Annonce
Biler

Højbenede kraftkarle fra BMW

Bag karrosserierne med store spoilere og brede luftindtag på BMW X5 M Competition og X6 M Competition gemmer der sig to heftige køremaskiner, der klarer 0-100 på 3,8 sekunder. Foto: BMW
BMW spiller ud med X5 M Competition og X6 M Competition, der har V8-motorer på 625 hk og bliver nogle af de mest hardcore performance-biler i den høje afdeling.

Flere modeller i de højere luftlag betyder også langt flere sportslige varianter, hvor en øget frihøjde kompenseres af en strammere opsætning. Det gælder især hos BMW, der har gjort det til et særkende at lancere de heftige M-modeller.

Seneste skud er de nye X5 M Competition og X6 M Competition, der vises på det kommende store motorshow i Los Angeles. Det er ikke tilfældigt, da der er et stort marked for den slags modeller i Nordamerika.

De byder begge på heftige 4,4-liters V8-motorer med Twin Power-turbo og leverer 625 hk, mens momentet et 750 Nm.

Til sammenligning yder de almindelige X5 M- og X6 M-modeller 600 hk. Det rækker til en acceleration fra 0 til 100 kilometer i timen på lynhurtige 3,8 sekunder for begge modeller, hvor den ene er en klassisk SUV, og den anden er mere sportslig afrundet, SAV, der dækker over betegnelsen ”Sports Activity Coupé”.

Det er biler, som BMW fremhæver, er fintunede på de kendte testbaner i svenske Arjeplog og franske Miramas samt ikke mindst den navnkundige Nordsløjfe på Nürburgring.

Annonce
Begge modeller, som her X5 M Competition, leverer 625 hk mod normalt 600 hk i de høje M-modeller. Foto: BMW

Optimeret hele vejen

Under karrosserilinjerne gemmer modellerne på en opsætning med M-undervogn, adaptiv affjedring og M Servotronic-styretøj. Den ottetrins M Steptronic automatgearkasse med Drive Logic kan opsættes individuelt, mens M Drive-firehjulstrækket er udviklet til at bringe de mange kræfter mest effektivt ned på vejen og optimere vejgrebet på løst underlag og i alle situationer.

X5 M Competition og X6 M Competition kan kendes på M-stylingen, der omfatter større luftindtag, spoilere og diffusere på bilerne, der har 21-tommer fælge foran og 22-tommer agterude. Udstyret i modellerne er lagt i den tunge ende med head up display med M-informationer, M-multifunktionssæder, læderindtræk og digital instrumentering.

De to modeller lanceres i Danmark til april næste år. Danske priser kendes endnu ikke.

Interiøret, som her ses i X5 M Competition, er optimeret med head up display, der har M-funktioner, og læderkabine. Foto: BMW
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce