Annonce
Assens

Har selv hjulpet sejlere i nød: Ny søredning skal aflaste havneleder

Alex Hansen byder DSRS velkommen ved at udlåne en plads til båden. Arkivfoto: Kim Rune.
Havneleder Alex Hansen har selv stået for formidlingen, når han bliver ringet op af en sejler i nød. Nu får han hjælp fra en ny søredningstjeneste. Her er de tre organisationer og foreninger, der har hjulpet Dansk Søredningsselskab - DSRS - godt på vej.

1) Marinaen

- Vi har bare lånt dem en plads til deres båd her på havnen. Det er da det mindste, vi kunne gøre. Vi har alligevel 100 pladser, der ikke bliver brugt, også i sommerperioden.

Sådan siger Alex Hansen, der er havneleder hos Assens Marina A.m.b.a.

Han er glad for, at den nye forening kommer. Dels fordi, der ikke har været sådan et tilbud før, og det nu bliver mere sikkert på havet omkring hans havn. Dels fordi det kommer til at aflaste ham og andre private, der har stået for "vejhjælpen" til søs indtil nu.

- Jeg har oplevet rigtig mange gange, at folk har ringet til mig med motorstop eller et tilstoppet filter, hvor de spørger om hjælp. Så må jeg i gang med at finde ud af, om der er nogen, der kan hjælpe dem. Ellers må vi jo videre til SOK (Søværnet Operative Kommando, red.).

- Så det bliver dejligt, at jeg nu ved præcis, hvor jeg skal ringe, når det sker.

Annonce

2) Sejlklubben

Sejlerne i Assens Sejlklub er rigtig glade for, at de frivillige fra DSRS har fået stablet en ny lokal søredningstjeneste på benene.

- Det er super fedt, at vi får søredningen så tæt på, og de dækker Lillebælt, så hjælpen er tæt, hvis der er nogen, der er i problemer, siger formand for sejlklubben Peder Roar Jensen.

- Det sker jo, at man har en motor, der ikke vil starte, eller der kommer noget i skruen, så man ikke kan komme i havn. Søredningen tager jo også ud og hjælper, når situationen ikke er livstruende, så det vil være en stor hjælp for sejlerne.

Og oven i begejstringen, så har de også sat handling bag i form af lån af lokaler, så de har plads til både større møder i et lokale og et mindre rum til radar- og radioudstyr.

- Vi bakker 100 procent op, og det er jo derfor, vi har lånt dem lokalerne. Det kommer som sagt til at være en stor hjælp, så derfor vil vi selvfølgelig hjælpe, hvor vi kan.

3) Skibsværftet

De har ikke hjulpet dem helt endnu, men de gør forsøget.

DSRS skal nemlig bruge benzin - det giver sig selv. Men der er ingen oplagte områder til sådan en tank på havnen. Derfor spurgte DSRS, om de måtte stille den ved Assens Skibsværft.

Det måtte de gerne, men det kan man ikke bare sådan lige i dag. Det er mere bureaukratisk end det.

- Vi har som sådan ikke gjort noget endnu ud over, at vi har spurgt om lov til at sætte den tank ind. Og så skal vi jo have et rum til det, for vi kan ikke bare stille en benzintank op, hvor vi har lyst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce