Annonce
Indland

Han vil holde fast ved test i folkeskolen

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Lars Qvortrup er professor i pædagogisk sociologi. Når andre taler for at afskaffe de nationale test, gør han det modsatte. Den 22. februar fylder han 70 år.

Når uddannelsesordførerne i Folketinget er vendt tilbage fra vinterferie, så mødes de med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for at beslutte, om de nationale test i folkeskolen skal fortsætte eller stilles i bero.

Annonce

Testene kritiseres for at være for usikre, og det har fået flere politikere til at foreslå, at de helt droppes.

Men det vil være forkert, har det flere gange lydt fra Lars Qvortrup på Aarhus Universitet.

Professoren, som fylder 70 år den 22. februar, frygter, at vigtig viden om læringen i folkeskolen så vil gå tabt.

Det vil især være fatalt for de bogligt svage elever. Og derfor bør testene bevares, indtil noget andet er fundet.

Lars Qvortrup blev magister fra Aarhus Universitet i nordisk sprog og litteratur i 1974, og frem til 1991 var han lektor på Rasmus Rask Instituttet på Odense Universitet.

Siden fulgte forskellige stillinger, inden daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) i 2007 udnævnte ham til rektor for Danmarks Biblioteksskole.

Men han nåede kun at være der i ti måneder, før han blev ansat som dekan ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet.

Lars Qvortrup, der i dag er professor i pædagogisk sociologi på universitet, har ikke kun gjort sig bemærket som fortaler for nationale test.

I 2018 opfordrede han i et interview i Berlingske til at holde op med at betragte et hektisk arbejdsliv som noget negativt.

For et samfund har brug for engagerede mennesker, der går op i deres arbejde.

- Vi fører grundlæggende den forkerte samtale i samfundet, når vi konstant taler om, at det kan være en reel løsning for det arbejdende menneske helt at stemple ud.

- Vi tror, at det hele vil blive bedre, hvis vi bare står af og keder os noget mere. Det tror jeg ikke på.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce