Annonce
Nordfyn

Højskolens kinesiske forbindelser

Professor Dong Ruixiang besøgte første gang Nordfyns Højskole i begyndelsen af 2017. Arkivfoto: Thomas Gregersen

Bogense: Nordfyns Højskole har via en kinesiske professor et samarbejde med kinesiske institutioner om uddannelse af kinesiske pædagoger, der lærer om dansk børneopdragelse. Samarbejdet har bragt mange kinesere til højskolen. Her er fire eksempler på de kinesisk-nordfynske relationer.

Annonce

1) Professor Dong Ruixiang

I begyndelsen af 2017 besøgte den kinesiske professor Dong Ruixiang Bogense, hvor han i sin ungdom havde været på Tvind-højskole. Før rejsen til Danmark havde Dong Ruixiang, der er vild med H.C. Andersen, hjemme i Kina oprettet et college for uddannelse af kinesiske pædagoger og ledere.

Skolen hedder H.C. Andersen International Kindergarten College, og som en del af uddannelsen skal de studerende tilbringe tre-fire måneder i Danmark.

Besøget i Bogense endte med en aftale om, at Nordfyns Kommune skulle stille praktikpladser i daginstitutioner til rådighed for de kinesiske studerende, og at den teoretiske undervisning skulle foregå på Nordfyns Højskole.

2) Pædagoger på kursus

I efteråret 2017 var 17 kinesiske pædagoger og børnehaveledere på et fem uger langt kursus på Nordfyns Højskole. Undervejs var de blandt andet på besøg i Børnehuset Skoven, hvor de blev vist rundt og hørte om dansk pædagogik.

Noget af det, der vakte undren hos de kinesiske gæster, var, at børnene fik lov at sove ude i det fri. I Kina ville forældrene synes, at det var alt for koldt.

3) Dansk oplæg på konference

I sommeren 2018 var forstander på Nordfyns Højskole Mogens Godballe og dagtilbudsleder i distrikt Bogense Mette Hjorth i Kina for blandt andet at holde oplæg på en konference for 3000 ledere af kinesiske børnehaver og institutioner.

Mogens Godballe holdt et teoretisk oplæg om skandinavisk pædagogik, og Mette Hjorth fortalte om, hvordan man strukturerer dagligdagen i en dansk børnehave.

4) Kulturmøde på film

Op mod jul 2018 var et kinesisk filmhold på Nordfyn for at optage en film om dansk dagligdag og juletraditioner, som møder kinesiske nytårstraditioner. Kulturmødet blev skildret gennem et møde mellem to piger.

Den kinesiske pige Yué Yué kom til Fyn med sin mor. Her mødte hun den danske pige Amy, som besøgte Zhengzhou i Kina, hvor hun oplevede det kinesiske nytår. Filmholdet havde base på Nordfyns Højskole.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce