Annonce
Odense

Hacking: Svindlere ringer nu fra din banks telefonnummer

Genrefoto: Colourbox
Svindlere bliver mere og mere opfindsomme i håbet om at narre dine sparepenge fra dig. Og ikke engang når nummeret, der ringer dig op, tilhører din bank, kan du vide dig sikker. Eksperter råder til en større portion skepsis.

Hvis din telefon ringer, og din banks telefonnummer står på displayet, er det desværre ikke en garanti for, at det faktisk er en bankmedarbejder i den anden ende af røret. Telefoni fungerer således, at der er en såkaldt åben protokol, og det betyder, at hackere ganske enkelt kan få det til at ligne, at de ringer fra et andet nummer, end de reelt gør. Det forklarer Henrik Larsen, der er chef for DKCert, som overvåger og advarer om tendenser hos it-kriminelle. Han har ét overordnet råd:

- Helt generelt skal man lade være med at udlevere sine oplysninger. En bank, Nets eller anden myndighed vil aldrig spørge om dine koder og dit NemID. Det er en, der ikke vil dig det godt, der beder om den slags, fastslår Henrik Larsen og tilføjer, at en af betingelserne for at have NemID ganske enkelt er, at man ikke må udlevere det.

Annonce
Man skal være meget skeptisk over for folk, der ringer og vil have ens personfølsomme oplysninger. Det er en, der vil dig det skid, lyder det fra Henrik Larsen, chef for DKCert. Pressefoto: DeiC

Smæk gerne røret på

Der har igennem det seneste stykke tid været flere eksempler på svindlere, der ringer fra bankers numre - eller sådan ser det i hvert fald ud - og påstår, at ens netbank er ved at blive hacket. For at kunne hjælpe, skal de bruge adgang til netbanken. Det er fup og fidus, og man skal under ingen omstændigheder udlevere sine koder eller sit NemID til andre.

Hos Middelfart Sparekasse er de bekendt med, at svindlere prøver at lokke folks opsparinger fra dem.

- Modellen med at ringe op og udgive sig for at være rådgiver i et pengeinstitut eller ansat hos Nets har været meget udbredt det seneste stykke tid. Problemet er, at hver gang vi får styr på en form for svindel, dukker der en anden op, siger kommunikationschef, Bjarne Jacobsen.

Derfor råder Middelfart Sparekasse deres kunder til at være lidt mere skeptiske. Hvis man ringes op og har den mindste mistanke, opfordrer Bjarne Jacobsen til at smække røret på. Efterfølgende kan man rette kontakt til banken for at afklare, om det faktisk er dem, der har ringet.

- Det bliver vi ikke sure over. Hellere en gang for meget end en gang for lidt, understreger kommunikationschefen.

Forsikringen dækker ikke

Er uheldet ude, er der desværre en stor risiko for, at man aldrig ser sine penge igen. Det er nemlig ikke tyveri af den slags, som forsikringen dækker.

- Hvis man har indbrud eller bliver røvet ved højlys dag, dækker ens indboforsikring. Men her er der tale om økonomisk bedrageri, og det dækker forsikringen ikke. Det eneste håb, man har, er at tale med sin bank om, hvorvidt de kan hjælpe.

Det forklarer Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent hos Forsikring & Pension, brancheorganisationen for forsikringsselskaber- og pensionskasser.

Det er dog ikke så ligetil at vurdere, hvornår bankerne dækker tabet, og hvornår kunderne selv står med tabet. Hvis en kundes netbank er blevet hacket, dækker bankerne tabet. I andre situationer vil kunden skulle betale en selvrisiko op til et vist beløb. Andre gange vil kunden skulle betale hele beløbet selv. Det kan være tilfældet, hvis kunden selv har været medvirkende ved eksempelvis at udlevere sin kode til en svindler. Hvem, der hæfter for tabet, vil som udgangspunkt blive afgjort på baggrund af en individuel vurdering af hver sag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce