Annonce
Indland

Højesteret kigger på knytnæve mod Papes forlovede

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Onsdag behandler Højesteret sagen mod manden, der overfaldt Søren Pape Poulsens forlovede i nattelivet.

Hvad der startede som en banal voldssag, bliver nu behandlet hos landets fineste jurister.

Det sker, når Højesteret onsdag tager hul på voldssagen, hvor ofret var daværende justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forlovede.

På anklagebænken sidder en slovakisk mand, der sammen med en gruppe venner var i København i forbindelse med VM i ishockey.

Omkring klokken 03.30 natten til den 17. maj sidste år var han taget i byen. Det samme var Josue Vasquez, Pape Poulsens kæreste.

De to stødte på hinanden i nattelivet, og det endte i håndgemæng.

Ud for LA Bar i det centrale København slog den dengang 34-årige slovak Josue Vasquez i ansigtet.

I juli 2018 kendte Københavns Byret slovakken skyldig i vold og idømte ham 40 dages fængsel samt en udvisning.

Manden, der arbejder som advokat i Warszawa, ankede straffen.

I december blev sagen så behandlet i Østre Landsret. Her fik han en lidt mildere straf på 30 dages fængsel samt en udvisning med indrejseforbud i seks år.

Manden har for længst udstået sin straf, og han var heller ikke til stede, da landsretten tog stilling til sagen. Heller ikke Josue Vasquez var mødt op.

Efter overfaldet røg daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til tasterne på Twitter.

- Rystet over, at Søren Papes samlever, Josue Medina Vasquez, er blevet udsat for en hadforbrydelse. Man skal frit kunne leve sit liv, som man ønsker. Det burde være en selvfølge i 2018. Tanker til Søren og Josue.

Men netop den kommentar faldt mange for brystet, blandt andre slovakkens kone, der til Ekstra Bladet sagde, at hun var vred og skuffet over retssystemet i Danmark.

- Efter at han blev anholdt, talte jeg med en ven fra Sverige, der sagde "Bare rolig. Retssystemet i Danmark og Sverige er rigtig godt og helt uafhængigt af politik".

- Men nu kan jeg kun grine ad det udsagn. Retssystemet er underlagt politikerne. Tydeligvis, sagde hustruen Kate til Ekstra Bladet.

Der ventes ikke dom i sagen onsdag. Højesteret skal ikke vurdere skyldsspørgsmålet, men alene straffen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce