Annonce
Kerteminde

Høstede flere medaljer for sin vin: Nu sælger Nyholmgaard møbler efter at have savet deres vinstokke ned

På Mejerivejen ved Marslev har Jan Nyholmgaard sit showroom, hvor kunderne kan se de varer, han sælger i sin webshop, Patina Design. Foto: Mette Louise Fasdal
Hun er blevet handicaphjælper, og han har nu sin egen webshop med salg af lamper og møbler. Efter 11 år med vingården Nyholmgaard Vin er kursen for et nyt arbejdsliv sat for Jan og Dina Nyholmgaard.

Marslev: - Det er vigtigt for sjælen at have noget at stå op til. Det er i hvert fald vigtigt for min sjæl, siger Jan Nyholmgaard.

Derfor sælger han nu møbler og lamper i sin egen webshop, Patina Design.

Hans kone, Dina Nyholmgaard, arbejder hver anden uge som handicaphjælper for en multihandicappet pige på 10 år.

I 11 år drev parret Nyholmgaard Vin, og de vandt flere hæderbevisinger for den vin, de kunne tappe på flasker, men mindre end to uger efter, at de var blevet de store medaljeslugere ved Dansk Vinskue 2017, besluttede de sig for at stoppe deres vineventyr.

Parret valgte at sætte vingården ved Marslev til salg med en vinproduktion, som de selv havde skabt fra bunden. Da gården blev sat til salg, var det med et topmoderne vineri, knap fem hektar vinmark, der var på sit højeste, og Jan og Dina Nyholmgaard havde opnået at lave vin i en kvalitet, så de høstede både national og international anerkendelse.

Det havde dog også været hårdt arbejde at opnå de resultater - så hårdt, at parret ikke længere syntes, at de havde kræfterne til det. Derfor skulle vingården sælges, så de kunne få et mindre fysisk krævende arbejdsliv.

Han bliver 60 år til marts, og Dina Nyholmgaard runder året efter.

Annonce

Jeg havde nok forventet, at jeg ville fælde en tåre, da jeg satte motorsaven ved rødderne af de vinstokke, der havde været som børn for mig, men det skete faktisk ikke.

Jan Nyholmgaard, tidligere vinbonde - nu møbelhandler

Hvad skal vi så?

Det lykkedes ikke parret at finde en køber til deres vingård.

Derfor endte de sidste år i stedet med at sælge deres udstyr og rydde vinmarken for stokke.

- Jeg havde nok forventet, at jeg ville fælde en tåre, da jeg satte motorsaven ved rødderne af de vinstokke, der havde været som børn for mig, men det skete faktisk ikke, siger Jan Nyholmgaard.

- I virkeligheden var det nok en lettelse af komme af med den byrde, det også havde været for os.

Da alt var ryddet på vinmarkerne, kiggede han og Dina Nyholmgaard på hinanden:

- Hvad skal vi så?

Hun ville gerne prøve at være handicaphjælper, og det blev hun.

- Hun kommer hjem og synes, at hun har gjort et meningsfuldt arbejde, fortæller Jan Nyholmgaard.

Han har selv kastet sig ud i at sælge lidt specielle møbler og lamper, som han importerer fra Indien og Kina og sælger på internettet.

- Tv-programmer med møbler, der skiller sig ud, er et stort hit, så jeg tænkte, at det måtte være et marked for, siger han.

Og det er der.

Sammen med springer spanielen Pixi på fire år fylder han denne dag varevognen med varer og kører til Jylland for at levere dem ved kunden.

For møbelhandleren er service en æresag, og han vil gerne køre personligt ud og levere sine varer til kunderne, så han selv kan se, om møblerne falder i deres smag.

- Når de handler på nettet, har de jo ikke mulighed for at røre ved møblerne og nærstudere dem, forklarer han.

Så når nogle har købt noget i hans webshop, kontakter han dem og hører, hvornår det vil passe dem, at han kommer forbi og afleverer det, de har købt.

- Det er jo lige meget for mig, at det bliver sidst på eftermiddagen eller hen på aftenen, fastslår han.

Showroom og vinsalg

I den tidligere vingård har Jan Nyholmgaard også et showroom, så kunder selv kan lægge vejen forbi og se på varerne.

Der er ikke nogen faste åbningstider. Man ringer bare og aftaler nærmere tidspunkt med ham.

Lige nu ved han ikke, hvor længe han vil blive ved med at drive sin møbelhandel.

- Mange arbejder jo, til de bliver 90 år, siger han med et smil.

- Jeg skal ikke leve af det. Det skal bare hænge fornuftigt sammen for mig, fastslår han og understreger, at han bare synes, at det er rart at have noget, som han kan beskæftige sig med.

Ind imellem sender han og Dina Nyholmgaard tanker til de andre vinbønder, når det står ned i stænger, eller det er tid til at høste.

- Vi kan da savne vinproduktionen, men vi siger ligeså ofte til hinanden, at det er godt nok, at vi ikke længere er vinbønder.

Fra gården er der stadig salg af vin til private, der lægger vejen forbi, og til restauranter. Det vil der være "så længe lager haves," som det hedder sig.

Skabet her er fra Indien og skabt af gamle døre. Foto: Mette Louise Fasdal
I showroomet er det også muligt at røre ved varerne, inden man køber dem. Foto: Mette Louise Fasdal
Patina Design sælger også lamper. Foto: Mette Louise Fasdal
Jan Nyholmgaard leverer selv sine varer fra webshoppen. Foto: Mette Louise Fasdal
Flre af møblerne, som Patina Design sælger, har et lille tvist. Foto: Mette Louise Fasdal
Sådan kan et hæve - og sænkebord også se ud. Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce