Annonce
Odense

Højstrup: - Vi kommer hinanden ved herude, og det kan jeg lide

Karsten Langer har boet i Højstrup i mere end 20 år og blandt andet siddet i boligforeningens bestyrelse. Han er engageret i området, som er blandt de fattigste i Odense. Men som han siger: - Det kan godt være, at vi er et fattigt område, men til gengæld er vi rige socialt. Vi kommer hinanden ved, og det kan jeg godt lide ved at bo her. Foto: Christian Nordholt
Højstrupvej-kvarteret er udpeget som et såkaldt udsat boligområde, men er også i gang med en kæmpe renovering, der skal føre en arkitektonisk perle fra 1940'erne og 50'erne op til 2020-standarder. Området er en del af en fattigere del af Odense, hvor der til gengæld er masser af fællesskaber.

Det kan godt være, at folk, der kommer i centrum af Odense føler sig hårdt ramt af vejarbejde og larm fra byggepladser. Men så skulle de prøve at tage en tur til Højstrup, hvor letbanen har ædt den ene halvdel af Højstrupvej. Og hvis det overhovedet lykkes at finde en parkeringsplads, kan de slå et smut ned ad Frodesvej. Så kan man tale om at være midt i en omvæltning.

Højstruphave, som boligområdet hedder, er i fuld gang med at blive renoveret og fremtidssikret. Gavlene skal efterisoleres, vinduerne skiftes, køkken og bad moderniseres og nogle opgange får elevatorer. Andre lejligheder lægges sammen for at blive større. I alt bliver 247 gamle lejligheder til 207 nye eller moderniserede.

Judy Skovgaards på snart 70 år bor netop i en af de lejligheder, som snart vokser fra små 80 kvadratmeter til den anden side af 120, men det kommer hun ikke til at nyde godt af.

- Jeg bor alene, så det bliver for meget plads til mig, som hun siger.

Hun flytter i stedet væk fra området, som hun ellers har været glad for at bo i omkring 14 år, for at komme tættere på sin datter. Og for at komme væk fra byggepladsen:

- Der er konstant larm fra de store maskiner, så du kan ikke have døre og vinduer åbne. Jeg har altid været glad for min terrasse, men jeg har ikke kunnet bruge den hele sommeren, fordi de kører lige på den anden side. Hækken ved terrassen ryger lige om lidt, og så er de nærmest inde ved min dør. Det er lidt stressende, siger hun.

Annonce

Højstrupvej-kvarteret

Højstrupvej-kvarteret var på den sidst offentliggjorte liste over "udsatte boligområder" fra december 2018. Det består af fem boligafdelinger fordelt på tre boligorganisationer: Højstrupparken, afdeling 51 (FAB), Højstrupløkken, Uffesvej, Vermundsvej og Højstruphave (Civica) og endelig Skjoldsparken (Odense Boligselskab).

Arkitektonisk perle: Højstrupparken er af en stribe eksperter blevet valgt som en af Danmarks ti vigtigste bebyggelser i 1940'erne og 1950'erne. Det var en periode, hvor nogle af landets bedste arkitekter gik sammen med staten om at skabe gode boliger til den almindelige familie. Højstrupparken er opført i 1951 ved arkitekt Erik Eriksen og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, der har udtænkt det parklignende landskab omkring de i alt 629 lejligheder.

Vi er rige socialt

Ude på vejen finder vi Karsten Langer, som har indvilget i at vise Stiftstidende rundt i området, hvor han tidligere har siddet i boligforeningens bestyrelse. Blandt meget andet.

Han er engageret i Højstrup, hvor han i denne omgang har boet i mere end 20 år - og i Bolbro - for i dag hænger de to områder uløseligt sammen.

- Det kan godt være, at vi er et af de fattigere områder i Odense, men til gengæld er vi rige socialt. Vi kommer hinanden ved, og det kan jeg godt lide ved at bo her, siger han.

Han kigger op mod sin gamle lejlighed, der netop er ved at blive renoveret færdig. Hans gamle stue får nyt liv som soveværelse, og det fortæller meget godt om den forandring, der er nødvendig, når lejligheder fra 1940'erne og '50'erne føres ind i en ny tidsalder. Og skal tiltrække flere børnefamilier og andre, der kan lide at bo i et område, hvor der sker en masse og er mange forskellige fællesskaber.

Inddrager beboerne

På den anden side af Højstrupvej ligger Højstrupparken - den er lige som Højstruphave karakteriseret som et "udsat boligområde", fordi der bor for mange over 35 år, der kun har en grundskoleuddannelse, og fordi her bor flere ledige og folk med en dom end de såkaldte ghettokriterier tillader.

Højstrupparken virker dog som alt andet end et udsat område. Byggeriet er præmieret som værende en af Danmarks ti vigtigste bebyggelser i 1940'erne og 1950'erne, og her er Real Dania gået med i et såkaldt demonstrationsprojekt, der skal kaste innovative og billige løsninger af sig under hensyntagen til at bevare stedets arkitektoniske sjæl.

Renoveringsarbejdet, som runder de 500 mio. kroner, går snart i gang, og også her bliver lejligheder lagt sammen. Men der forsvinder kun sammenlagt 18 ud af 629, understreger projektleder Franz Leitner. Til gengæld bliver indeklimaet bedre, ligesom belysningen uden for og cykelparkeringen.

Huslejen vil også stige alt efter, hvor meget der er lavet om, men til gengæld bliver varmeregningen nogle steder op til 50 procent lavere på grund af en langt mere effektiv isolering.

- Vi har haft beboerne med til nogle workshops og har fået nogle input, som vi nu er i gang med at bearbejde. Nogle er selvfølgelig bekymret for huslejestigninger, men en enlig pensionist vil alt efter lejligheden i princippet kunne sidde for det samme som i dag, hvis man regner boligsikringen med, siger Franz Leitner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Annonce