Annonce
Odense HC

Højlund tilbage i høj Odense præstation

Kathrine Heindahl spillede en solid kamp og tilkæmpede sig et par straffekast og scorede et enkelt mål. FOTO: Birgitte Carol Heiberg
Odense fik endelig gode præstationer fra det meste af truppen, og en stjernepræstation fra Althea Reinhardt i målet var alt, Odense havde brug for at besejre København Håndbold i første bronzekamp.

HÅNDBOLD: Der var fart over feltet fra første fløjt af bronzekampen mellem Odense HC og København Håndbold.

Ingen af de to hold virkede interesserede i at køre lange angreb, og der blev for det meste skudt, så snart den mindste chance bød sig.

Det høje tempo havde både sine fordele og ulemper. Det hurtige spil og den hurtige midte, som Odense forsøgte at spille med, gjorde det vanskeligt for københavnerne at lave de to forsvars-angrebs-udskiftninger, som holdet ellers foretrækker. Måske var det derfor, holdet temmelig hurtigt valgte at spille med Kelly Dulfer i både forsvar og angreb.

Annonce

Odense HC-København Håndbold 26-22 (14-12)

Kvindernes håndboldliga

Bronzekamp, første kamp

Kampens gang: 6-9, 9-9, (14-12), 18-14, 21-15, 24-21, 26-22.

Målscoringer:
Odense HC: Trine Østergaard 5, Nadia Offendal 5 (1), Ingvild Bakkerud 4, Freja Cohrt 4, Stine Jørgensen 2, Susanne Madsen 2, Sara Hald 2, Althea Reinhardt 1, Kathrine Heindahl 1.
København Håndbold: Mai Kragballe 7, Anne Cecilie de la Cour 5, Kelly Dulfer 4, Louise Føns 2, Debbie Bont 2, Johanna Bundsen 1, Linn Blohm 1.

Bedste spiller:
Odense HC: Althea Reinhardt
København Håndbold: Mai Kragballe

Udvisninger:
Odense HC: 1
København Håndbold: 4

Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen.

Tilskuere: 2.166

Odense HC’s næste kamp: 17. april klokken 19.00: København Håndbold-Odense HC

Bemærkninger: Anne Cecilie de la Cour var ikke just tilfreds, da hun fik kampens første udvisning på et tilbageløb, hvor Freja Cohrt scorede. Hun var også mere en villig til at fortælle Freja Cohrt, hvad hun mente. Cohrt var også mere end frisk på at forsvare sig selv.

Ekstra bemærkning: Med fem minutter tilbage bagude med tre forsøgte Københavns Louise Føns og Debbie Bont med noget modigt. Føns hoppede ind fra næsten nul grader, kastede den modsat til Bont, der fuldførte vippet ved at sende den i mål. Det er ikke alle, der tør forsøge sig med det i en bronzekamp.

Comebacket

Ti minutter inde i kampen med Odense bagud 6-8 kom det comeback mange havde håbet og ventet på.

Mie Højlund havde minus et par minutter mod Nykøbing Falster misset seks kampe i træk. Og hendes comeback skulle vise sig at gøre en stor forskel.

Det gav Odense et ekstra våben i angrebet på højre back, hvor Højlund havde været den bedste spiller i Mette Tranborgs fravær. Men måske endnu vigtigere, så gav det også holdet endnu en stærk klippe i forsvaret.

Og det var især i forsvaret, at Højlund tog fra. Hun stod flot og lukkede fint af, og efter et par startvanskeligheder hjalp var hun også en trussel angrebsmæssigt.

Og efter nogle startvanskeligheder gjorde hele Odense-holdet det samme. Holdet scorede fire mål i træk og vendte 6-9 til 11-9. De orange var kort før pausen foran med fire mål, inden København fik hentet et par stykker til pausestillingen 14-12.

Alle kvinder på dæk

En af de største grunde til, at Odense er i gang med bronzekampe nu, er, at for få spillere bød ind i semifinalerne mod Herning-Ikast. I første kamp var det primært Nadia Offendal og Stine Jørgensen, og i anden kamp var det Trine Østergaard og Althea Reinhardt, der tog over. Men to spillere på højt niveau var aldrig nok mod midtjyderne.

Første kamp mod København var en helt anden historie. Efter første halvleg var Stine Jørgensen og Mie Højlund de eneste bagspillere og eneste i startopstillingen, der ikke havde scoret mindst to mål, og Jørgensen og Højlund havde balanceret det ud med fint forsvarsspil. Hele holdet bød ind, og det gjorde, at københavnere, som Herning-Ikast havde gjort, ikke bare kunne lukke ned for enkelte spillere.

I den anden ende led København under Odenses gamle sygdom. I starten af kampen stod der Anne Cecilie de la Cour på næsten alt, København foretog sig. Efterhånden som de la Cour faldt lidt ud, tog Mai Kragballe over. Den mest stabile spiller på holdet var måske Kelly Dulfer, der modsat de la Cour og Kragballe tog et stort læs i begge ender af banen. Der var bare aldrig nok sortklædte, der kontinuerligt bød ind til virkelig at true hjemmeholdets, der langsomt, men sikkert, udbyggede føringen.

Althea Reinhardt spillede sin anden pragtkamp i træk, og denne gang var der nok offensivt med til at give Odense sejren. FOTO: Birgitte Carol Heiberg

altdominerende Althea

De sidste 20 minutter begyndte fejlene, der havde præget København i noget tid, også at indfinde sig en smule hos Odense. Holdet havde svært ved at få sat den sidste afgørende afstand ned til København.

Det var Althea Reinhardt med en fantastisk redningsprocent, der en periode var over 55 og som endte på præcis 50, som holdt Odense-mandskabet inde i kampen, da det gjaldt. Reinhardt var oprindeligt blevet skiftet ind i de tidlige hæsblæsende minutter, hvor målvogterne havde det svært.

Hun stod en fantastisk kamp, og hendes veltimede redninger gav Odense den tid, de havde brug for til at finde et par ekstra scoringer frem.

Meget passende var det derfor også Reinhardt, der fik lov til at slå det sidste søm i kisten, da hun kastede bolden i det tomme mål til slutresultatet 26-22.

- Jeg synes det København gør godt, er, at de opfinder noget nyt hele tiden. Det gjorde de ikke i dag, og så stod vi en pragtkamp. Og det gjorde meget, at vi fik Mie (Højlund, red.) tilbage, der gav os en ekstra streng at spille på, sagde Odenses Kamilla Larsen efter kampen.

Med sejren kan Odense nu slutte sæsonen fredag aften i København med bronzemedaljer om halsen. Det kræver en sejr mere.

Mie Højlund vendte endelig tilbage på banen for Odense, og spillede solidt. FOTO: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce