Annonce
Indland

Handicappede bilister chikaneres ved p-pladser

Mennesker med usynlige handicap som sklerose, muskelsvind og gigt oplever ofte at blive svinet til, når de benytter p-pladser for handicappede. Kendt problematik, fortæller flere organisationer

"Du er fandeme da ikke handicappet. Har du stjålet det der handicapskilt?"

Charlotte Larsen fra Odense har netop parkeret sin bil på en ledig handicapparkeringsplads foran Bilka. Hun lider af bindevævslidelsen Ehlers-Danloss syndrom og får ekstremt mange smerter, hvis hun skal gå for langt i løbet af en dag. Alligevel bliver hun overfuset af en mandlig fodgænger, da hun står ud af bilen.

- Jeg var fuldstændig rystet. Det er rigtigt hårdt, når man skal stå og retfærdiggøre, hvorfor man skal holde tæt på et supermarked. Og det sker desværre rigtig tit, selvom jeg altid har et synligt handicapskilt i forruden, fortæller hun.

Charlotte Larsen er ikke den eneste.

Ifølge kommunikationschef i Muskelsvindfonden Sophie Alvi er det en kendt problemstilling, at deres medlemmer møder løftede pegefingre, når de bruger handicappladserne.

- Det er så udbredt, at vi har overvejet at lave en kampagne, der skal sætte fokus på, at man godt kan være handicappet, selvom det ikke kan ses. 75 procent af alle med muskelsvind er gående, men det betyder ikke, at de har kræfterne til at gå lange strækninger. Hvis de skal parkere for langt væk, betyder det måske, at de ikke har kræfter til at lege med deres børn, når de kommer hjem, fortæller hun.

Annonce

Ikke i ond mening

Samme melding kommer Scleroseforeningen, Sammenslutningen af Unge Med Handicap og Gigtforenin- gen.

- Det hører vi om med jævne mellemrum. Det er både krænkende og sørgeligt, at man som handicappet kan stå med et lovligt skilt og alligevel blive beskyldt for at snyde, siger direktør i Gigtforeningen Lene Vitte.

Omvendt mener hun ikke, at folk gør det i en ond mening. Parkering for handicappede bliver nemlig også benyttet af mennesker uden handicap.

- Vi hører ofte vores medlemmer fortælle, at de ikke kan komme til at parkere på de særlige p-pladser, fordi der holder biler uden handicapskilt. På den konto er det al ære værd, at folk holder øje med, om pladserne nu også bliver brugt af de rigtige, siger hun.

Hvis der ikke er ledige handicap-parkeringspladser, er Charlotte Larsen nødt til at køre hjem igen.

- Jeg er nødt til benhårdt at administrere mit fysiske overskud. Hvis jeg bruger for mange kræfter i løbet af en dag, så kan jeg bruge hele næste dag på at ligge på sofaen. Og det er ikke særligt sjovt, siger hun.

Ifølge Ole Vestergård fra Trafiksektionen hos Fyns Politi blev der i 2014 skrevet 84 parkeringsafgifter til bi- lister, der parkede ulovligt på offentlige handicappladser.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce