Annonce
Fødselsdag

Han vil forbedre journalistik og debat. Nu fylder Anker Brink Lund 70

Professor og medieforsker Anker Brink Lund i 2006. Den 16. februar fylder han 70. (ARKIV) Sigrid Nygaard/Ritzau Scanpix

Sig ordet "medieforsker", og mange journalister vil straks nævne Anker Brink Lunds navn.

I adskillige årtier har den arbejdsomme professor og dr.phil. fulgt og analyseret udviklingen i den omskiftelige danske medieverden.

I 2009 kunne han med undersøgelsen "Hvor kommer nyhederne fra?" vise, at der i det forløbne tiår var sket en fordobling af antallet af nyheder fra medierne.

Ifølge forskeren ikke mindst på grund af en betydelig stigning i antallet af ligegyldige "nå-heder".

Han har også for Kulturministeriet gennemgået brugen af statskroner til de danske medier og selv samme mediers behov for offentlig støtte.

Søndag den 16. februar fylder Anker Brink Lund 70 år. Han er stadig tilknyttet CBS, Handelshøjskolen i København. Og han interesserer sig stadig for, hvordan vi får bedre journalistik.

- Men jeg har udvidet perspektivet fra nyhedsmedier i snæver forstand til den offentlige debat mere alment, efter at jeg i 2013 blev leder af CBS Center for Civilsamfundsstudier, oplyser Brink Lund.

Han er født i Brørup, blev student fra Viby Statsgymnasium i 1970 og uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet i 1976.

Forskeren har undervist på Aarhus Universitet, Danmarks Journalisthøjskole, RUC, Syddansk Universitet og Handelshøjskolen i København (CBS).

Han har sideløbende haft en række tillidshverv og bestyrelsesposter, ikke kun inden for medieverdenen, men eksempelvis også i Kræftens Bekæmpelse, Arbejdsmiljøinstituttet og det svenske Demokratiråd.

Professoren har flere bøger bag sig, blandt dem "Smitsomme Sygdomme i Dansk Journalistik" (1997) og "Den Redigerende Magt - Nyhedsmediernes Politiske Indflydelse" (2002).

Hans eget medieforbrug er alsidigt. Privat holder han Weekendavisen.

- Men på jobbet har jeg adgang til mange andre papiraviser, blandt andet mit yndlingsmedie: Die Zeit. Desuden supplerer jeg online med New York Times, Spotify, Netflix og HBO. Til gengæld ser jeg stort set kun fodbold, især AGF, på flow-tv, siger han.

Anker Brink Lund bor i Viby Sj. Han er gift med forskningsleder Henriette Buus og har to sønner. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce