Annonce
forside

Have i skolegården: En hjælpende hånd til døende bier

Annelene Nietzer viser eleverne, hvordan de kan kende forskel på sommerfuglebuske og syrener, når de skal sætte navneskilte på planterne. Skilte og infotavler er produceret af eleverne selv. Foto: Katrine Becher Damkjær

På Nymarkskolen har en lærer og 90 unge mennesker knoklet for at få en bihave med bihotel og masser af bivenlige planter klar til indvielse torsdag eftermiddag. Målet er at give eleverne en bevidsthed om, hvordan de kan hjælpe med at sikre fremtidige generationer et sundt fødevaregrundlag.

Svendborg: Indergården på Nymarksskolen er forandret. Væk er sten, fliser og gamle, rådne plantekasser. Nu står her i stedet planter for flere tusinde kroner: surbær, sommerfuglebuske, lavendler, brombær og krydderurter i højbede. Projektet er startet af læreren Annelene Nietzer, og cirka 90 7. klasseelever har som en del af undervisningen hjulpet med at realisere den bivenlige have. I to uger har de okset rundt i gården og gravet, revet ned og bygget op. Nu lægger Annelene Nietzer og en lille flok elever sidste hånd på haven, inden den bliver indviet torsdag eftermiddag.

Annonce

Bihaven i skolegården

Bihaven er lavet af fire 7. klasser og en modtageklasse på Nymarkskolen under vejledning af Annelene Nietzer.

Dansk Naturfredningsforening og Dansk Biavlerforening har sponsoreret projektet.

Haven indeholder planter for 10.000 kroner og materialer for 3000 kroner.

Eleverne har bygget to store bihoteller, som hovedsagligt skal tiltrække bestøvende insekter.

Haven bliver indviet torsdag klokken 16 til Nymarksfestivalen.

Annelene Nietzer håber, at projektet med bihaven udløser et Grønt Flag fra Friluftsrådet, som gives til skoler, der arbejder aktivt med blandt andet bæredygtighed.

Laura Mylenberg, Amina Tourdi og Sara Basoda putter ekstra jord i højbedene. Det skal se ordentligt ud, når haven bliver indviet torsdag eftermiddag. Foto: Katrine Becher Damkjær

- Der er en bi

I den ene del af haven er tre piger ved at fylde ekstra jord i højbedene. To andre maler træværket på bedene. Pludselig lyder der et råb:

- Annelene, der er en bi!

Alle eleverne jubler, for det med bierne er vigtigt, fortæller Ghader Chayed fra 7.a.

- Mange af de levesteder, som bier har, bliver fjernet, så vi ville give dem et sted, hvor de kunne leve. Den her have kommer til at være her i lang tid, og man føler, at man har hjulpet med noget vigtigt, siger hun. De andre elever nikker, og læreren supplerer:

- En tysk undersøgelse viser, at 75 procent af insekterne er ved at uddø, siger Annelene Nietzer og forklarer, at omkring 75 af 100 grøntsager er insektbestøvende.

- Så man kan ikke producere sund mad uden insekter. Vi skal selvfølgelig ikke gå rundt med en løftet pegefinger og fortælle eleverne, hvad de må og ikke må, men vi skal fortælle dem om konsekvenserne ved vores livsstil og om alternativerne. Der er for eksempel ingen grund til at spise argentinske æbler, når du kan få danske æbler, siger hun.

Andeas Sylvest Espensen og Sofie Kjeldgaard er ved at arrangere jord og sten på bihotellets tag, som også skal være en lille have. Sofie Kjeldgaard og en klassekammerat har, inspireret af undervisningen, lavet et bihotel hjemme i egen have. Foto: Katrine Becher Damkjær

Mangler redskaber

I den anden del af haven skal tre elever i gang med at luge.

- Vi har ikke noget skuffejern, så I skal bruge skovlen sådan her, siger Annelene Nietzer og viser eleverne, hvordan de kan skrabe det øverste jordlag af, så de små ukrudtsplanter mister rodfæstet.

To af dem går straks i gang, mens den sidste, Muhammet Orcun Basoda, river jorden på plads igen med havens eneste rive.

- Vi mangler river og skuffejern. Og en trillebør, siger Annelene Nietzer med et lille suk.

Dansk Biavlerforening og Dansk Naturfredningsforening har doneret penge til bihaven, men pengene er brugt på planter og bihoteller, så eleverne må indtil videre improvisere, når de mangler et haveredskab. Det har dog ikke slået dem ud.

- Sammenholdet har været fedt, alle har været med til at hjælpe, siger Muhammet Orcun Basoda.

Han bliver bakket op af Annelene Nietzer:

- Det, at vi har slæbt et stykke natur herind, har styrket relationerne mellem børnene. Men også mellem lærer og elever. Når man går og luger ukrudt, har man nogle snakke, som man ikke ville have inde i klasseværelset, siger hun.

Få flere bier i din have

Plant bivenlige planter fulde af pollen og nektar.
Solbær, ribs, blåbær og stikkelsbær er gode frugtbuske til bier.
Purløg, lavendel, mynte og timian er gode bi-krydderurter.
Sørg for, at der er noget, der blomstrer i haven fra tidligt forår til sent efterår.
Byg dit eget insekthotel. Bier er glade for hule plantestængler som for eksempel bambusrør.
Lad din have rode lidt. Jo mere friseret og ordentlig din have er, jo færre bier og insekter.
Selvom du er træt af mælkebøtterne i haven, så lad dem stå til bierne. De elsker dem. Det samme gælder hvidkløver og vorterod.
Bier har brug for vand. Du kan placere et stykke halvrådnet brænde i en beholder med vand, lad et stykke af træet være over vandet. Træet suger vandet, som bierne derefter kan suge ud uden fare for at drukne.
Som bonus sikrer du dig selv gode betingelser for en bedre høst af frugt og bær fra haven.

- Der er lige en enkelt lille blomst her, udbryder Amina Tourdi og fylder forsigtigt jord i højbedet, for ikke at knække purløgsblomsten af. Foto: Katrine Becher Damkjær
Eleverne mangler haveredskaber og må improvisere, så Ghader Chayed og Zehra Nur Demirel bruger en skovl som skuffejern. Muhammet Orcun Basoda river jorden tilbage på plads. Foto: Katrine Becher Damkjær
Zehra Nur Demirel og Sofie Kjeldgaard maler pallerammerne, der udgør havens højbede.- Vi har lige lavet en køkkenhave hjemme med løg, persille, radiser, jordbær og kartofler. Det er godt at vide, at man spiser sin egen økologiske mad, som ikke er sprøjtet med gift. Det er fedt at se, at det vokser. Så bliver man helt glad, fortæller Zehra. Foto: Katrine Becher Damkjær
Laura Mylenberg, Nor Nour og Sofie Kjeldgaard knokler med højbedene. Krydderurterne skal bruges i skolens LOMA-køkken. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annelene Nietzer og Johanne Westerlin Larsen fylder jord på bihotellets tag, som også skal være en lille have. Foto: Katrine Becher Damkjær
Laura Mylenberg, Amina Tourdi og Sara Basoda putter ekstra jord i højbedene. Laura fortæller, at hun er blevet gladere for naturfag som resultat af arbejdet med bihaven. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce