Annonce
Odense

Havebyen på byforeningens to-do-liste

Der blev ikke gjort plads til bilismen, da Anton Rosen i begyndelsen af 1900-tallet tegnede Gerthasminde, og det er ikke meningen, beboere skal rydde forhaven til biler, lyder det fra Byforeningen for Odense. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Byforeningen for Odense frygter, at få husejeres tilladelse til forhaveparkering i den unikke haveby Gerthasminde kan føre til præcedens for mange flere. Rådmanden er lydhør.

Biler rimer ikke på tanken med en haveby, men de fylder mere og mere i Gerthasminde. Det bekræftes blandt andet af, at Odense Kommune to gange har givet beboere overkørsel-tilladelse, hvilket betyder, at de må køre ind og ud fra deres matrikel og dermed kan nedlægge forhaven for at inddrage den til parkeringsplads.

Og det er et problem, lyder det fra Sharon Fisher, der er formand for Byforeningen for Odense. Af den grund har hun kontaktet rådmand for By- og Kulturforvaltningen Jane Jegind (V) for at få hende til at gå ind i sagen.

Sharon Fisher mener, at tilladelserne strider direkte imod de tanker, der oprindeligt blev tænkt, da man for mere end 100 år siden etablerede havebyen.

- Det interessante er, at folk flytter til havebyen, fordi de kan lide idéen om den. Og så tænker de, at det er "jo kun mig, der nedlægger forhaven - ikke de andre - og så betyder det ikke noget for det samlede indtryk". Men sådan en dispensation risikerer at danne præcedens. Beboerne er på den måde selv med til at nedlægge havebyen. Er der én, der får lov, skal alle have lov. Og lige i øjeblikket har jeg kendskab til fire-fem andre, som også gerne vil have dispensation, siger Sharon Fisher, der på foreningens vegne har henvendt sig til kommunen for at få fokus på problemet.

Annonce

Tiden ændrer behovet

Ifølge Sharon Fisher er stridsmålet, hvordan man tolker en lokalplan, hvor selve forhaven ikke er defineret.

- Tiden ændrer vores behov, og derfor kan man først gøre noget ved en problem, når det opstår. Men man skal vise respekt for havebyens arkitekt, Anton Rosen, og vores kulturarv, som stedet repræsenterer, siger hun og fortsætter:

- Hvis man ønsker at nedrive eller bygge op, laver man lokalplan, og jeg ved, det kan være svært at nå at følge med fra kommunens side i alle de ting, der er under forandring. Men det er dét, der skal til: en opgradering af lokalplanen for området, så det ikke sker igen. De to dispensationer, der allerede er givet, må man desværre acceptere, og så må man stoppe de næste fem, mener Sharon Fisher.

- Det interessante ved dispensationerne er, at de giver plads til dobbelt så mange biler. For hvis man fjerner en bil fra vejen for at parkere den på sin grund, bliver der jo plads til en anden bil.

I udvalg efter ferien

Forvaltningen følger op på Sharon Fishers henvendelse ved at tage sagen op i det politiske udvalg efter sommerferien, lyder det i et svar fra rådmanden.

Af svaret fremgår, at der formentlig bliver nedlagt et forbud efter Planlovens § 14, ligesom det skete i forbindelse med udarbejdelsen af en ny lokalplan på Falen.

Det betyder, at sagen fryses fast, og der ikke kan foretages ændringer, før en ny lokalplan er vedtaget. En lokalplan, som har til formål at sikre, at forhaverne i Gerthasminde ikke omdannes til p-pladser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Annonce