Annonce
Kerteminde

Handicappede ramt af massive besparelser: - Det meste af sommeren har jeg siddet alene

Johnny Feltman lever en mere og mere isoleret tilværelse i sin lejlighed på Fregatten i Munkebo. Ligesom de øvrige beboere på stedet er han ramt af flere års besparelser på støttecentrene. Og der er flere på vej. Politikerne har netop besluttet at reducere åbningstiden i støttecentrene yderligere. Foto: Helle Kryger
I 10 år har Kerteminde Kommune skåret så meget ned på støtten til de handicappede, at det minder om omsorgssvigt, lyder kritikken fra de pårørende. Johnny Feltman har ingen familie og lever mere og mere isoleret i sin lejlighed.

Munkebo: Mens det meste af Danmark havde travlt med at holde sommerferie i familiens skød, foretage rejser til eksotiske lande og tage et velfortjent hvil fra en stresset dagligdag, har sommerferien været en lang, ensom og mørk oplevelse for Johnny Feltman.

Han er 37 år gammel og bor i en etværelses lejlighed på støttecentret Fregatten i Munkebo. For tiden sover han på badeværelset. Han har redt op med et par tæpper, dyne og pude foran toilettet. Gardinerne i lejlighed er permanent trukket for, og der står rester af chips og fastfood i lejligheden.

- Jeg har det ikke så godt for tiden. Jeg overvejer at gå ud af Fregatten. Førhen tog vi meget på ture. For eksempel til Tyskland for at handle. Men nu er alting så begrænset. Vi har lige haft 14 dages sommerferie. Der var kun tre dage, hvor der skete noget. Ellers sad jeg bare i min lejlighed hele tiden, fortæller Johnny Feltman.

Annonce

Førhen tog vi meget på ture. For eksempel til Tyskland for at handle. Men nu er alting så begrænset. Vi har lige haft 14 dages sommerferie. Der var kun tre dage, hvor der skete noget. Ellers sad jeg bare i min lejlighed hele tiden.

Johnny Feltman, beboer på Fregatten i Munkebo

Inden at spille ludo med

Efter Kerteminde Kommunes massive besparelser på handicapområdet er der ikke meget menneskelig kontakt tilbage på Fregatten. Der er skåret i støttecentrets åbningstider, hjælp til personlig hygiejne og madlavning.

Johnny Feltman bryder sig ikke om at komme i fælleshuset længere.

- Jeg går mest ned og køber en pizza eller varmer mad i mikroovnen. Jeg kan ikke så godt med de andre i fælleshuset, fortæller han.

Han fortæller også, at han sover på badeværelset for at komme på afstand af den larm, der kan være om aftenen udenfor. Familie og pårørende har han ikke noget af.

Det er derfor en dybt bekymret Jens-Arne Hansen, der banker på døren, da vi er på besøg i Fregatten. Han er byrådsmedlem for Socialdemokratiet og har selv en datter, der bor på stedet.

- Fik du vores fødselsdagsgave? Du lukkede jo ikke op, da vi kom med den, så vi var blevet noget bekymrede for dig, siger han.

De plejer også at invitere ham hjem juleaften. Men de seneste års besparelser på støttecentret kan de umuligt kompensere for.

- Det grænser til omsorgssvigt, siger Berit Svensson fra Pårørendeforeningen i Kerteminde:

- Tidligere var der åbent i støttecenteret fra 6 til 22. Der var altid nogen i fælleshuset, de kunne gå til. Der er ingen, der har tid til at spille ludo eller yatzy mere. Der er ikke samme tid til hjemmedage, altså hjælp til madlavning, hygiejne og tøjvask. De kommer ikke så meget ud på ture mere, siger hun.

Hvad med drømmene?

Besparelserne risikerer at give bagslag på den lange bane, advarer hun:

- Jo mere, der bliver skåret på personalet, jo mere trækker beboerne sig ind i sig selv. De kommer mindre ud, bliver overvægtige og falder i misbrug. Vi ser det allerede. Og så bliver de for alvor syge og en udgift for kommunen.

- Har vi som samfund opfyldt vores forpligtigelser over for de her mennesker, hvis de har tøj på, mad i maven og et sted at være? Er det godt nok? Har vi slet ikke noget håb om, at man som minimum skal lære at lave sund mad, at man skal lære at tage bussen selv. Har vi slet ikke lov at have nogen drømme på deres vegne?

Britt Pedersen (S), der er formand for ældre- og handicapudvalget i Kerteminde Kommune lytter til de pårørendes kritik og vil gerne undersøge sagen nærmere. Lige nu kan hun dog kun se udsigt til flere besparelser i fremtiden:

- Jeg lytter til det. Vi må også bare sige, at vi har jo også sparet. I 2021 skal vi finde 10 millioner på det her område, som vi lige har kulegravet, og skal vi finde flere penge, er vi inde at skære i det grundlæggende. Og det gør ondt. Også på mig. Men i Kerteminde Kommune bliver vi ikke kompenseret nok for de udgifter, vi har. Så jeg ser bare en ny udligningsreform og større fokus på velfærdsområderne fra regeringens side. Det glæder jeg mig til.

Johnny Feltman drømmer om at forlade Fregatten. Han sover på sit badeværelse - for at slippe for larmen udenfor, og lever hovedsageligt af fastfood. I lejligheden er kun et the-køkken, og han ønsker ikke at spise med de øvrige i fælleshuset. Foto: Helle Kryger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce