Annonce
Erhverv

Hassing gravede dybt i værktøjskassen for at vende virksomheden

Den nyindviede lagerhal har bevidst overskudskapacitet for at fremtidssikre Hassing Gruppen. Foto: Nils Svalebøg
Da Ole Damgaard og Ulrik Højsholt Andersen kom til Hassing Gruppen i 2011, var virksomheden i krise. I dag er udviklingen vendt, og en 1000 kvadratmeter stor tilbygning er netop taget i brug. Den skal være med til at sikre fremtiden for den mere end 100 år gamle virksomhed.

ODENSE: Der dufter stadig af hærdende beton på Hassing Gruppens 10 meter høje lager.

Hylde efter hylde er fyldt med paller af værktøj og andet udstyr til metalindustrien, da direktør Ole Damgaard og økonomichef Ulrik Højsholt Andersen i skjorte og blanke sko slentrer gennem virksomhedens nye tilbygning. De 1000 ekstra kvadratmeter blev taget i brug efter en intensiv slutspurt op til jul og kan ses som et symbol på den genrejsning af virksomheden, som de to ledere og ejere har været en del af siden 2011.

Bag døren på Ulrik Højsholt Andersens kontor hænger både overalls og termojakke, og i et hjørne står et par praktiske arbejdssko, som har været stort set lige så meget i brug som evnen til at gennemskue budgetter og beregne nøgletal. I hvert fald i sidste del af byggeprocessen.

- I november og december gik jeg lige så meget i arbejdstøj som i mit almindelige tøj. Vi har flyttet om på vores lager, flyttet reoler, varer og gamle skabe og båret mapper og gamle papirer ud i containere. Så har vi hentet mad og fået en øl med de ansatte, inden vi har knoklet videre. De fleste dage har vi været her fra klokken 7 om morgenen til klokken 21-22 om aftenen, siger Ulrik Højsholt Andersen.

Mange af Hassing Gruppens 35 medarbejdere har hjulpet til udenfor almindelig arbejdstid, og Ulrik Højsholt Andersen og Ole Damgaard er ikke i tvivl om, at det har givet et stærkt sammenhold på virksomheden.

Valget om at gøre så meget som muligt selv, hænger dog også sammen med den pressede økonomiske situation, Hassing Gruppen stod i, da de to ledere kom til i 2011.

- Det, vi kan gøre selv, gør vi selv. Så dybt sidder de første år i os, siger Ole Damgaard.

Annonce

- I de perioder, hvor det har været allerhårdest, har jeg indimellem spekuleret over, hvorfor jeg ikke har haft et andet job. Men i dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have været gennem den her proces. Det har været ekstrem berigende, fordi jeg har mødt en masse dejlige mennesker.

Ole Damgaard, direktør, Hassing Gruppen

Hård konkurrence i branchen

Han havde både hænder og fødder på kogepladen, da han efter små to år i virksomheden fik muligheden for at købe Hassing Gruppen af banken for et symbolsk beløb og en god pose sparepenge til at investere i udviklingen.

Da havde makkerparret allerede været i gang med at kigge alle budgetter igennem for alt fra avisabonnementer til telefonordning og de store linjer som virksomhedens flow. Undervejs var de også nødt til at skille sig af med nogle af de ansatte, så 45 blev til 31. I dag er der 35 ansatte i Hassing Gruppen.

- Jeg får tit at vide, at jeg er en atypisk økonomichef, fordi jeg interesserer mig rigtigt meget for virksomhedens flow og for at få alle forretningsgange til at hænge sammen og ikke kun kigger på nøgletal. Jeg ved, de bliver anderledes, hvis jeg først har talt med vores lagerchef om, hvordan vi får styr på det, siger Ulrik Højsholt Andersen.

De mange forandringer og optimeringer skulle gennemføres i en branche præget af ekstrem hård konkurrence, og i takt med virksomheder har flyttet produktionen ud af landet, har Hassing Gruppen været nødt til at tilpasse sig et andet kundegrundlag. I dag arbejder de ikke kun på Fyn, men også i Trekantområdet og i Midtjylland.

- Vores primære kundegruppe er mindre og middelstore virksomheder inden for industrien, og vores niche går på, at vi enten har eller kan skaffe det, kunderne ikke kan få andre steder, siger Ole Damgaard.

25 procent af Hassing Gruppens omsætning kommer fra såkaldte skaffevarer, som når et skib for eksempel skal repareres i en fart, eller en produktion holder stille, fordi der mangler en dims til 100 kroner.

- Vi har prøvet at finde det, der skulle bruges til at reparere et skib, i Zürich, få det fløjet med privatfly til Beldringe, hvor kunden selv hentede det, så skibet kunne blive repareret med det samme. I sådan en situation er pris eneste afgørende faktor. Vi har også prøvet at hente et kugleleje i taxa fra Hannover til Kolding, fordi det skulle bruges i en produktion, der holdt stille. Sådan noget er vi gode til, siger Ulrik Højsholt Andersen.

Faglighed og viden afgørende

Medarbejdernes faglighed og store viden var også det, der trods en meget svær økonomisk situation fik Ole Damgaard til at se positivt på fremtiden, da han kom ind i Hassing Gruppen.

- Jeg havde virkelig en tro på, at det nok skulle lykkes, husker han.

I dag ved han, at han fik ret, selv om han gerne erkender, at der undervejs har været svære år, hvor han følte, at han - uanset, hvor hårdt og hvor mange timer, der blev lagt i arbejdet - ikke kunne komme videre.

Først blev alt overflødigt imidlertid skrællet væk, og de to ledere begyndte at sætte struktur på alt. En proces, der betyder, at virksomheden i dag måler på alle parametre for at kunne ændre de ting, der ikke fungerer.

Overskud efter overskud fik Hassing Gruppen gradvist større og større mulighed for at investere i fremtiden, og senest har det mere end 100 år gamle værktøjsfirma investeret både mange timer og mange penge i en ny e-handelsportal og ikke mindst det store byggeri, som skal ruste virksomheden til fremtiden.

En idé, der opstod under et møde i banken i efteråret 2018.

- Det var vores bankrådgiver, der foreslog det. Ole og jeg kiggede bare på hinanden, for hvad var det? Banken havde altid sagt, at vi skulle spare penge. Nu skulle vi pludselig bygge til, husker Ulrik Højsholt Andersen.

Idéen var dog ikke tosset, for et større og højere lager kunne give Hassing Gruppen mulighed for at købe større og dermed billigere ind, uden at fordelen ville blive ædt op af udgifterne til at have en medarbejder til at hente varerne på det fjernlager, Hassing Gruppen dengang lejede sig ind på. Samtidig kunne det give bedre sammenhæng og flow på lageret, hvilket er en stor del af forklaringen på Hassing Gruppens fremgang.

Ulrik Højsholt Andersen tegnede selv udvidelsen, som i andet forsøg hurtigt blev godkendt af både bestyrelse og bank.

1. juni 2019 blev der taget hul på byggeriet, som stod færdigt kort før jul.

- Det kendetegner Ole og jeg. Når vi beslutter noget i dag, skal det helst være færdigt i går, siger Ulrik Højsholt Andersen.

Mere end 100 års erfaring

Hassing Gruppen blev stiftet i 1913 og har dermed mere end 100 års erfaring i værktøjskassen.

Værktøjsfirmaet er totalleverandør til metalindustrien og er organiseret i de tre produktgrupper svejsning, tooling (værktøj til maskinbearbejdning) og Carl Hassing-varer som for eksempel kuglelejer, elværktøj og boltevarer.

Virksomheden har tidligere været familieejet. Både direktør Ole Damgaard og økonomichef Ulrik Højsholt Andersen kom til Hassing Gruppen i 2011, hvor virksomheden havde det svært økonomisk. I dag er situationen vendt, og Hassing Gruppen har kort før jul taget en 1000 kvadratmeter stor tilbygning i brug og også investeret både mange penge og mange timer i en ny e-handelsportal.

Virksomheden har i dag 35 ansatte og holder til i det sydvestlige Odense, men der er også afdelinger i Svendborg og Kolding.

Ole Damgaard overtog virksomheden af banken i 2013, og i 2016 købte Ulrik Højsholt Andersen 15 procent af aktierne. Også salgschef Thomas Nielsen ejer en del af virksomheden.

Carl Hassing A/S har haft plus på bundlinjen i de seneste fem regnskaber. Senest 1,4 mio. kroner før skat i 2018.

Rustet til fremtiden

Tilbygningen bruges primært som pallelager, men den indeholder også et topmoderne svejseværksted til reparation af svejsemaskiner.

- Vi startede med et projekt på 500 kvadratmeter, men vi endte med næsten 1000 kvadratmeter. Til at begynde med havde vi fortalt banken, at det nok ville koste 3,5 millioner kroner. Vi endte med noget, der kostede 5,8 millioner kroner, men de kunne godt se logikken i det. Vi har bygget palleplads til 1100 paller i stedet for 500, fordi bestyrelsen lagde meget vægt på, at vi skulle fremtidssikre virksomheden, siger Ulrik Højsholt Andersen.

De nye kvadratmeter er omkostningsmæssigt en nulforretning for Hassing Gruppen, når man regner investeringen op mod huslejebesparelser på det tidligere fjernlager og personaleomkostninger til at hente varer der. Nu mangler kun de sidste ting at komme helt på plads i de nye omgivelser.

- Vi bliver selvfølgelig ved med at overvåge alt, men økonomien er i dag blevet en biting. I starten handlede det om overlevelse. De første par år skulle vi have betaling fra kunderne, før vi kunne betale vores leverandører. I dag handler det om at forfine vores forretning, så vi kan beholde vores berettigelse på markedet, siger Ole Damgaard.

Han mener, processen med at vende virksomheden fra en truende konkurs har gavnet på flere planer.

- I de perioder, hvor det har været allerhårdest, har jeg indimellem spekuleret over, hvorfor jeg ikke har haft et andet job. Men i dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have været gennem den her proces. Det har været ekstrem berigende, fordi jeg har mødt en masse dejlige mennesker, understreger han.

Økonomichefens gode råd til at vende en virksomhed

ODENSE: Spørger man Ulrik Højsholt Andersen, økonomichef i Hassing Gruppen, handler det om i en fart at lære hele virksomheden at kende, når man som talmand skal forsøge at vende en truende konkurs.

- Det nytter ikke at bure sig inde og udelukkende kigge på nøgletal. Man skal danne sig et overblik over hele virksomheden, så man finder ud af, hvor både de lavthængende frugter er, hvor man har for mange folk, og måske også hvor man har for få folk. Vi var for mange folk på lageret og var nødt til at skille os af med en af medarbejderne med det samme, fordi der jo er X antal måneders opsigelse.

- Det handler også om at dele tingene op i kategorier alt efter, hvad der er nemt at gå til, hvad der er mellemsvært at gå til, og hvad er rigtigt svært at gå til.

- Det nemme er at kigge på dine omkostninger. Hvor kan du lynhurtigt pille for at få likviditet? Så er der nogle mellemting, som kan være svært at gøre noget ved. Det kan handle om at snakke med leverandører eller komme ud af nogle lejemål. Der er også nogle ting, som er vanskelige. Det kan være i forhold til kunderne, din bank eller kreditforening. Det kan være ting, du kan have svært ved at ændre selv, men som du på et tidspunkt skal i dialog om. Det handler om at få lavet en oversigt og nogle handlingsplaner, som skal kategoriseres i sværhedsgrader, siger han.

