Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hør podcast: Bendt drømmer stadig om de mange år på Midtfyns Festival

Bendt Sørensen var i mange år med i inderkredsen omkring Midtfyns Festivalen. Nu kan du komme helt tæt på ham og festivalen i podcasten 'Fyn, folkelighed og festival'. Arkivfoto: René Johansen
Bendt Sørensen var i mange år med til at skabe og forme Midtfyns Festival. Hans minder er omdrejningspunkt i podcasten 'Fyn, folkelighed og festival', som er tilgængelig fra i dag.

Ringe: I mange år var Midtfyns Festivalen en stor del af nu 75-årige Bendt Sørensens liv.

Fra 1980 og frem til festivalens lukning i 2004 var han nemlig en central del af arrangørgruppen og blev en vigtig brik i blandt andet opbygningen af hele festivalpladsen.

- Selv om det er 15 år siden, så drømmer jeg stadigvæk om det, når vi når det tidspunkt på året. Så drømmer jeg om, at vi er ved at stille op. At det er lige nu, siger Bendt Sørensen.

Det gør den 75-årige Bendt Sørensen i podcast-serien Fyntastisk, som journalist Marianne Vestergård Nielsen har lavet og som kan høres via fyens.dk. I fjerde afsnit er Midtfyns Festivalen set med Bendt Sørensens øjne omdrejningspunktet. Minderne og de sjove historier er mange. Som da en sort plastiksæk fyldt med pengesedler havnede i skraldet - men som Erling 'Skrald' heldigvis fandt.

- Dem kunne han jo havde kørt på destruktionen. Så det var heldigt. Men sådan var det jo den gang. Gennem 1980'erne var der intet med at betale med dankort, så alt var kontanter. Alle de penge, der kom ind, blev samlet i det hvide hus og kom i sorte plastiksække. De blev hverken talt op eller noget, fortæller Bendt Sørensen i podcasten, hvor han også forklarer, at den lokale sparekassedirektør klokken 4 om morgenen kom i sin privatbil, og så blev pengene lagt i bagagerummet.

Herefter blev bankdirektøren eskorteret til en bank i Odense af to store kontrollører og en schæferhund for at aflevere pengene.

Annonce
Hør podcasten her:

Fyntastisk

FYNtastisk – en podcast-serie i syv afsnit, findes på fyntastisk.dk og på fyens.dk.

4. oktober: "Alle veje fører til Fyn" - om forbindelsen over bælterne og en af de fynboer, der arbejdede på Færgen Sjælland.

11. oktober: "Hemmeligheden bag Danmarks bedste brunner".med Umut Sakarya og Joan Ejegod, danmarksmester i brunsviger 2018.

18. oktober: "Fornuft og følelser på fynsk" - med Nicolaj Rasmussen fra DR3-programmet Jomfruernes Klub, slægtsforsker Finn Frederiksen og forfatteren Jesper Wung-Sung.

25. oktober: "Fyn, folkelighed og festival" - om Midtfynsfestivalen før og nu - og nogle af folkene bag - samt et smut omkring Rosenfestivalen i Bogense.

1. november: "Sådan formede Fyn mit liv" - med rebellen fra Langeland, Ole Sørensen, og datteren til en profileret forstander på Korinth Landbrugsskole.

8. november: "Det kollektive liv på Fyn" - om 60'ernes og 70'ernes kollektiver i Odense og Svendborg og et nutidigt besøg i den klimabevidste landsby Højgaarden ved Hundstrup.

15. november: "Fiktive favoritfynboer" - blandt andre Dr. Hansen fra Matador, Eskild fra Svendborg og Smadremanden.

Hertil kommer et par bonuspodcasts, som udgives undervejs.

Vrede gæster

I maj 2019 genopstod festivalen - 15 år efter, at den blev lagt i graven på grund af svigtende billetsalg. Arbejdet med at få genskabt festivalen blev fulgt tæt af netop Bendt Sørensen, og han bidrog også i stort omfang til indholdet i 'Nostalgiteltet' med minder og remedier fra årene på dyrskuepladsen i Ringe.

Han var også selv med på pladsen denne gang sammen med andre festivalveteraner, og Marianne Vestergård Nielsens podcast indeholder også reportagebider fra 2019-udgaven.

- Jeg har været med flere gange, hvor folk har forsøgt at starte festivalen op igen. Det er første gang, at der var den samme stemning som i 1980'erne, lyder det i dag rosende fra Bendt Sørensen, som i 2019 fik fyldt endnu flere festivalminder i bagagen.

Minderne deler han flittigt ud af i podcasten. Lige fra glemte børn til hans smukkeste øjeblik på Midtfyns Festival, som fandt sted i 1997.

- Jeg er faktisk rigtig glad for, at den her podcast er blevet lavet. Festivalen har betydet meget for mig og mange andre, så jeg er glad, siger Bendt Sørensen, som én gang var decideret bange i forbindelse med arbejdet på festivalen.

Det var året, hvor Tracy Chapman optrådte, og hvor vrede festivalgæster ville have penge tilbage, fordi de ikke fik set hende optræde på grund en voldsom menneskemængde.

- Så nogen forsøgte at trænge ind gennem vinduet til informationen.

Den episode og flere andre kan du høre om i podcasten, som også kommer tæt på Finn Jensen - der er bagmanden for en helt anden festival, nemlig Rosenfestivalen i Bogense.

Pladsen foran rockscenen var i de gode år fyldt ganske godt op, og især i storhedstiden op gennem 1980'erne. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce