Annonce
Indland

Halvdelen af Danmarks elforbrug kommer nu fra vind og sol

Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Vindmølleparken Horns Rev 3 og mere blæsevejr gør, at grøn energi dækker halvdelen af elforbruget i Danmark.

For første gang nogensinde kommer halvdelen af Danmarks elforbrug fra vedvarende energi. Det viser tal for 2019.

Det er en stigning fra 43,5 procent året før, og det slår samtidig den tidligere rekord fra 2017, hvor knap 46 procent af elforbruget kom fra vind- og solenergi.

Det viser tal fra det statslige selskab Energinet, der ejer elnettet i Danmark.

Det er især strøm fra vind, som trækker op i det grønne regnskab, da 47 procent af den grønne energi kommer fra vindmøller, mens resten kommer fra sol.

Årsagen til den stigende strømproduktion fra vind i 2019 er, at havvindmølleparken Horns Rev 3 åbnede i år.

Det fortæller Jan Hylleberg, der er administrerende direktør for Wind Denmark, der repræsenterer den danske vindmøllebranche.

Parken, der ligger 29-44 kilometer fra land ud for Esbjerg, er Danmarks største og kan alene dække det årlige strømforbrug fra omkring 425.000 husstande.

- Det er primært tilslutningen af Horns Rev 3, der har trukket op, og så hænger det også sammen med, at 2019 har været et noget bedre vindår end 2018, siger Jan Hylleberg.

På ti år er strømmen fra vindmøller og solceller mere end fordoblet, og Jan Hylleberg spår, at vindenergi i begyndelsen af 2020'erne vil komme til at dække 60 procent af elforbruget i Danmark.

Det hænger sammen med, at havvindmølleparken Kriegers Flak i Østersøen bliver tilsluttet elnettet senest i 2021, og i 2025 skal havvindmølleparken Thor efter planen tilsluttes.

Thor er den første af tre havvindmølleparker, som Folketinget i 2018 blev enige om at bygge frem mod 2030.

Regeringen har sat et mål om at bygge yderligere to vindmølleparker inden 2030.

- Der vil komme rigtig meget vind i energisystemet de kommende år, siger Jan Hylleberg.

Et bredt flertal i Folketinget nåede før jul til enighed om en klimalov, hvor målsætningen er at sænke CO2-udledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Samtidig er målet, at Danmark i 2050 skal være CO2-neutral.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Annonce