Økonomichef Ulrik Højsholt Andersen (t.v.) og direktør Ole Damgaard (t.h.) kendte ikke hinanden, da de med få måneders mellemrum kom ind i Hassing Gruppen i 2011. I dag er de begge overbeviste om, at de er lykkedes med at vende virksomheden, fordi de har været sammen om det. - Jeg kan godt have en laissez faire-holdning til nogle ting, hvor Ulrik er meget mere stringent, og det er den kombination, det har krævet, siger Ole Damgaard. Foto: Nils Svalebøg
Direktør Ole Damgaard (t.v.) og økonomichef Ulrik Højsholt Andersen (t.h.) har ofte skiftet skjorten ud med arbejdstøj, mens byggeriet af den nye lagerhal har stået på. De giver også gerne en hånd med på lageret i perioder med ferie eller sygdom. Foto: Nils Svalebøg
Ole Damgaard satsede en vis sum penge, da han i 2013 overtog Hassing Gruppen fra banken. Han havde imidlertid en stærk tro på, at medarbejdernes stærke faglighed gav den mere end 100 år gamle virksomhed et stærkt fundament. Foto: Nils Svalebøg
I den gamle lagerbygning er der ikke nær så højt til loftet som i den nye tilbygning. Derfor kunne Hassing Gruppen førhen ikke købe ind i paller, og det gav udfordringer. Her er Pernille Nielsen på jagt efter varer. Foto: Nils Svalebøg
Hassing Gruppen har både eksterne sælgere, en ny e-handelsportal og stor butik. Foto: Nils Svalebøg
Butikken er en vigtig for Hassing Gruppen, der i forbindelse med det nye byggeri også udvidede butikken. Foto: Nils Svalebøg
Ulrik Højsholt Andersen har tidligere arbejdet indenfor landbruget, og han driver også selv landbrug. Det afspejler sig på hans kontor. Foto: Nils Svalebøg
Økonomichef Ulrik Højsholt Andersen (t.v.) og direktør Ole Damgaard (t.h.) kendte ikke hinanden, da de med få måneders mellemrum kom ind i Hassing Gruppen i 2011. I dag er de begge overbeviste om, at de er lykkedes med at vende virksomheden, fordi de har været sammen om det. - Jeg kan godt have en laissez faire-holdning til nogle ting, hvor Ulrik er meget mere stringent, og det er den kombination, det har krævet, siger Ole Damgaard. Foto: Nils Svalebøg
Ole Damgaard satsede en vis sum penge, da han i 2013 overtog Hassing Gruppen fra banken. Han havde imidlertid en stærk tro på, at medarbejdernes stærke faglighed gav den mere end 100 år gamle virksomhed et stærkt fundament. Foto: Nils Svalebøg
Med en historie, der går helt tilbage til 1913 er direktør Ole Damgaard bevidst om at have respekt for historien. Han har derfor gemt en lang række gamle effekter. Foto: Nils Svalebøg
Med en historie, der går helt tilbage til 1913 er direktør Ole Damgaard bevidst om at have respekt for historien. Han har derfor gemt en lang række gamle effekter. Foto: Nils Svalebøg
Økonomichef Ulrik Højsholt Andersen (t.v.) og direktør Ole Damgaard (t.h.) kendte ikke hinanden, da de med få måneders mellemrum kom ind i Hassing Gruppen i 2011. I dag er de begge overbeviste om, at de er lykkedes med at vende virksomheden, fordi de har været sammen om det. - Jeg kan godt have en laissez faire-holdning til nogle ting, hvor Ulrik er meget mere stringent, og det er den kombination, det har krævet, siger Ole Damgaard. Foto: Nils Svalebøg
Den nyindviede lagerhal har bevidst overskudskapacitet for at fremtidssikre Hassing Gruppen. Foto: Nils Svalebøg
Økonomichef Ulrik Højsholt Andersen (t.v.) og direktør Ole Damgaard (t.h.) kendte ikke hinanden, da de med få måneders mellemrum kom ind i Hassing Gruppen i 2011. I dag er de begge overbeviste om, at de er lykkedes med at vende virksomheden, fordi de har været sammen om det. - Jeg kan godt have en laissez faire-holdning til nogle ting, hvor Ulrik er meget mere stringent, og det er den kombination, det har krævet, siger Ole Damgaard. Foto: Nils Svalebøg
Direktør Ole Damgaard (t.v.) og økonomichef Ulrik Højsholt Andersen (t.h.) har ofte skiftet skjorten ud med arbejdstøj, mens byggeriet af den nye lagerhal har stået på. De giver også gerne en hånd med på lageret i perioder med ferie eller sygdom. Foto: Nils Svalebøg
Den nyindviede lagerhal har bevidst overskudskapacitet for at fremtidssikre Hassing Gruppen. Foto: Nils Svalebøg
Økonomichef Ulrik Højsholt Andersen (t.v.) og direktør Ole Damgaard (t.h.) kendte ikke hinanden, da de med få måneders mellemrum kom ind i Hassing Gruppen i 2011. I dag er de begge overbeviste om, at de er lykkedes med at vende virksomheden, fordi de har været sammen om det. - Jeg kan godt have en laissez faire-holdning til nogle ting, hvor Ulrik er meget mere stringent, og det er den kombination, det har krævet, siger Ole Damgaard. Foto: Nils Svalebøg
Hassing Gruppen har både eksterne sælgere, en ny e-handelsportal og stor butik. Foto: Nils Svalebøg
Hassing Gruppen har både eksterne sælgere, en ny e-handelsportal og stor butik. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce