Annonce
Sport

Hareide: Håber Sisto får styr på karrieren

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Pione Sisto er træt efter sæsonen, og han har takket nej til uformel landsholdstræning i næste uge.

Kantspilleren Pione Sisto har haft en svær sæson i spanske Celta Vigo, og han har tilbragt langt flere minutter på bænken og tribunen end på banen i løbet af foråret.

Derfor var Sisto atter udeladt fra den landsholdstrup, som Åge Hareide onsdag udtog til EM-kvalifikationskampene mod Irland og Georgien i juni.

Fra september 2017 til september 2018 var Sisto så godt som sikker mand i landsholdets startopstilling, og Åge Hareide håber, at kantspilleren får karrieren på ret køl, så han kan komme tilbage i landsholdsvarmen.

- Jeg håber, at han får styr på sin karriere.

- Pione har mange gode ting i sig, og det er vigtigt at bakke ham op så meget som muligt. Vi havde ham også med til VM, og der var det vigtigt at få ham i gang.

- Når man mister pladsen på sit klubhold, så begynder man at blive usikker, specielt når man er ung, siger Åge Hareide.

Landstræneren har sammen med assistenttræner Jon Dahl Tomasson besøgt Pione Sisto, Andrew Hjulsager og Mathias Jensen i Celta Vigo. Hareide påpeger, at klubbens flittige udskiftning på cheftrænerposten næppe har gavnet Sisto.

Som et signal til Sisto om, at han ikke er langt væk fra landsholdet, blev kantspilleren inviteret til fire lidt mindre formelle landsholdstræninger i næste uge, inden alle de udtagne spillere samles fra 3. juni.

Sisto valgte dog at takke nej til Hareides tilbud.

- Han har været ude af holdet i Celta, og fodboldmæssigt er det ikke tilfredsstillende i forhold til landsholdet, men jeg inviterede ham ind for at træne med os, så vi kunne være sammen med ham og tale med ham.

- Vi vil ikke miste kontakten til ham. Han har kvaliteter, som er nyttige for landsholdet, for han er en svær spiller at spille imod. Han sagde selv, at han havde mest brug for at hvile nu efter sæsonen. Det må vi respektere, siger Åge Hareide.

Sisto fik spilletid i 25 ud af Celta Vigos 38 ligakampe, men i alt har han kun spillet 833 ligaminutter, hvilket svarer til lidt over ni hele kampe. Hans kontrakt med den spanske klub løber til sommeren 2021.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce