Annonce
Læserbrev

Handicapprisen er vigtig for Odense

Synspunkt: Den 3. december uddeler Handicaprådet i Odense traditionen tro årets handicappris. Men selv om vi har gjort det før, så bliver det i år ikke helt, som det plejer. Der er nemlig mange former for handicaps og mange måder at leve med et handicap på. Derfor har man som handicappet også brug for forskellige måder at blive set, hørt og forstået på, og derfor uddeler Handicaprådet som noget helt nyt priser i tre forskellige kategorier.

Der er Handicaprådets Initiativpris, der gives til et godt initiativ på handicapområdet. Der er Handicaprådets Uddannelses-og jobpris, der går til særlige initiativer og aktiviteter, der understøtter job og uddannelse. Der er Handicaprådets Tilgængelighedspris, der gives for at øge tilgængeligheden, så det er nemmere for borgere med et handicap at deltage i samfundslivet.

Fælles for priserne er, at de har til formål at anerkende de enkeltpersoner, virksomheder, organisationer og foreninger, der gør noget ekstra for at forbedre handicappedes livsvilkår og inklusion i Odense – men det er også priser, der skal sætte fokus på det at leve med en handicap. For selv om vi på mange måder lever i et åbent og fordomsfrit samfund, og selv om vi er kommet langt med at skabe en by, der inkluderer alle borgere, så kan vi komme endnu længere i bestræbelserne på at skabe et Odense, hvor man som borger kan leve det liv, man gerne vil – også selv om man har et handicap.

Det er også nødvendigt at sætte fokus på handicapområdet, fordi et handicap er meget mere end det fysiske handicap. Mange mennesker lever med et usynligt handicap som f.eks. en psykisk sygdom, døvhed eller andet, og for denne gruppe mennesker kan det nogle gange være endnu sværere at føle sig inkluderet, fordi det usynlige handicap kræver andre foranstaltninger og hensyn end det fysiske - og ikke mindst en anden dialog med omverdenen.

Handicapprisen anerkender de odenseanere, der allerede er med til at tage ansvar for, at Odense bliver endnu mere handicapvenlig. Den er med til at fortælle alle de gode historier om initiativer på handicapområdet, som kan lære os noget og inspirere os. Og så er den også med til at synliggøre, at det ikke er størrelsen på indsatsen, der vægter højest, men derimod betydningen. For selv en lille indsats, der kan virke ubetydelig for andre, kan have en stor betydning for livskvaliteten hos mennesker med et handicap.

Man skal derfor ikke have ændret ’hele verden’ for at kunne modtage Handicapprisen. Og vi opfordrer alle, der kender nogen, der gør en forskel for handicappede, til at nominere deres kandidat på Odense Kommunes hjemmeside inden den 11. november. Og vi opfordrer alle, der har lyst, til at komme og være med til at fejre årets prisuddeling den 3. december på Anarkist.

For overrækkelsen af Handicapprisen er en fest for alle borgere i Odense.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Flyttehjælp. Lodsedler til 15.000 kr. stykket

Synspunkt: Skal man løse et problem, skal man naturligvis kende problemet. Det virker ikke til at være tilfældet, at rette personer kender problemet, når det gælder Risingområdet i Odense. At politikerne i Odense Byråd i ramme alvor selv tror på, at man kan rydde op i det kriminelle miljø ved at tilbyde disse mennesker 15.000 kr, og så tro på de flytter, siger desværre mere om politikerne end om de kriminelle. Når politikerne i Odense vil have viden, lytter de desværre til de for mange dårlige ”Århushistorier”, der verserer. Det være sig omkring letbanen og nedbrydning af ghettoer. Havde de dog bare kørt en tur til Ålborg for der med egne øjne at kunne se, hvordan disse problemer kunne være løst. Bedre. Skal der ske forbedringer, skal kritikken rettes mod rette personer. Og magter de ikke opgaven, må det have konsekvenser. Her har politikerne et stor del af ansvaret. Desværre hjælper det ikke at skifte dem ud. Problemerne fortsætter, grundet manglende konsekvens. Der tænkes ikke alene på, at vælgerne stemmer på de samme politikere igen og igen. Men mere på de personer, der er selve problemet. En del af dem er danskere med anden etnisk baggrund. Heldigvis kun et mindre antal. De har en anden kultur. Ser anderledes på det at yde og s-nyde. Lader sig ikke integrere, og taler cirkussprog. Primært de unge, en del ældre forstår og taler slet ikke dansk. Hvilket politikerne ved, da disse borgere og nogle af politikerne selv, lever i parallelsamfundet og har gjort det hele tiden. For eksempel Vollsmose, hvor demokratiet ikke gælder, som vi kender det. Hvor ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling, blot for at nævne nogle eksempler, ikke nødvendigvis er gældende. Hvor mange beboere desværre føler sig som ofre. Og hvor mange borgere flygter fra, da de ikke kan holde parallelsamfundet ud. Hvilket naturligt betyder, at problemerne vokser i et koncentreret væk. Hvad kan eller skal politikerne så gøre. På den lange bane. Køre en tur til Aalborg Øst og se, hvordan man løser ghettoproblemerne der. Før det er for sent. Tale med nogle af de mange, der er fraflyttet ghettoerne, grundet kultur og beboersammensætning. På den korte bane kan borgmesteren bede politiet køre rundt i byens nuværende og måske kommende ghettoer. De kriminelle, de møder på deres vej, skal vises nultolerance. Og så må selvsamme politikere vende det døve øre til den alt for dominerende offermentalitet. Sætte de alt for mange arbejdsløse i gang. Punktum. Stop offermentaliteten, hvor de fleste kender systemet. Netop derfor kan de krybe uden om lovgivningen. Forklar forældrene de skal tage ansvar for deres børn, så de møder op i skolen, og lærer et ordentligt sprog, så de kan få en uddannelse. Lære om pligter og ydelser. Men det kræver også, at byens politikere tager det alvorligt og stopper parodien, hvor de tror, de kan trylle og løse det hele med lodsedler til 15.000 kr. stykket. Det er ikke lang tid siden, de selvsamme politikere postede millioner af kroner ind i Vollsmose til morgenvækning af skolebørn. Nogle af dem, der nu er kriminelle. Kom nu i gang I politikere i byrådet, I har jo flertallet. Stop offermentaliteten og den politiske korrekthed.

Annonce