Annonce
Navne

Hang til lange løbeture: Carsten skal til VM i 24 timers løb

Carsten Friis, ultraløber fra Ærø og bopæl i Skårup, skal til VM i 24 timers løb. Arkivfoto: Anders C. Østerby.
Ultraløberen Carsten Friis, der bor i Skårup er med, når det danske landshold i 24 timers løb skal til VM i Frankrig.

Skårup/Albi: Han kan godt lide at løbe langt. Rigtig langt. Og han er ret god til det.

Så god, at han i næste weekend skal med det danske landshold til VM i 24 timers løb, der foregår i Frankrig.

- Det er første gang, jeg skal til VM. Det er en fed fornemmelse og en stor ære at blive udtaget til at løbe på landsholdet, forklarer ultraløberen Carsten Friis, der bor i Skårup.

Han er 49 år og har været ultraløber siden 2014, hvor han første gang nåede udover maratondistancen på 42,195 kilometer. Siden dengang er det gået slag i slag, og han har hele tiden rykket grænserne for, hvor langt han er løbet.

- Distancerne er bare blevet længere og længere. Mit første ultraløb var 50 kilometer. Derefter blev det 50 mil, som er cirka 80 kilometer, inden jeg løb 100 kilometer og bagefter 100 mil (160 kilometer). Og så gik jeg over til 24 timers løb for at få flere udfordringer, forklarer den sydfynske løber, der begyndte med at løbe maraton tilbage i 2003 og i alt har 135 maratonløb på samvittigheden.

- Jeg fik smag for ultraløb, for jeg synes, de lange distancer er ret spændende, for der kommer man ind i et form for flow og fordybelse, hvor man bare løber og løber. Vi løber længere, men også langsommere, og det tiltaler mig mere end at løbe et maraton på hurtig tid, siger han.

I dag tilhører Carsten Friis, der oprindeligt kommer fra Marstal på Ærø, eliten i Danmark, når det kommer til ultraløb. Det er blevet til flere topresultater og sejre, og toppen nåede han i 2017, hvor det blev til et dansk mesterskab i 24 timers løb, hvor målet er at løbe længst muligt på et døgn.

209 kilometer tilbagelagde han ved den lejlighed, hvilket han dog overgik i både 2018 og 2019. Først løb han 217 kilometer og blev bedste dansker, da han deltog i EM i Rumænien, og i år gennemførte han så Milano-Sanremo på små 285 kilometer.

Ifølge Carsten Friis sker der noget helt særligt med en, når man når ud på de distancer.

- Her begynder de fysiske begrænsninger at indtræffe. For mig sker det typisk omkring de 170-180 kilometer, hvor man altid bliver rigtig træt. I de sidste og afgørende fire til seks-otte timer er det hovedet og beslutsomheden, der får en til at fortsætte, og det er den fascinerende del, synes jeg.

- Når kroppen i bund og grund har lyst til at stoppe, men hovedet tager over og får dig til at fortsætte, forklarer han.

Annonce

Carsten Friis

Carsten Friis er 49 år, oprindeligt fra Marstal på Ærø, men bor i dag i Skårup.

Arbejder som salgskonsulent i virksomheden P.A. Savværk i Korinth. Løb sit første maratonløb i 2003 og har siden 2014 løbet ultraløb - det vil sige løb, der er længere end maratondistancen på 42,195 kilometer - og siden også 24 timers løb.

Carsten Friis blev dansk mester i 24 timers løb i 2017 og var med det danske landshold til EM i Rumænien i 2018.

Til dagligt løber han i løbeklubben Roadrunners i Skårup, ligesom han er medlem i SG Atletik.

Han har to døtre på henholdsvis 16 og 19 år.

Mål som hold

Om et par dage rejser Carsten Friis til Albi i Frankrig for at gøre de endelige forberedelser inden selve VM-stævnet, der løbes lørdag-søndag 26.-27. oktober.

- Her skulle jeg gerne nå at løbe længere end de 217 kilometer, som jeg løb til EM. Jeg vil gerne nå længere ud og satser på 220-230 kilometer, siger han om sit mål for VM.

Hvilken placering det rækker til er svært at sige, forklarer Carsten Friis, der trods alt ligger et stykke fra de allerbedste i verden.

- De løber måske mellem 260 og 270 kilometer på 24 timer, siger han.

Det er ikke kun de individuelle mål, der kommer til at fylde til VM, for Carsten Friis håber og satser også på, at han sammen med resten af landsholdet opnår et topresultat i holdkonkurrencen.

- Her er det de tre bedste placeringer fra hver nation, der tæller. Danmarks bedste placering er vist en fjerdeplads, og derfor går vi skarpt efter at komme på podiet denne gang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce