Annonce
Sydfyn

Har fået lov: Skårup Skole vil være kulturskole

Skårup Skole skal prøve et nyt koncept af. Kulturskole, hvor der er mere musik og krea på skemaet. Gør skolen sig gode erfaringer, kan det på sigt blive permanent. Foto: Katrine Becher Damkjær
Skårup Skole har af Børne- og Ungeudvalget fået lov til at afprøve et projekt om at blive kulturskole. Midlerne findes i Svendborgprojektet, hvor skolen vil bruge de seks lektioners idræt anderledes.

Skårup: Der skal mere teater, musik og kunstnerisk udfoldelse på skoleskemaet. Det er hvert fald et ønske fra Skårup Skole, der har sendt en ansøgning til Børne- og Ungeudvalget i Svendborg med sine ønsker om at prøve et mere kreativt skoleskema af.

Skolen har allerede i en årrække haft en samarbejde med Svendborg Musikskole i børnehaveklasserne og i skolens blæserklasser på 4. og 5. årgang, men vil gerne videreudvikle på det og lave en såkaldt kulturskole, hvor man vil kunne profilere sig af at være en musik- og kulturfolkeskole.

Skolen er meget optaget af at tænke fagene må nye måder, fortæller skolens leder Steen Knutzen.

- Der er andre måder at lave skole på, som også kan styrke den mere ekspressive del. Vi vil gerne tilgå kompetenceudvikling på nye måder. Vi tror på, det giver mere motivation til at gå i skole, siger han.

For eksempel skriver skolen i sin ansøgning til udvalget, at man vil kunne lave en mere legende tilgang til elementær musikteori og matematiske begreber i "Matemusik", der kombinerer de to fag.

- Vi vil prøve at tænke fagene sammen. Der er en masse klassiske skolefaglige ting i kreative projekter. Der vil derfor på et skema ikke stå kulturskole. Det er noget vi vil indarbejde i fagene, siger Steen Knutzen.

Annonce

Hvad er Svendborgprojektet?

Svendborgprojektet består dels af Danmarks største idrætsskoleprojekt, hvor alle elever i 0.-6. klasse i Svendborgs folkeskoler har seks lektioners idræt om ugen og dels af projektet Aktive Børn i dagtilbud, hvor der sættes særlig fokus på krop og bevægelse i dagtilbuddene. Forskere fra Syddansk Universitet følger børnenes motoriske udvikling, rygproblemer, risikofaktorer i relation til livstilsygdomme og betydningen af fysisk aktivitet for indlæringen.

Svendborgprojektet opstod, da Svendborg Kommune i 2007 blev Team Danmark Elitekommune og i den forbindelse forpligtede sig på at etablere idrætsskoler. Det var frivilligt for de enkelte skoler, om de ønskede at blive idrætsskole. Syv skoler takkede ja til muligheden.

Byrådet besluttede i 2012 at tilbyde alle folkeskoler i Svendborg Kommune at blive idrætsskoler. Alle skoler takkede ja.

Penge fra Svendborgprojektet

Pengene til kulturskole-forsøget får Skårup Skole fra Svendborgprojektet - et idrætsskolekoncept, hvor skolerne får en sum penge til seks idrætstimer om ugen. Skårup Skole ønsker at afvige fra det projekt og tænke idræt på en anderledes måde.

- Det er ikke fordi, vi ikke vil have idræt. Idéen med Svendborgprojektet er, at der er nogle penge, der er øremærket til idræt, og så begynder det at blive svært også at have tid til at lave noget andet. Vi dropper ikke Svendborg-projektet. Vi laver bare en tillempet form, hvor man jo også kan have idræt på en mere kreativ facon med performance og det kunstneriske, siger skolelederen.

Afprøvningen af kulturskole-projektet skal ske inden for Svendborgprojektets økonomiske rammer. For Skårup Skole vil det i skoleåret 2019/2020 svare til 326.000 kroner. Nogle af de midler vil så sive over til kulturskole-forsøget. Dermed vil skolen ikke få flere midler end tidligere.

Den spæde begyndelse

Udvalget godkendte onsdag ansøgningen og gav dermed tilladelse til, at skolen i en periode kan prøve kulturskole-projektet af. Skolen har allerede et godt fundament at stå på med for eksempel blæserklasserne, mener formand i Børne- og Ungeudvalget Henrik Nielsen (K).

- Vi arbejder jo meget med mangfoldige læringsmiljøer, og der spiller det her tiltag meget godt ind, siger han.

Skolen skal nu i samarbejde med Svendborg Musikskole finde ud af, hvordan kulturskolen skal stykkes sammen, fortæller skoleleder Steen Knutzen.

- Vi er først ved at varme blyet op. Nu har vi fået tilladelsen, hvilket har været første skridt. Vi har ikke gjort os mange erfaringer endnu. Meget af det er stadig bare idéer, så nu skal vi kigge på, hvordan det skal udforme sig, siger skolelederen.

Når skolen sammen med Svendborg Musikskole har videreudviklet idéen og afprøvet det, skal skolen vende tilbage til udvalget, som skal se på om det eventuelt kan blive et fremtidigt koncept.

Henrik Nielsen er spændt på, hvordan det tager sig ud.

- Vi ved ikke helt, hvad det er der skal ske, men vi glæder os til at høre om de erfaringer, de kommer til gøre sig, siger han.

Skoleleder på Skårup Skole, Steen Christian Knutzen har i samarbejde med leder af Svendborg Musikskole, Jesper Rützou Rosenkilde, skrevet en ansøgning til Børne- og Ungeudvalget. Heri forklarer de, at de gerne vil have mere fokus på musikken og det kreative, og at de gerne vil bruge nogle af midlerne fra Svendborgprojektet til at blive Kulturskole. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce