Annonce
Indland

Høreforeningen: Urimelige ventetider på høreapparater koster folk jobbet

Mens ventetiden på at få et høreapparat i Region Syddanmark kan være helt op til to år, ender mange apparater med at ligge ubrugte hen i folks skuffer. Foto: Malte Kristiansen/Scanpix

Det kan have store konsekvenser for de hørehæmmede, når de skal vente i både måneder og år på at få et høreapparat. Derfor er det urimeligt, at Region Syddanmark er flere år om at komme ventelisterne til livs, mener Høreforeningen.

Ventetid: Det har taget Region Syddanmark flere år at rette op på den skade, som massive besparelser på høreområdet har forvoldt. Det møder hård kritik fra Høreforeningen.

- Det går alt for langsomt og man tager alt for små skridt ad gangen, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

På budgettet for 2015 sparede Region Syddanmark 11 millioner kroner på høreområdet, og det har forårsaget, at 7000 hørepatienter ifølge Region Syddanmarks egen opgørelse nu står i kø for at komme i behandling.

- De (regionen, red.) lovede sidste år, at man i marts i år ville have en klinik med kun tre måneders ventetid, men der er stadig frygtelig lang ventetid. Det har store konsekvenser for folk, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Hun fortæller, at hun for nylig blev ringet op af en virksomhed, der desperat ønskede at ansætte en mand med nedsat hørelse. Men virksomheden kunne ikke ansætte manden, før han fik et høreapparat, fordi jobbet krævede en velfungerende høresans.

- Det eneste, jeg kunne sige, var at han desværre ikke havde andre valg end at stille sig bag i køen, fortæller hun.

Annonce

Uacceptabelt

Formanden for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S) lægger sig fladt ned og erkender, at regionen ikke har handlet hurtigt nok.

- Det er rigtigt nok. Det er uacceptabelt, men det tager tid at få genoprettet tingene, siger han.

Ganske paradoksalt betyder besparelsen på 11 millioner kroner i 2015 ifølge Poul-Erik Svendsen, at det i dag vil koste hele 30 millioner kroner, hvis regionen her og nu skal hjælpe alle de 7000 ventende hørepatienter. Beløbet er ifølge ham urealistisk at skaffe på én gang, og derfor vil det med stor sandsynlighed tage flere år, før alle patienter kommer til.

Ubrugte apparater

På trods af lange ventetider ender hvert ottende høreapparat ifølge en opgørelse fra Høreforeningen alligevel med at ligge ubrugt hen i folks skuffer. Ifølge Majbritt Garbul Tobberup er det ligeledes en problemstilling, regionen bør tage alvorligt, når der nu i forvejen er så stort et fokus på høreområdet.

- Det kan eksempelvis skyldes, at folk ikke i tilstrækkelig grad får justeret og kontrolleret deres høreapparater, at de simpelthen ikke ved nok om apparatet, eller at det stadig er tabubelagt at gå med høreapparat. Der mangler meget information, siger hun og påpeger, at man i offentlige høreklinikker ikke evaluerer på hver enkelt patients forløb.

Formanden for Sundhedsudvalget, Poul-Erik Svendsen, anerkender ikke, at det er et problem, at mange høreapparater blot ender med at samle støv. Til gengæld er han åben for at forbedre vilkårene hvad angår efterjustering og kontrol med apparaterne, så folk får den bedst mulige oplevelse og dermed bruger apparaterne mere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Annonce