Annonce
Fyn

Hård optagelsesprøve som kystlivredder: Mette fra Tommerup håber at redde menneskeliv

Optagelsesprøven til Trygfonden Kystlivredning består af fem delprøver. Én af dem er at bjerge en 80 kilo tung dukke 150 meter. Med den skiller man fårene fra bukkene. Foto: Christian Nordholt
16 håbefulde aspiranter kæmpede lørdag i Svømmehallen Klosterbakken for at bestå TrygFondens barske optagelsesprøve som kystlivredder. Prøven leder dem måske videre til den krævende livredderuddannelse. For fynske Mette Bruun-Petersen er det drømmen.

TrygFondens optagelsesprøve som kystlivredder er barske sager. Det ved de 16 unge, håbefulde aspiranter fra rundt omkring i landet udmærket godt, da de denne lørdag står klar til at hoppe i vandet i Klosterbakken svømmehal i Odense.

Nerverne sidder uden på badedragter og speedos, inden de skal igennem fem prøver hen over én time.

TrygFondens optagelsesprøver finder sted i Odense, Skanderborg og København i starten af januar, hvor omkring 100 mennesker - heriblandt 16 i Odense - forsøger at komme igennem nåleøjet for at blive en af landets cirka 200 kystlivreddere.

Én af dem er 18-årige Mette Bruun-Petersen fra Tommerup på Fyn - den yngste blandt de 16 deltagere. Men erfaringsmæssigt ganske garvet:

- Jeg har været elitesvømmer i mange år, og jeg har svømmet næsten hele mit liv, lyder det fra en lidt nervøs Mette Bruun-Petersen få minutter inden den første af de fem prøver, der lyder på 400 meter fri svømning på maks. 7,5 minutter.

Annonce

Hvad går optagelsesprøven ud på?

Alle ansøgere skal igennem fem prøver:
  • 400 m fri på maksimalt 7 min. 30 sek. (de første 200 m skal svømmes på maksimalt 3 min. 30 sek.)
  • 25 m polocrawl efterfulgt af 25 m undervandssvømning på maksimalt 50 sek.
  • 150 m bjærgning på 5 min. (bjærgning af dukke)
  • 25 m nødflytning af dukke eller person (75-80 kg)
  • Kravle op i livredderbåd

Disciplinerne gennemføres inden for 60 minutter, og ud over dette vil der være en videotest og en personlig samtale. Efter prøverne vurderer TrygFonden Kystlivredning, hvem der består.


Badesæsonen 2019 bød på mange solskinsdage med god aktivitet på de danske strande og havnebade og viste med al tydelighed, at der er brug for livredderne. Livredderne gennemførte 67.480 indsatser fordelt på 36 strande og havnebade. De fleste af aktionerne var heldigvis oplysende og forebyggende, mens det i 12 tilfælde blev vurderet, at én eller flere personer var i akut livsfare.

Kilde: TrygFonden Kystlivredning

Bliver knivskarpe

TrygFondens optagelsesprøver finder sted hvert år, og i år leder de efter 60 nye kystlivreddere. Det er dog ikke ensbetydende med, at man i denne omgang godkender 60 kommende kystlivredder blandt de cirka 100 aspiranter landet over, lyder det fra instruktør Christian Dietz. Hvis de kun finder 30 egnede, så er det kun dem, de godkender.

- Vi slækker ikke på kravene. Vi vil vide, at de kan det. Dem, som består prøven her og de efterfølgende kurser frem til sommer, bliver knivskarpe livreddere, siger han.

Inden de unge aspiranter kan iføre sig Trygfondens rød/gule uniform og spejde langs den danske kyst, så skal de, hvis de består dagens optagelsesprøve, gennemføre sammenlagt syv intensive kursusdage fordelt over to perioder. Kurserne består af livreddende førstehjælp, bassinøvelser og øvelser i åbent vand og med forskelligt redningsudstyr fra klokken 07 til 22 hver dag.

For Mette Bruun-Petersen er det drømmen at blive kystlivredder:

- Jeg elsker vand, og jeg ville elske at kunne få lov at hjælpe mennesker. Og at ikke alle kan klare denne prøve, gør det også lidt spændende.

Positivt overrasket

Mette Bruun-Petersen kommer godt igennem første sæt og svømmer de 400 meter på fem minutter. Hun har godt lagt mærke til at størstedelen af de 16 deltagere er unge mænd. Flere af dem er godt bredskuldrede og nogle år ældre end hende. Men det handler ikke kun om styrke, men også om teknik.

- Der er lidt forskel på, om man er en stor dreng, eller lille som jeg. Men instruktørerne har været gode til at give fifs til, hvad man skal gøre.

Et krav for at komme til optagelsesprøve er, at man har et certifikat for en uddannelse i vandsikkerhed - for eksempel en gyldig bassinlivredderprøve. Det har Mette Bruun-Petersen, som ved årsskiftet startede som livredder i den lokale svømmehal i Tommerup. Dagens test er mindst fem gange så hård som bassinlivredderprøven, forklarer hun.

Mette Bruun-Petersen fortæller, at hun har trænet intensivt i ugen op til. Blandt andet på grund af tredje sæt, som er den ultimativt hårdeste af de fem prøver. Her skal man bjerge en 80 kilo tung dukke 150 meter på under fem minutter. Det er seks gange fra den ene ende af bassinet til den anden.

Mette Bruun-Petersens har øvet denne disciplin i Svømmeklubben Frem, og det viser sig at være en god idé. Prøven klarer hun på 4:24 minutter - hurtigere end mange andre.

Efter alle fem prøver er Mette Bruun-Petersen ved godt mod:

- Jeg er positivt overrasket. Jeg har været helt vildt nervøs i dag og kunne godt mærke, at hænderne rystede under prøverne. Instruktørerne har sagt, at jeg har gjort det rigtig godt. Så det er en god indikator.

Først i februar får aspiranterne svar på, om de er kommet videre til uddannelsen.

Mette Bruun-Petersen får noget konstruktiv feedback af sin instruktør. Foto: Christian Nordholt
Aspiranterne bliver presset til det yderste. De fleste har en fortid som elitesvømmere og mange af dem er også livredder i deres lokale svømmehal. Foto: Christian Nordholt
Som kystlivredder kan man blive placeret overalt i landet i sommermånederne. Jobbet meget fleksibelt og noget, som livredderne har imellem studie og fuldtidsjob. Men på ens første sommer som kystlivredder skal man arbejde i fem sammenhængene uger. Foto: Christian Nordholt
Trygfonden holder optagelsesprøver for dem, der vil være livreddere ved de danske kyster til sommer. Foto: Christian Nordholt
Trygfonden holder optagelsesprøver for dem, der vil være livreddere ved de danske kyster til sommer. Foto: Christian Nordholt
Trygfonden holder optagelsesprøver for dem, der vil være livreddere ved de danske kyster til sommer. Foto: Christian Nordholt
Trygfonden holder optagelsesprøver for dem, der vil være livreddere ved de danske kyster til sommer. Foto: Christian Nordholt
Trygfonden holder optagelsesprøver for dem, der vil være livreddere ved de danske kyster til sommer. Foto: Christian Nordholt
Trygfonden holder optagelsesprøver for dem, der vil være livreddere ved de danske kyster til sommer. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce