Annonce
Indland

Hakkende bredbånd trækker ned når der skal handles hus

Efterspørgslen på hurtigt internet breder sig både i hjemmene og på arbejdspladser og i institutioner.

Hurtigt internet er snart livsnødvendigt for mange ligesom elektricitet. Men mange husstande halter efter.

Hurtige internetforbindelser bliver stadigt vigtigere, når danskerne køber ny bolig. Uanset hvor man bor, forventer de fleste i dag hurtig elektronisk kontakt med omverdenen.

Mere end hver tredje mener en langsom bredbåndsforbindelse er udslagsgivende i forbindelse med huskøb. En væsentlig stigning i forhold til 2014, hvor det kun gjaldt hver fjerde.

Det viser en undersøgelse foretaget i maj for brancheforeningen Dansk Energi.

For de yngre førstegangskøbere gælder det 42 procent. Mange er desuden villige til at betale mere, hvis der er hurtigt og stabilt bredbånd.

- Jeg er sikker på, tendensen blot stiger kraftigt de kommende år, når man ser på, hvor hastigt digitaliseringen i samfundet er gået bare de seneste fem år, siger telepolitisk branchechef Thomas Woldiderich fra Dansk Energi.

Ejendomsmæglerne har også lugtet lunten. Landets mest besøgte boligportal, Boligsiden.dk, er som de første begyndt at skilte med, om en bolig, der er til salg, har hurtigt fibernet.

- Det betyder rigtigt meget for mange købere. Vi undersøgte sidste år internettes betydning ved sommerhuskøb. Over 40 procent kunne slet ikke leve uden, og 37 mente også, det er meget vigtigt.

- Derfor er jeg sikker på, at efterspørgslen er endnu større, når vi taler helårshuse, hvor folk opholder sig markant mere, og hvor for eksempel også muligheden for at kunne arbejde hjemme er tiltagende vigtig, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Regeringen afsatte i 2016 200 millioner kroner til en statslig bredbåndspulje for at skabe vækst i hele Danmark. De 80 millioner kroner, der foreløbig er investeret, har givet hurtigere netforbindelser til 3700 adresser. Dermed er der lang vej til de omkring 270.000 adresser, der er udpeget med meget langsomt internet.

Samtidig gik 15 millioner støttekroner til hovedstaden og ikke landdistrikterne. Derfor er den ansvarlige minister Lars Chr. Lilleholt kaldt i samråd tirsdag.

Regeringen vil efter sommerferien komme med et udspil, der skal afløse det nuværende teleforlig fra 1999, længe før digitalisering for alvor tog fart i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce