Annonce
Indland

Hård kritik: Jordemødre mangler tid til fødslerne

En jordemoders job består i dag af meget andet end at hjælpe til i forbindelse med fødslen. For meget andet, mener Manja Vilhelmsen Rytter, der er ansat på OUH. Arkivfoto: Mie Schärfe

Jordemødre på Fyn skal bruge deres arbejdstid på meget andet end kerneopgaven. Sådan lyder det fra en kredsformand og en jordemoder på OUH. Afdelingens overlæge forstår kritikken.

En jordemoders primære job består i at hjælpe gravide kvinder før, under og efter fødslen. For at give nyfødte den bedst mulige velkomst til verden. Men det er ikke lige let, når der også skal gøres rent, serveres mad, passes telefoner, registreres, dokumenteres og faktureres.

Det mener Manja Vilhelmsen Rytter, der er jordemoder ved Odense Universitetshospital på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D. Hun retter i et debatindlæg til avisen Danmark en hård kritik mod sin arbejdsplads.

Som med alle andre offentligt ansatte, er diskussionerne om jordemødrenes arbejdsvilkår sat på standby med overenskomstforhandlingernes sammenbrud. Men står det til Manja Vilhelmsen Rytter, er der nok at tage fat på.

Jordemoderen har en oplevelse af, at hun bruger sin arbejdstid forkert, og at det potentielt går ud over de nyfødte.

Annonce

Bruger tiden forkert

"De fleste af mine vagter går en stor del af min tid altså med opgaver, som tidligere var sygeplejerskens, assistentens eller sekretærens. Den tid er jeg - igen alt andet lige - mindre opmærksom på de fødende og de nyfødte. Læg dertil, at der er vagter, hvor jeg hverken når at spise eller tisse, og regn så selv ud hvad det gør ved min evne til at koncentrere mig," harcelerer hun.

"Det sker faktisk, at jeg overser noget, jeg burde have reageret på, altså tegn på at noget er galt hos enten en fødende eller hendes barn, fordi jeg pisker rundt, når jeg er på arbejde," skriver hun også.

Overlæge ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, Bjarne Rønde Kristensen, siger til Fyens Stiftstidende, at han er opmærksom på problemstillingen, og at han forstår sin medarbejders frustrationer over at skulle bruge sin tid på andet end det, hun i bund og grund er ansat til.

- Og på et eller andet tidspunkt kan det også komme til at fylde for meget. Der tror og mener jeg ikke, at vi er endnu, siger overlægen.

Udbredt problem

Manja Vilhelmsen Rytters situation er langtfra enestående. I hvert fald ikke hvis man spørger Gitte Valeur, der er formand i Jordemoderforeningens Syddanmarks-kreds. Hun mener, at det er en generel problemstilling, der kommer af de mange besparelser på området. Det har ændret jobbeskrivelsen for jordemødrene.

- I Odense har man valgt at sige, at jo flere jordemødre, der er, jo flere opgaver kan der løses - i forhold til hvis man havde flere SOSU'er ansat. Det er en prioritering fra ledelsen, som betyder, at man som jordemoder får en række opgaver, som ikke er ens kerneopgave, forklarer Gitte Valeur.

Kredsformanden frygter, at det i sidste ende betyder forringede oplevelser for de familier, som gennemgår en fødsel.

- Det er jo ikke bare et spørgsmål om at få en kvinde til at føde. Det er fundamentet for resten af livet for en familie, at de kommer godt i gang med at være en familie, siger hun.

- Og det er faktisk ikke særlig nemt. Så når du ikke kan gøre det ordentligt (som jordemoder, red.), føler du, at du svigter familierne. Det påvirker dig psykologisk, fortsætter hun.

Men Gitte Valeur mener, at det allerstørste problem ved jordemødrenes arbejdsvilkår er de store krav, der stilles til dokumentation. Hun kalder det helt ude af proportioner i hvor høj grad fødselshjælperne skal bruge tid på at skrive hvad de gør, og hvorfor de gør det.

Manja Vilhelmsen Rytter kan kun håbe, at en ny overenskomst vil ændre på arbejdsvilkårene for gruppen. I Århus og Kolding er fødeafdelinger kaldt til strejke. På Fyn skal jordemødre imidlertid fortsætte arbejdet med fødsler - og med hvad der ellers måtte være krævet af dem.

Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Hesselet kan løbe med fornem kokkepris

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce