Annonce
Erhverv

Han er manden bag robottens ord

Erhvervsjournalist Jesper Beenfeldt Nielsen. Foto: Michael Bager

Fyens Stiftstidendes erhvervsjournalist Jesper Beenfeldt Nielsen har skrevet de tekst-skabeloner, som artikelrobotten vælger imellem på baggrund af regnskabstal, der hentes ind som data udefra. Her fortæller han om arbejdet med at få forsynet artikelrobotten med de rette ord og vendinger og lidt om mulighederne fremover.

Hvordan er arbejdet med at programmere robotten foregået?

- Det har været et samarbejde mellem forskellige typer software-udviklere, journalister og datafolk. Min rolle har været at skrive alle de ord, man kan læse i artiklerne, og jeg har bestemt, hvornår robotten skal vælge en bestemt vending og/eller sætning.

Hvordan gør man det?

- Lad mig give et eksempel: Først kigger robotten på tallene ud fra de data, der hentes ind automatisk, og ser, om der er over- eller underskud. Hvis der er overskud, er det så steget eller faldet i forhold til året før. Alt efter hvor meget det er steget, har jeg så skrevet en 8-10 forskellige versioner af, hvordan det kan beskrives.

Hvad er fordelen ved at have 8-10 måder at fortælle om størrelsen på et overskud?

- På den måde kan robotten lave tusindvis af artikler på basis af tallene, men uden at det skal skrives særskilt hver gang. Du skal så at sige kun lave arbejdet med at formulere det én gang, til gengæld har det taget et pænt stykke tid, for vi har arbejdet med dette projekt i op mod et halvt år.

Men hvis man læser flere robotartikler efter hinanden, fremstår de ret hurtigt rimeligt ens. Hvordan undgår man, at de ikke bliver alt for ens?

- Det er en stor udfordring at variere sproget, så det netop ikke virker alt for kunstigt og robotagtigt. Vi arbejder på en ny version af artikelrobotten, og i den nye version har vi mange flere oplysninger at arbejde med og derfor mulighed for at variere sproget i artiklerne endnu mere end den, vi kører med lige p.t.

Når en artikel som udgangspunkt ikke er menneskabt, er risikoen for fejl så ikke stor?

- Jo, og derfor har vi opbygget mange filtre, som stopper artiklerne, hvis tallene, udviklingen i dem eller tolkningen af dem ser usandsynlig ud. Dermed stopper vi også korrekte artikler, men det giver os mulighed for at lave et ekstra tjek af dem, inden vi publicerer dem.

Hvad er efter din mening fremtidsperspektiverne i robotjournalistik inden for dette område?

- At læsere og brugere kan få mange flere lokale og skræddersyede nyheder, fordi vi nu kan producere en langt større, relevant stofmængde, som vi ikke kan nå med menneskelige ressourcer. Meget af det vil dog af pladshensyn kun blive publiceret digitalt (fyens.dk, red.), her er der til gengæld ubegrænset med plads.

Hvad er den største udfordring?

- Det vil være at få dirigeret stoffet hen til de brugere og læsere, som det er mest relevant for. Eksempel: Et regnskab fra en tømrermester i en fynsk kystby er nok ikke så interessant for resten af Fyn, men for de fem tømrer-virksomheder i byen og deres kunder er regnskabet for hver enkelt virksomhed meget interessant. Og det med at få dirigeret stoffet hen til præcis dem, arbejder vi stadig meget intenst med.

Er der andre områder, hvor du ser, robotjournalistikken vil få en rolle?

- Referater af sportskampe på serieplan, hushandler og ledelsesændringer i virksomheder er områder, vi kigger på.

Annonce

Robot-journalistik

Fyens.dk har de seneste uger publiceret adskillige artikler, som er produceret af en programmeret artikelrobot. Det angives hver gang tydeligt, at der er tale om om datageneret stof, produceret af artikelrobotten.Her fortæller erhvervsjournalist Jesper Beenfeldt Nielsen om arbejdet med at programmere artikelrobotten, så den kan producere artikler om regnskaber.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce