Annonce
Indland

Højesteret afviser at udvise voldsdømt mand fra Letland

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
I en sag om hustruvold og våben skulle Højesteret tage stilling til, om EU-borger skulle udvises af Danmark.

Højesteret har onsdag besluttet, at en herboende mand fra Letland, der er dømt for grov vold og våbenbesiddelse, ikke skal udvises af Danmark.

Dermed er Højesteret enig i Vestre Landsrets afgørelse i sagen.

Højesteret har alene skullet tage stilling til spørgsmålet om udvisning.

Sagens hovedperson blev idømt tre år og tre måneders fængsel både i byretten og landsretten for at have opbevaret en pistol, en revolver og ammunition samt for vold mod sin daværende hustru.

Volden havde karakter af mishandling og stod på i en periode på cirka seks år. I byretten blev han desuden dømt til udvisning af Danmark.

Men da sagen kom videre til landsretten, blev bestemmelsen om udvisning ophævet. Han fik altså lov til at blive i Danmark.

I den forbindelse lagde retten vægt på et EU-direktiv om ophold.

Direktivet siger, at en EU-borger ikke må udvises fra et medlemsland, hvis borgeren har haft lovligt ophold de forudgående ti år i landet - medmindre udvisningen er "bydende nødvendig" af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Den dømte er EU-borger, idet han er statsborger i Letland, hvor han er født og opvokset. Her har han to voksne børn fra et tidligere forhold.

Siden 2006 har han haft lovligt ophold i Danmark. Her har han arbejdet som smed og drevet et vikarbureau. Sammen med kvinden, som han er dømt for at have begået vold mod, har han to mindreårige børn.

Børnene er tidligere blevet tvangsfjernet, men den tiltalte har haft ret til samvær med dem.

Sagen kom videre til landets højeste retsinstans, da anklagemyndigheden fik tilladelse til at anke den del af landsrettens afgørelse, der handlede om udvisning.

I sin dom påpeger Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at de våben, sagen drejer sig om, var anskaffet for at begå kriminalitet.

Til gengæld har våbnene i enkelte tilfælde været brugt til jagt.

Det ændrer vel at mærke ikke ved, at den dømte mand har begået alvorlig kriminalitet ved ulovligt at være i besiddelse af våben og ved at begå grov vold, påpeger Højesteret i dommen.

Alligevel finder Højesteret, at "lovovertrædelserne ikke kunne anses for at være begået på en måde, som var af særlig grov karakter, og som indebar en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed".

Dermed mener retten ikke, at det er "bydende nødvendigt" af hensyn til den offentlige sikkerhed at udvise manden.

Retspraksis i forhold til udvisning er generelt blevet skærpet de senere år, så flere dømte udlændinge bliver udvist af Danmark. Samtidig anker anklagemyndigheden oftere sager om udvisning fra landsret til Højesteret.

Antallet af udvisningsdomme er samlet set steget siden 2010. Dengang blev 1050 personer udvist ved dom. I 2017 var det 1884.

En gennemgang, som Information lavede tidligere på året, viste, at anklagemyndigheden i sager om udvisning i gennemsnit ankede én sag om året fra landsretten til Højesteret i årene 2007 til 2017.

I 2018 var tallet steget til fem.

/ritzau/

Annonce
Dom om udvisning i Højesteret
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce