Annonce
Odense

Højstrup: - Vi kommer hinanden ved herude, og det kan jeg lide

Karsten Langer har boet i Højstrup i mere end 20 år og blandt andet siddet i boligforeningens bestyrelse. Han er engageret i området, som er blandt de fattigste i Odense. Men som han siger: - Det kan godt være, at vi er et fattigt område, men til gengæld er vi rige socialt. Vi kommer hinanden ved, og det kan jeg godt lide ved at bo her. Foto: Christian Nordholt
Højstrupvej-kvarteret er udpeget som et såkaldt udsat boligområde, men er også i gang med en kæmpe renovering, der skal føre en arkitektonisk perle fra 1940'erne og 50'erne op til 2020-standarder. Området er en del af en fattigere del af Odense, hvor der til gengæld er masser af fællesskaber.

Det kan godt være, at folk, der kommer i centrum af Odense føler sig hårdt ramt af vejarbejde og larm fra byggepladser. Men så skulle de prøve at tage en tur til Højstrup, hvor letbanen har ædt den ene halvdel af Højstrupvej. Og hvis det overhovedet lykkes at finde en parkeringsplads, kan de slå et smut ned ad Frodesvej. Så kan man tale om at være midt i en omvæltning.

Højstruphave, som boligområdet hedder, er i fuld gang med at blive renoveret og fremtidssikret. Gavlene skal efterisoleres, vinduerne skiftes, køkken og bad moderniseres og nogle opgange får elevatorer. Andre lejligheder lægges sammen for at blive større. I alt bliver 247 gamle lejligheder til 207 nye eller moderniserede.

Judy Skovgaards på snart 70 år bor netop i en af de lejligheder, som snart vokser fra små 80 kvadratmeter til den anden side af 120, men det kommer hun ikke til at nyde godt af.

- Jeg bor alene, så det bliver for meget plads til mig, som hun siger.

Hun flytter i stedet væk fra området, som hun ellers har været glad for at bo i omkring 14 år, for at komme tættere på sin datter. Og for at komme væk fra byggepladsen:

- Der er konstant larm fra de store maskiner, så du kan ikke have døre og vinduer åbne. Jeg har altid været glad for min terrasse, men jeg har ikke kunnet bruge den hele sommeren, fordi de kører lige på den anden side. Hækken ved terrassen ryger lige om lidt, og så er de nærmest inde ved min dør. Det er lidt stressende, siger hun.

Annonce

Højstrupvej-kvarteret

Højstrupvej-kvarteret var på den sidst offentliggjorte liste over "udsatte boligområder" fra december 2018. Det består af fem boligafdelinger fordelt på tre boligorganisationer: Højstrupparken, afdeling 51 (FAB), Højstrupløkken, Uffesvej, Vermundsvej og Højstruphave (Civica) og endelig Skjoldsparken (Odense Boligselskab).

Arkitektonisk perle: Højstrupparken er af en stribe eksperter blevet valgt som en af Danmarks ti vigtigste bebyggelser i 1940'erne og 1950'erne. Det var en periode, hvor nogle af landets bedste arkitekter gik sammen med staten om at skabe gode boliger til den almindelige familie. Højstrupparken er opført i 1951 ved arkitekt Erik Eriksen og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, der har udtænkt det parklignende landskab omkring de i alt 629 lejligheder.

Vi er rige socialt

Ude på vejen finder vi Karsten Langer, som har indvilget i at vise Stiftstidende rundt i området, hvor han tidligere har siddet i boligforeningens bestyrelse. Blandt meget andet.

Han er engageret i Højstrup, hvor han i denne omgang har boet i mere end 20 år - og i Bolbro - for i dag hænger de to områder uløseligt sammen.

- Det kan godt være, at vi er et af de fattigere områder i Odense, men til gengæld er vi rige socialt. Vi kommer hinanden ved, og det kan jeg godt lide ved at bo her, siger han.

Han kigger op mod sin gamle lejlighed, der netop er ved at blive renoveret færdig. Hans gamle stue får nyt liv som soveværelse, og det fortæller meget godt om den forandring, der er nødvendig, når lejligheder fra 1940'erne og '50'erne føres ind i en ny tidsalder. Og skal tiltrække flere børnefamilier og andre, der kan lide at bo i et område, hvor der sker en masse og er mange forskellige fællesskaber.

Inddrager beboerne

På den anden side af Højstrupvej ligger Højstrupparken - den er lige som Højstruphave karakteriseret som et "udsat boligområde", fordi der bor for mange over 35 år, der kun har en grundskoleuddannelse, og fordi her bor flere ledige og folk med en dom end de såkaldte ghettokriterier tillader.

Højstrupparken virker dog som alt andet end et udsat område. Byggeriet er præmieret som værende en af Danmarks ti vigtigste bebyggelser i 1940'erne og 1950'erne, og her er Real Dania gået med i et såkaldt demonstrationsprojekt, der skal kaste innovative og billige løsninger af sig under hensyntagen til at bevare stedets arkitektoniske sjæl.

Renoveringsarbejdet, som runder de 500 mio. kroner, går snart i gang, og også her bliver lejligheder lagt sammen. Men der forsvinder kun sammenlagt 18 ud af 629, understreger projektleder Franz Leitner. Til gengæld bliver indeklimaet bedre, ligesom belysningen uden for og cykelparkeringen.

Huslejen vil også stige alt efter, hvor meget der er lavet om, men til gengæld bliver varmeregningen nogle steder op til 50 procent lavere på grund af en langt mere effektiv isolering.

- Vi har haft beboerne med til nogle workshops og har fået nogle input, som vi nu er i gang med at bearbejde. Nogle er selvfølgelig bekymret for huslejestigninger, men en enlig pensionist vil alt efter lejligheden i princippet kunne sidde for det samme som i dag, hvis man regner boligsikringen med, siger Franz Leitner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Redningskrans: Rigmand undersøger mulighed for at redde Bazar Fyn

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Odense

Bazar Fyns butikker håber forgæves på redning: Intet tyder på, at bazaren kan fortsætte

Annonce