Annonce
Fyn

Halv million fortrolige patientdata lå frit fremme for regionens ansatte

Tusindvis af patienters data lå i årevis frit fremme for regionens ansatte. Det medførte kritik fra Datatilsynet. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Fortrolige oplysninger for over en halv million patienter på Sygehus Lillebælt var i fem år tilgængelige for Region Syddanmarks ansatte. Sygehusdirektør afviser, at oplysningerne er blevet misbrugt.

Sag: Navn, cpr-nummer og hjerteoplysninger på over en halv million patienter på Sygehus Lillebælt var i mere end fem år frit tilgængeligt for alle ansatte i Region Syddanmark.

Ifølge en afgørelse fra Datatilsynet var et brud på persondatasikkerheden fra 2013-18 skyld i, at 504.596 patienters oplysninger blev delt med de ansatte. Det fremgår af en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået i afgørelsen.

Her fremgår det, at tilsynet kritiserede regionen for dens behandling af personoplysninger. Ifølge Ekstra Bladet havde alle Region Syddanmarks 26.000 ansatte og et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland adgang til de fortrolige oplysninger.

Det fremgår af regionens egen anmeldelse til Datatilsynet fra 1. juni 2018, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, at oplysningerne kan give patienterne ’skade på omdømme’ og bruges til ulovlige formål såsom ’identitetstyveri’.

Annonce

Sagen kort

Det er tilbage i 2013 eller 2014, at en it-fejl medfører, at alle ansatte i Region Syddanmark får kendskab til personfølsomme oplysninger fra patienter på Sygehus Lillebælt.

I maj 2018 orienterer regionens databeskyttelsesrådgiver regionsdirektør Jane Kraglund om it-fejlen. Fem dage senere lukkes den frie adgang til data.

Den 1. juni 2018 anmelder regionen sagen til Datatilsynet. I en senere redegørelse fra lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen kaldes risikoen for, at data er blevet misbrugt, ’meget usandsynlig’.

I december 2018 giver Datatilsynet Region Syddanmark kritik i sagen.

Kilde: Ekstra Bladet

Tillid

Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt, afviser over for JydskeVestkysten, at sagen har haft konsekvenser for patienterne.

- De oplysninger, der er tale om, kan også tilgås fra vores øvrige systemer, siger Mads Koch Hansen, som derfor "ikke har fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger.

- Selvfølgelig er det en teoretisk mulighed, men vores vurdering er, at det ikke er sket. Vi har ingen henvendelser eller nogen som helst indikationer på, at nogen skulle have brugt oplysningerne, forklarer Mads Koch Hansen, der henviser til, at sundhedspersonale er underlagt en særlig tavshedspligt.

- Det er en alvorlig sag, men vi har tillid til vores folk, tilføjer den lægelige direktør og understreger, at der øjeblikkeligt blev lukket for adgangen, da den blev kendt i maj 2018.

Få timer efter Ekstra Bladets historie mandag meddelte Mads Koch Hansen, at han stopper som lægefaglig direktør til sommer for at blive selvstændig konsulent. Han afviser dog enhver sammenhæng mellem sin afgang og historien om lækket af persondata.

Han understreger, at beslutningen blev taget i efteråret, og at den blev delt med flere ansatte tidligere på måneden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Brandvæsenet måtte rykke ud: Brand i lade

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Kerteminde For abonnenter

Gense hele borgermødet: Er byggeriet på Nordre Havnekaj en rigmands-ghetto eller en gave til byen?

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce