Annonce
Livsstil

Haven: Hækken er havens hotel

Foto: Colourbox

I de grønne skel bor haveejerens små hjælpere, og de er værd at give en god behandling.

Lige nu, inden frosten kommer, kan man godt gå ud og plante hæk.

Hos svigermor var der nogle huller i hækken, og her har vi plantet lidt nyt.

Faktisk kan I fint også klippe hæk nu i november eller til jul, hvis ekstra motion er påkrævet der.

Hækken er ofte skellet til naboen og kan derfor indimellem være kilde til irritation, hvis man ikke er enig om højden eller om arbejdsindsatsen. Men husk på, at havens hæk er fuld af hemmeligt liv, og derfor skal man ikke blot smide den ad hekkenfeldt til og opsætte et plankeværk.

Jeg har hang til hække, både de store vildtvoksende og de flotte tætklippede, der står som grønne nypudsede mure. Men også de mere forkølede småhække, der er uens med huller hist og her. Havens hæk gør nemlig meget mere end at omkranse matriklen og skabe intimitet eller give beroligende grønne flader.

Hækken er faktisk hotel for mange nyttige organismer, der gør livet som haveejer både lettere og sjovere. I hækken er der nemlig fuglereder, pindsvin, smådyr, løbebiller, snegle, edderkopper, rovbiller, galmyg, sommerfuglelarver, bladlus samt en hulens masse andet hyggeligt og underholdende liv.

De er dine havehjælpere! De store spiser de små, og de summende venner holder havens biodiversitet i gang.

Så husk til sommer, at hækken ikke skal klippes til midsommer, som det står skrevet i Havens Almanak. Vent i stedet, til fuglerederne er tomme. Lad bare hækken blive stor og fyldig, så den bremser vinden og skaber et varmere klima. Det giver endnu bedre plads til forskellige insekter. De er som cyklister ikke glade for blæsevejr, men trives bedst i forholdsvis vindstille områder.

Hvis der er flere hække i haven, og hvis pladsen tillader det, så lad noget af hækken blive pænt voluminøs, inden du klipper den. Liguster sætter nemlig fine og velduftende blomster i en fjeragtig og yndig form.

Annonce

Bøgehækken i vinterfrakke

Er du heldig at have en hæk af de oprindelige danske sorter som for eksempel ægte bøg, så nyd den til fulde. Også om vinteren, når den står med sine brune blade, mens alle andre står afpillede tilbage.

Den gode forklaring er, at bladene virker som en frakke og skaber et isolerende mikroklima tæt på jordoverfladen. Unge eller lave bøgehække er nemlig ikke glade for frostvejr. Store bøgehække, der får lov til at beholde de nederste grene, har også visne bøgeblade på hele vinteren.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce