker tidligt i foråret.Foryngelseskuren er den drastiske beskæring. Her skærer jeg langt tilbage, så hele parykken faktisk ryger. Man kan gå helt ned til 15 cm over jorden. Jeg klipper, hvor der er flest sovende, små knopper. Bedre at der er flere end kun en.

Beskæringen af de (oftest) tre hovedgrene sker lidt forskudt, så får planten en mere naturlig form. I sjældne tilfælde kan busken ikke tåle så hård en beskæring, og tør du ikke tage chancen, så klip kun én gren. Kommer den sig over beskæringen, kan du roligt klippe de andre året efter. Sker meget tidligt på foråret.

Hybrider uden frø

Jeg hælder mest til det, der sker i naturen. Jeg har lige været i Irland, og her stod vilde hegn og store skove med rododendron i fuldt flor, og jeg har set det samme herhjemme.

Alligevel gjorde jeg selvfølgelig, som min kaptajn sagde, for det er godt sømandskab altid at give kaptajnen ret. Man undgår uvejr og høj sø, og måske gjorde jeg det også af æstetiske årsager.

Det er arbejde at nippe mange tusinder hoveder af. Jeg har dog ikke tænkt mig at fjerne alle blomster. Jeg har før lavet rododendronstiklinger, og det er ikke den store kunst, men nu vil jeg overbevise kaptajnen om, at det også er spændende at lave egne helt uforudsigelige planter af de frø, der går til grunde, når man nipper hovederne. Ganske vist skriver en af de rododendronspecialister, der går ind for, at man skal nappe hovederne af, et sted på sin blog, at mange af de foretrukne hybrider, vi har i haverne, er sterile.

På andre sider kan man læse, at mange rododendronhybrider slet ikke danner frø. Nu er det, som om argumentet med at tage energi fra planter, der alligevel ikke giver frø, skifter til at tage energien fra mig. Jeg nipper for synets skyld og gemmer så nogle blomsterstande, hvor det ikke kan ses, at der ikke nippes.

Frø efter engelsk model

Kommer der frø , kunne man jo prøve at så frø af rododendron. Det engelske rododendronselskab har en opskrift på frøformering. Frøene høstes omkring 15. oktober. De er ganske små og indlejret i små kapsler. De tages ind til tørre i to dage, og man banker frøene ud, og nogle åbnes med en kniv. Herefter skal de straks sås. Jorden skal være fin, fugtig spagnum blandet med perilit og grus. De sås i små plastikpotter, og der lægges en plastpose over hver potte. Når frøene spirer, ofte efter mellem 10 dage og tre uger, åbnes gradvis for posen, og planten skal have lys i 16 timer om dagen. Det kan gøres med en plantepære eller et neonrør eller tilsvarende.

Det ideelle er, at der er en varmeplade under bunden af potten, så der holdes en temperatur på 21 grader. Efter fire-otte uger plantes om i større potter. De får nu en svag gødningsmængde. Når vejret tillader det, plantes de ud i foråret. Der er dog andre, der planter dem ud i en drivbænk med det samme, og står de beskyttet og dækkes mod frost, skulle det også gå. Fugtigt miljø, ikke for varmt, ikke for koldt og så meget lys som muligt, er nøglebegreber. Nu må vi se.

Det kan du gøre i haven lige nu

Gule kartoffelblade: Kartoffelskimmel kan godt komme tidligt og kendes ved, at bladene ser dårlige ud. Det er den mest udbredte sygdom i kartoffelplanten. For at undgå smitte ned i jorden, kan du klippe toppene af. Er det tidlige kartofler, så er de udvokset.

Kålorm: Nu kommer de, de hvide sommerfugle og lægger deres æg. Er dine kål ikke ædt af dræbersnegle, så beskyt dem med insektnet. Kan du ikke det, så tjek bladene hver uge. Stor kålsommerfugl lægger gule æg, der klækkes efter 10-12 dage. Lille kålsommerfugl lægger æg enkeltvis. Først er de hvide, så gul/orange og grå, lige inden de efter i alt fem dage klækkes. Er larverne klækket, kan du bruge Dipel, der er et økologisk middel.

Luft ud: Planterne i drivhuset kan nu tåle en lidt køligere temperatur. Lad stadig døre og vinduer stå åbne hele døgnet. Tjek agurkerne for spindemider.

Klippe det kan man

Jeg har en del rododendron i haven, og det hænder jo, at de bliver for store eller ranglede, men så får de en tur med saksen. Der er tre grunde til at beskære. Denne ene er almindelig vedligeholdelse, den anden at skabe en bestemt form og endelig foryngelse, når planten er blevet for åben eller for stor og vokser ind, hvor det ikke er meningen.

I god tid før du foretager en beskæring, er det vigtigt at sikre, at planten har fået vand og er i god kondition, så den hurtigt kan komme sig. Azalea kan tåle en ret hård beskæring, selv med en elektrisk hækkesaks. Det kan gøre dem mere kompakte.

Azalie smider bladene om vinteren. Planten kan beskæres hårdt, hvis man vil have den mere busket og tæt. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce