Annonce
Indland

Hackere havde adgang til Socialstyrelsens databaser i flere år

Ukendte hackere havde i næsten fire år adgang til it-systemer hos Socialstyrelsen og det daværende SFI, skriver Altinget.

Ifølge Altinget har hackere infiltreret server med adgang til databaser om stofmisbrugere og misbrugte børn.

Ukendte hackere havde i næsten fire år adgang til it-systemer hos Socialstyrelsen og det daværende SFI.

Det skriver Altinget på baggrund af en aktindsigt.

Ifølge Altinget er der tale om en server med adgang til fem databaser i Socialstyrelsen. Der ligger oplysninger om blandt andet seksuelt misbrugte børn, kriminelle unge og stofmisbrugere.

Oplysningerne er "i visse tilfælde personfølsomme".

Det tidligere SFI indgår i dag i den uafhængige statslige institution, der nu hedder Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Angrebet blev først opdaget i sommeren 2016. Men det stod på fra november 2012. Her fik det daværende SFI hacket en server, der tilhører Socialstyrelsen.

Angrebets alvor understreges ifølge Altingets aktindsigt af, at det "typisk er statsstøttede hackergrupper", der udfører den type angreb.

- Det kan være dybt problematisk, hvis man har fundet konkrete data om personer, som har været misbrugt, siger Knud Aarup, der var direktør i Socialstyrelsen under hackerangrebet, til Altinget.

Knud Aarup påpeger, at det er "meget følsomme oplysninger", der ligger i de berørte databaser. De tæller blandt andet Børnehusene og Stofmisbrugsdatabasen.

Socialstyrelsen afviser over for Altinget, at hackerne har haft adgang til personfølsomme oplysninger.

Altinget har i lyset af Rigsrevisionens tidligere kritik af mangelfuld logdata forsøgt at få svar på, hvordan styrelsen kan være sikker på, at hackerne ikke har haft adgang til personfølsomme oplysninger.

Socialstyrelsen henviser til, at man ud fra den "tilgængelige historik" ikke mener, at der har været adgang til personfølsomme data.

- Sandsynligheden anses for at være begrænset, skriver Socialstyrelsen i et svar til Altinget.

Formuleringen om den "tilgængelige historik" er central, vurderer sikkerhedsekspert John Foley.

- Hvis deres logningssystemer var sat rigtigt op og segmenteret, så ville de kunne se, hvad der er blevet hevet ud af systemerne, siger John Foley.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce