Annonce
Indland

Hakkende bredbånd trækker ned når der skal handles hus

Efterspørgslen på hurtigt internet breder sig både i hjemmene og på arbejdspladser og i institutioner.

Hurtigt internet er snart livsnødvendigt for mange ligesom elektricitet. Men mange husstande halter efter.

Hurtige internetforbindelser bliver stadigt vigtigere, når danskerne køber ny bolig. Uanset hvor man bor, forventer de fleste i dag hurtig elektronisk kontakt med omverdenen.

Mere end hver tredje mener en langsom bredbåndsforbindelse er udslagsgivende i forbindelse med huskøb. En væsentlig stigning i forhold til 2014, hvor det kun gjaldt hver fjerde.

Det viser en undersøgelse foretaget i maj for brancheforeningen Dansk Energi.

For de yngre førstegangskøbere gælder det 42 procent. Mange er desuden villige til at betale mere, hvis der er hurtigt og stabilt bredbånd.

- Jeg er sikker på, tendensen blot stiger kraftigt de kommende år, når man ser på, hvor hastigt digitaliseringen i samfundet er gået bare de seneste fem år, siger telepolitisk branchechef Thomas Woldiderich fra Dansk Energi.

Ejendomsmæglerne har også lugtet lunten. Landets mest besøgte boligportal, Boligsiden.dk, er som de første begyndt at skilte med, om en bolig, der er til salg, har hurtigt fibernet.

- Det betyder rigtigt meget for mange købere. Vi undersøgte sidste år internettes betydning ved sommerhuskøb. Over 40 procent kunne slet ikke leve uden, og 37 mente også, det er meget vigtigt.

- Derfor er jeg sikker på, at efterspørgslen er endnu større, når vi taler helårshuse, hvor folk opholder sig markant mere, og hvor for eksempel også muligheden for at kunne arbejde hjemme er tiltagende vigtig, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Regeringen afsatte i 2016 200 millioner kroner til en statslig bredbåndspulje for at skabe vækst i hele Danmark. De 80 millioner kroner, der foreløbig er investeret, har givet hurtigere netforbindelser til 3700 adresser. Dermed er der lang vej til de omkring 270.000 adresser, der er udpeget med meget langsomt internet.

Samtidig gik 15 millioner støttekroner til hovedstaden og ikke landdistrikterne. Derfor er den ansvarlige minister Lars Chr. Lilleholt kaldt i samråd tirsdag.

Regeringen vil efter sommerferien komme med et udspil, der skal afløse det nuværende teleforlig fra 1999, længe før digitalisering for alvor tog fart i Danmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce