Annonce
Livsstil

Haven: Redskabsdysten

Nu er det slut med at producere den gode gamle Ginge cylinderklipper. Robotterne er ved at overtage markedet og dermed er der ikke længere økonomi i at lave godt dansk håndværk. Foto: Grøn Kommunikation
Kender du det at have et haveredskab eller en maskine, som du bare ikke vil af med? Måske står maskinen og fylder i dit skur, men har tjent dig i mange år. Derfor skal den ikke ud. Måske skal du lave din egen konkurrence og gøre op med det, du gemmer, og hvorfor du gør det.

Jeg har en eller anden mistanke om, at de, der laver haveskure, har et samarbejde med dem, der laver haveredskaber. Hver gang salget af redskabsrum går ned, kommer der nye haveredskaber på markedet. Mændene elsker dem, og har redskaberne motor, køber de dem, mens kvinderne først og fremmest vælger alt uden motor.

Især de motoriserede fylder i skuret, og det betyder, at man er nødsaget til at udvide skuret eller måske ligefrem også at købe et nyt skur. Kvoten for hvad jeg må bygge af skure er brugt, for selv et brændeskur tæller med. Derfor har jeg kraftigt overvejet at rydde lidt op i det hele og udvælge det bedste, jeg har, og så er der nok noget, jeg må erkende, skal ud.

Når der er store havefestivaler som den nyligt afholdte CPH Garden i Ballerup, skal der altid kåres en awardvinder inden for forskellige haverelaterede kategorier. Det skal hedde award og ikke prisvinder, for engelsk er meget finere. Der er altid tale om nyheder, og oftest er publikum ikke altid enige med juryen om, hvad eller hvem der skal nomineres eller skal vinde prisen inden for de forskellige kategorier. Sådan skal det vist være. Taberne kan altid trøste sig med, at de burde have vundet.

Nu slår jeg en streg i sandet og laver min egen awardnominering inden for kategorien Bedste haveredskab/maskine. Havefolk er besindige, så man skal ikke gå for voldsomt til værks, derfor kun én kategori med tre nominerede. Ingen vrøvl med publikum eller en jury - jeg afgør selv det hele.

Annonce

Haven lige nu

Vand til haven: Tørkeindekset har hele foråret og forsommeren ligget højt. Trænger planterne til vand, så husk at give en god grundvandig og ikke slatvanding.

Gødning: Græsplænen, roserne og kålplanterne skal have gødning. Følg anvisningen på emballagen.

Nip og nip: Nip visne knopper af stauder og roser. Har du storkenæb, så klip dem ned med hækkesaksen. Så er der ny blomstring, når du er hjemme fra ferien.

De nominerede

Som årets bedste haveredskab har jeg nomineret min arvede 47-årige Gudenå cylinderklipper med motor og selvtræk, min otte år gamle Bosch 36 volts batteridrevne hækkeklipper og mit hakkejern - en cirkelhakker uden motor fra Bloxbjerg Design på Fyn. Det er faktisk to danske kandidater ud af tre.

Der var bestemt andre kandidater som min beskærersaks, redskaber til højbedet eller min uundværlige japansav til beskæring eller de to andre græsslåmaskiner, jeg har stående - en el-klipper og en græsklipper, der drives af gas, og som for bare to år siden skulle have været det store nye hit, men aldrig kom på det danske marked, fordi udviklingen gik i en helt anden retning. Men den er lidt miljørigtig at have stående.

Cylinderklipperen er på vej ud

Det er sikkert ren nostalgi, når jeg er vild med den gamle cylinderklipper. Den fortjener en sidste ære, før den motoriserede cylinderklipper af producenterne får dødsstødet. Bare alderen 45 år viser, at det er kram. Cylinderklipperen har altid haft godt ry som græsklipper i modsætning til rotorklipperen, der slår græsset.

Alligevel er ni ud af 10 maskiner, der tilbydes til salg, med rotor. Forklaringen er, at rotorklipperen er blevet bedre til at klippe, er nemmere at håndtere, og hvis man støder på en sten, kan det gå helt skævt med cylinderen, mens rotorklipperen bare tonser videre.

Ifølge Alko-Ginge, der nu producerer Gudenå-klipperen, er cylinderklipperen med motor helt på vej ud af markedet. De sidste Gudenå sælges i år, og herefter produceres de ikke mere. I stedet vil robotklipperne helt overtage markedet. De er næsten lydløse, og deres kniv er som et barberblad. Derfor klipper de godt, og man slipper for det mest arbejdskrævende i haven, nemlig 40 klipninger om året.

Den sidder bare lige i øjet, og så har cirkelhakkeren som det førets haveredskab i verden fået et skaft af kulfiber. Foto: Grøn Kommunikation

Hjerter klippes med en saks

Endnu kan man ikke få en robot til at klippe hækken, men bare vent. Min Bosch hækkeklipper er den næste, der nomineres. Også her - som med plæneklipperen - er diskussion om, hvad der klipper bedst. Er det håndsaksen eller den elektriske hækkeklipper?

Ingen tvivl. Det er håndsaksen, men med flere hundrede meter hæk vinder den elektriske klipper, drevet af batteri. Tilmed er den meget nem at klippe hækken i former som hjerter og buler med. Batteriklipperne er et kæmpefremskridt.

Ganske vist er den ikke støjfri, men støjen er på et minimum, så længe den ikke er en benzindreven af slagsen. Er det tilfældet, godt jeg ikke er nabo.

Går man helt tæt på den fynske iværksætteres opfindelse, så kan man se, at skæret kan løsnes med to unbrakoskruer og derefter drejes en ottendedel omgang. Det betyder, at man kan bruge jernet mange gange uden at arbejde med et sløvt jern. Foto: Grøn Kommunikation

Lige i øjet

Den sidste kandidat er ringhakken. Den kom på markedet for mere end 10 år siden og er udviklet af iværksætter Petter Bertram fra Otterup. Det særlige ved hakken er, at man kan gå ganske tæt på stauderne og luge ukrudt væk, uden stauderne går med i købet.

Der findes andre ringhakkere på markedet, for eksempel cirkelhakkeren, men Petter Bertrams ringhakke har et jern, der er super skarpt og kan drejes i alt otte gange, før det er slidt helt ned. Herefter kan man blot købe et nyt skær. Skaftet er af ask, men den seneste model, der lige er kommet på markedet, har et skaft af kulfiber. Det bringer vægten ned på 245 gram og gør hakkeriet til en leg. Super godt tænkt. Min vinder af årets haveredskab/maskine er med flere hak: ringhakken med kulfiberskaft fra Bloxbjerg Design.

Nu efter kåringen og kritik fra konen kan jeg se, at jeg burde have kåret de værste haveredskaber. Faktisk slap jeg jo ikke rigtig af med noget, men så må jeg lave det om næste år og beholde alt det, jeg ikke bruger, lidt endnu.

Det er bare så genial og hvorfor mon man ikke for længst har lavet haveredskaber med et skaft af kulfiber. Det slides ikke op, og det er utrolig dejligt at arbejde med. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce