Annonce
Nyborg

Hård kritik oven på hus-sag: - Naturfredningsforening har klageret, ikke klagepligt

  • Ægtepar har fået tilladelse til at rive landejendom ved Tårup Strand ned og erstatte den med et moderne hus. Det tog to et halvt år at få tilladelsen i hus.
  • Danmarks Naturfredningsforening klagede, fordi den ikke mener, et moderne hus passer ind i det åbne land. Foreningen er også utilfreds med de lange behandlingstider hos blandt andet Planklagenævnet.

Tårup Strand: Landspolitikerne burde begrænse Danmark Naturfredningsforenings mulighed for at klage, fordi foreningens mange klager får systemet til at sande til.

Det skriver Karin Bjerre og René Larsen, Lersey Alle 22, Tårup i et læserbrev.

Ægteparret bor i stuehuset til en tidligere gård, og den vil den gerne rive ned og erstatte den med et moderne hus med fladt tag. Huset er stort - 257 kvadratmeter, men dog noget mindre end de eksisterende bygninger.

Ejerne har nu fået tilladelsen efter to et halvt år, men ægteparret mener, at Danmarks Naturfredningsforening er skyld i den lange ventetid. Kommunen har hele vejen igennem været positiv indstillet over for ansøgningen.

- Danmarks Naturfredningsforening udviser magtarrogance og nu også som smagsdommere ud i arkitekturen. DN klagede på trods af, at der findes adskillige tilsvarende huse med fladt tag i landzone, hvor DN også må have tabt sagen med mindre der klages helt vilkårligt, skriver ægteparret blandt andet i deres læserbrev.

Ejendommen ligger i landzone og lige på grænsen til strandbeskyttelseslinjen, men dog ikke inden for denne linje, hvor alt byggeri er meget besværligt.

Annonce

DN har ikke klagepligt

Ansøgningen, der altså nu er imødekommet, går på at rive bondegården ned og bygge et moderne hus på 257 kvadratmeter med store vinduespartier, fladt tag, tagpap og vægge af tegl. Desuden omfatter byggeriet garager, orangeri og et solcellaanlæg på jorden.

Den første godkendelse fra kommunen kom i maj 2016, mens den endelige afgørelse fra Planklagenævneførst faldt her i efteråret 2018.

- Jeg forstår ikke, at Danmarks Naturfredningsforening klager i sådan en sag. De har klageret men de har jo ikke klagepligt, siger René Larsen.

I sin klage skriver Danmarks Naturfredningsforening blandt andet:

"DN Nyborg ser ikke noget problem i, at der bygges et hus på matriklen, men vi synes, det her godkendte meget moderne og monumentale byggeri i to etager med helt fladt tag og tagterrasse virker meget dominerende i landskabet og falder helt uden for stilen i de omkringliggende huse ...

Det er en byggestil, som efter vores mening hører hjemme i et parcelhuskvarter og ikke i det åbne land. Desuden ligger denne ejendom så nær kysten, at den også vil kunne ses fra vandet."

DN: Ikke vores skyld afgørelsen har trukket ud

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Nyborg Kommune, Pia Ellegaard Jørgensen, står ved foreningens klage, men hun understreger at foreningen ikke har noget med den lange sagsbehandlingstid at gøre.

Her må kritikken rettes mod Planklagenævnet, der er meget længe om at behandle den slags sager. Og det er ikke blevet bedre af at nævnet er blevet udflyttet til Nævnenes Hus i Viborg.

- Byggeri i det åbne land bør efter vores mening ligne de bygninger, der er på landet, så det her er efter vores mening et forkert hus. Det er fint nok med et moderne hus, det bør bare ikke ligge i det åbne land, siger Pia Ellegaard Jørgensen.

- Men det er altså ikke os, der er skyld i, at den slags tager så lang tid, og vi kan ikke gøre for, at de ligger i årevis. Vi så da helst, at afgørelserne fra de overordnede myndigheder kommer på en måned eller to, siger Pia Ellegaard Jørgensen.

Pia Ellegaard Jørgensen afviser i øvrigt, at der skulle have været andre lignende sager, som tidligere er afgjort i Planklagenævnet. Det har ikke været tilfældet i Nyborg Kommune, og hun har været inde og se på afgørelser fra Planklagenævnet, og har ikke fundet en sag, der fuldstændig ligner sagen fra Tårup Strand.

Den aktuelle sag blev i øvrigt trukket ekstra i langdrag, fordi Planklagenævnet i første omgang sendte sagen tilbage til Nyborg Kommune, der havde behandlet den forkert, så sagen måtte starte helt forfra.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce