Annonce
Odense

Byens nye kvarterer: Nu er 400 beboere flyttet ind og får Gartnerbyen til at spire

Udefra ligner det fortsat mest en enorm byggeplads, men omkring 400 mennesker er rykket ind i det nye Bolbro-kvarter Gartnerbyen, som idémanden har ambitioner om skal kendetegnes af fællesskaber og grønne gårdrum.

Sådan en våd decemberdag er Gartnerbyen mere brun og mudret end grøn og spirende. Og kraner og skurvogne fylder det, der mest har karakter af en byggeplads og mindre af ny bydel.

Men cirka 400 mennesker er allerede rykket ind og har adresse i en af de 339 færdige boliger i det nye Bolbro-kvarter Gartnerbyen i hjørnet op mod Langesøstien, jernbanen og Middelfartvej.

- Det føles godt, konstaterer Allan Nielsen, der er administrerende direktør hos entreprenørfirmaet Skjøde og manden bag idéen om at forvandle den enorme grund, der tidligere husede Gasa, til det han kalder en grøn bydel med fokus på fællesskab.

- Vi har et samfund i dag, hvor vi lukker os selv lidt inde, men i Gartnerbyen skal man også kunne være del af et fællesskab. Det er vi ansvarlige for at skabe rum for, siger han.

- Derfor arbejder vi blandt andet meget med grønne gårdrum, der kalder på fællesskab.

Det grønne kendetegn hjælpes også på vej af blandt andet en park og af beplantning, der, allerede fra det sættes i jorden, har en vis størrelse.

- Vi bygger tæt, men også grønt. Vi har for eksempel købt meget store træer, det ellers ville have taget 10-15 år at få til at vokse op i den størrelse. Vi skal kunne se, at det er en grøn bydel med det samme, konstaterer Allan Nielsen.

Annonce
Allan Nielsen er administrerende direktør hos Skjøde og også den mand, der for fem år siden fik idéen til at forvandle den tidligere Gasa-grund til en ny bydel. Nu er de første 400 beboere flyttet ind. Foto: Nils Svalebøg

52 boliger er solgt

Og såvel det grønne som fællesskabet skal være for alle, understreger direktøren. Uanset bankkontoens indhold.

- Det bliver en bydel for alle. Prisniveauet skal være for alle og ikke kun for de rige eller dem uden så mange penge.

Der bliver lejeboliger, ejerboliger, kollegieboliger, andelsboliger, ungdomsboliger og seniorboliger.

- Det skal være byen for livet. Man skal kunne leve hele sit liv herinde, siger Allan Nielsen.

Foreløbig kan det altså gøres i 339 færdigbyggede boliger. Næste år afleveres yderligere 342 af slagsen. Og frem mod en færdig Gartnerby i 2025 er det ambitionen, at i alt 1741 boliger skal rumme beboere.

Og flere af dem kan meget vel blive ejerboliger, for den foreløbige interesse for især den type har vist sig fin.

- Jeg er overrasket over, hvor positivt der er taget imod ejerboligerne, fortæller Allan Nielsen.

- Lige nu er der underskrevet købsaftaler på 52 boliger, og jeg er lidt stolt over, at så mange har troet så meget på projektet, at de har købt en bolig her. Tilliden har været fantastisk, synes han.

Et pudsigt bank på døren

Det er omkring fem år siden, at direktøren stod på den modsatte side af jernbanen - ved et andet Skjøde-byggeri på den tidligere slagterigrund - og kiggede over på Gasa-grunden, hvor masser af lastbiler dagligt kørte til og fra med blomster og grøntsager.

- Jeg tænkte, at Gasa da lå dårligt i forhold til byens udvikling, og så kørte jeg over og bankede på, forklarer Allan Nielsen.

- Og det pudsige var, at Gasa var begyndt at snakke med kommunen om andre adresser.

I august 2016 kom aftalen om at overtage området i stand med Gasa - betinget af en lokalplan. I december samme år faldt også aftalen med Odense Kommune om bydelens udvikling på plads. Og i august i år flyttede så de første beboere ind i det, der er ved at blive til Gartnerbyen.

Lejeboliger, ejerboliger, kollegieboliger, andelsboliger, ungdomsboliger og seniorboliger. Ambitionen er, at Gartnerbyen skal rumme 1741 boliger af forskellig art. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce