Annonce
Danmark

Havarikommisionen: DB Cargo kan være uden skyld i togulykke

Togulykken skete på Storebæltsbroens lavbro onsdag morgen, da en lastbilstrailer rev sig løs fra et godstog og kolliderede med et passagertog med 131 passagerer og tre personaler. Foto: Michael Bager

Lommevogne kan læsses efter gældende regler, men risikerer alligevel i praksis ikke at være sikret. Det er vurderingen fra Havarikommisionen, som Trafikstyrelsen henviser til i sin advarsel mod vogntypen "lommevogne". Advarslen kommer efter otte personer i sidste uge mistede livet i en togulykke på Storebælt.

DB Cargo kan have læsset godstoget med den tomme emballage fra Carlsberg efter alle kunstens regler, men alligevel kan godsvognen have været skyld i den tragiske togulykke, der onsdag i sidste uge kostede otte personer livet.

Ifølge Bo Haaning fra Havarikomissionen risikerer man nemlig ved brug af vogntypen "lommevogne", trods det at man læsser efter gældende regler, at vognen i praksis ikke er sikret.

- I forbindelse med vores undersøgelser har vi konstateret forhold, som kan medføre en sikkerhedsmæssig risiko. Når lommevogne læsses i henhold til gældende regler, og læssetappen er i hullet, som den skal være, og vognen er sikret, har undersøgelser indikeret, at vognene i praksis risikerer ikke at være sikret. Vi har konstateret en sikkerhedsbrist, og den kan og skal vi som undersøgelsesmyndighed reagere på med det samme, siger han til avisen Danmark.

Lommevognene, der advares mod er blandt andre vogne af typen Sdggmrs. Vogntypen kaldes lommevogne, fordi at man ved læsning af dem, sætter en lastvognstrailer ned i en slags lomme, som lastvognstraileren fastspændes i.

Styrelsen opfordrer godsoperatører til at udføre ekstra kontrol ved sikring af låsemekanismen, når sættevogne monteres på godsvogne.

Havarikommisionen ved i øjeblikket ikke, om den farlige vogntype har været helt eller delvist skyld i togulykken.

- Det skal vi efterfølgende klarlægge. Der er vi ikke nået til endnu. Det her indgår som alle andre faktorer i det puslespil, vi forsøger at lægge. Hvor stor eller lille en brik, det er, kan jeg ikke sige endnu, siger Bo Haaning, som er leder af jernbaneenheden ved Havarikomissionen.

DB Cargo har siden ulykken indstillet kørslen med øltog. Kommunikationsdirektør i DB Cargo Jan Wildau siger til avisen Danmark, at de også vil udføre den ekstra kontrol af lommetog, som Trafikstyrelsen opfordrer til .

- Der er ikke noget vigtigere for DB Cargo end sikkerhed. Vi har modtaget henvendelsen fra Trafikstyrelsen, som vi naturligvis retter ind efter. Samtidig er vi i gang med en efterforskning sammen med Havarikomissionen og politiet, som vi håber kaster lys over, hvilke forhold der ledte frem til ulykke, og viser hvilke initiativer, der til i fremtiden kan sikre, at vi får en endnu mere sikker banegodstrafik.

Kommunikationsdirektøren tilføjer, at banegodstrafik i forvejen er en meget sikker transportform statistisk set.

- Også markant mere sikker end vejtransporten. Men hver gang vi oplever en ulykke, så er vi både juridisk og moralsk forpligtet til at undersøge, hvad der foregik, så vi kan arbejde systematisk med at gøre det endnu mere sikkert, siger Jan Wildau.

Lommevogne er en meget anvendt vogntype både i Europa, i Skandinavien og i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];