Annonce
Sydfyn

Harley-jubilæum: Politisk flertal klar til at bruge fem millioner på stort MC-træf

To gange tidligere har Danmark været vært for det internationale Harley-Davidson Rally; i 1994 ved Silkeborg og i 2008 i Fredericia. Og nu lægger Svendborg Kommune altså billet ind på at få de mange MC-entusiaster til at tage turen til Svendborg i 2026. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Harley-Davidson Club of Denmark har 50 års jubilæum i 2026 og leder efter en by at holde et stort, internationalt Harley-træf i. Svendborg er i spil, og nu er et flertal i Økonomiudvalget blevet enige om, at man vil søge om at få mc-træffet til byen. Pris: Godt fem millioner kroner.

Svendborg: Svendborg skal være værtsby for et stort, internationalt Harley-Davidson træf i 2026. Det er et flertal i Økonomiudvalget i hvert fald enige om, og de er villige til at kaste godt fem millioner kroner efter stævnet.

Nu er det op til Harley-Davidson Club of Denmark at beslutte, om stævnet med cirka 16.000 af de ikoniske motorcykler skal holdes i Svendborg eller i en anden by i Danmark eller udlandet.

Tidligere på ugen sagde Jonas Hjort, præsident i Harley-Davidson Club of Denmark, at den europæiske Harley-Davidson-føderation i første omgang skal blåstemple, at stævnet skal til Danmark.

- Men vi har budt ind i god tid, og der er sådan et "biker-kodeks", der siger, at når nogen har jubilæum, så vil det blive respekteret. Så det vil praktisk taget være utænkeligt, at stævnet ikke kommer til Danmark, sagde præsidenten, som også kan fortælle, at den danske afdeling har været i dialog med og på besøg i forskellige danske kommuner. Og at sagen er klar:

- Vi har besluttet at arbejde videre med Svendborg. Så hvis det ellers er politisk flertal for det i byrådet, kommer vi - med de forbehold, der altid er, når noget ligger seks år ude i tiden.

Annonce

Tilfreds borgmester

Borgmester Bo Hansen (S) er godt tilfreds med, at der er flertal for at spille Svendborg ind på banen, men minder om, at det er op til Harley-Davidson at beslutte, om Svendborg skal være værtsby.

- Og den beslutning bliver først truffet i efteråret. Vi sender en ansøgning, og så har de jo allerede givet udtryk for, at der er god chance for, at Svendborg bliver værtsby, hvis de vælger at holde det i Danmark.

Enhedslisten er de eneste i Økonomiudvalget, som ikke bakker op om, at kommunen skal søge om at få de mange MC'er til byen. Hos Enhedslisten mener man ikke, at det er en kommunal opgave at støtte et MC-stævne. Desuden anfægter man rationalet i at invitere en masse motorcykler til byen, når man samtidig arbejder for grøn omstilling.

Til det siger Bo Hansen:

- Det klimamæssige synes jeg er fair nok at drøfte. Det er et dilemma. Men hvis ikke det er dilemmafyldt, så er det jo ikke politik. Men drømmen om at gøre vores kommune til et eventområde, synes jeg vægter højere end argumentet om, at det er motorcykler og dermed ikke grønt, siger Bo Hansen.

Lejer egen jord tilbage

Hvis MC-træffet kommer til Svendborg foreslår embedsværket, at det afholdes i området nord for Tankefuld. I alt vil udgifterne løbe op i godt fem millioner kroner blandt andet til at leje 30 hektar jord af Hvidkilde Gods; jord som kommunen i forvejen ejer, men som i øjeblikket er bortforpagtet.

- Ja, så skal vi leje vores jord tilbage, medgiver Bo Hansen og indrømmer, at beløbet på 250.000 kroner til at leje egen jord er i den høje ende og derfor afstedkom debat blandt politikerne.

- Det er et overslag, og jeg tænker, vi finder en balance i det. Vi plejer at have en god dialog med Christian (grev Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn fra Hvidkilde Gods, red.).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce